I dag skal vi så rejse fra Kampala til vores nye hjemby Mbarara!

Vi skal med et lokalt busselskab fra den lokal busstation. Da vi ankommer til pladsen og går hen til vores bus jubler folk omkring os, fordi vi er hvide og netop valgte deres busselskab. Det var noget af en oplevelse.

Vi fik af vide at bussen først kørte når den var helt fyldt, og det kunne godt tage et par timer. Så vi satte os bare ind og ventede.

Men heldigvis skulle vi kun vente en time og så kørte bussen. Det tog ca. 4-5 timer med to pauser at køre fra Kampala til Mbarara så det var ikke så galt. Da vi ankom til Mbarara skulle vi dog vente på vores koordinater fra MS/Action Aid, Ivan, til at komme fra Kampala, og han kom først omk. kl 17.

Han kørte os ud til vores familie og var lige kort med til det første møde.

Vi har fået en så sød familie! Det er en enlig husmor på 34 år som har en datter og to stepdøtre. Hendes mand dødede i 2007 og efterlod hende med hans do piger og en farm med ca. 30 køer. Hun har folk til at passe farmen så hun kan være der hjemme. Dette betyder ikke at hun laver særlig meget, det gør pigerne nemlig! Det er døtrene som laver mad og vasker tøj, mens mor kører ud eller ser TV.

Men hun er en super sød dame, virkelig venlig og gæstfri. Hun vil ikke have os til at røre en finger, selvom vi tit tilbyder hende vores hjælp. Hele familien er meget interesseret i hvem vi er og hvor vi kommer fra.

De har en hund som hedder Santos, som desværre står bundet fast til et træ ude i haven. Han er kun 2 år gammel, og har en kæde på ca. 1 m. til at bevæge sig rundt i. Han kommer ikke indenfor om natten eller når det regner. Så jeg synes at det er rigtig synd for ham! Jeg prøver at kæle en masse med ham.

Det var vidst lige mit møde med min værtsfamilie, flere beretninger på vej!