I dag (15/2) har været en begivenhedsrig dag! Min første rigtige dag i Bangkok startede med en solid omgang morgenmad. Ris til morgenmad bliver aldrig helt mig. Jeg holder mig til mine æg og toast. Derefter pakkede jeg alle mine ting sammen, og tjekkede ud... For at tjekke ind igen 5 minutter senere. Min roommate var allerede kommet. Så jeg kunne slæbe alle min ting tilbage op på samme etage, men bare ned i den modsatte ende af gangen. Havde jeg vidst det var så tæt på, så var min rygsæk blevet deroppe. Den er ikke ligefrem nem at slæbe rundt med. På vej op i elevatoren mødte jeg Mike fra England, som også skulle være en del af gruppen. Altid dejligt at møde nogen der er i samme båd.

Min roommate hedder Tatjana og er fra Schweiz. Hun var også ankommet i går, men tidligere end jeg. Sammen med hende, Mike og Verina (En anden fra gruppen) tog jeg ud for at opleve Bangkok på ny. Det var lidt ligesom en tur down memory lane. Alt virkede så bekendt, men var alligevel så anderledes i forhold til hvad jeg husker. Vi forlod hotellet uden en plan, hvilket betød at første stop blev en café 100 meter fra hotellet, så vi kunne finde ud af hvad planen var. Godt det ikke er os der har skulle planlægge den tur. Så var vi muligvis aldrig kommet længere end Bangkok.

En glas juice senere begav vi os igen afsted. Denne gang med en klar plan. Kursen blev sat mod Chinatown. Her fandt vi et lokalt marked i en sidegade. Det bestod mest af madvarer, og beklædningsgenstande. Stegt kylling hang i alle boderne omringet af fluer. Der hang også rå kylling lige ved siden af, hvis man nu hellere ville have en "frisk". Det er vist meget godt den danske Fødevarestyrelsen ikke kommer på besøg der. Det var et meget lokalt marked, og vi mødte ikke mange turister på vores vej. Og vejen var ellers lang. Den var never ending. Hver gang man tænkte "Nu må det slutte", så fortsatte markedet bare over på den anden side. Det var lige før vi begyndte at tro vi gik i ring.

Da vi endelig nåede til vejens ende, var det tid til at finde på en ny plan. Ja vi tænkte ikke så meget fremad. Der skulle jo være plads til spontanitet. Men i Bangkoks hede havde det nok været godt med en lidt mere fast plan. Man er ikke super konstruktiv, når man står i den bagende sol. Så er der kun et mål - SKYGGE! Hvilket vi fandt i en tuktuk, som kørte os til vores næste stop The Grabd Palace. Vi blev sat af i den forkerte ende. Så det endte med at vi fik en dejlig lang gå tur rundt om paladset, før vi endelig fandt en indgang. Det er 8 år siden jeg sidst var der, og en hel del har ændret sig. Frygten for terror er ikke kun i europa. En stor del af vejen foran indgangen var nu spærret af for køretøjer, og afspærringerne bevogtet af militæret. Vi skulle også igennem en metaldetektor, før vi overhovedet måtte krydse vejen over til indgangen. Det var en påmindelse om hvor "fredeligt" alt virkede sidste gang jeg var her.

Da vi kom indenfor paladset's vægge købte de andre tempelbukser og tempelkjole. Når man besøger hellige og officielle steder i Thailand (generelt det meste af Asien), skal skuldre og knæ være dækket. Så efter et hurtigt tøjskifte kunne vi endelig komme helt ind til paladset. The Grand Palace blev bygget i 1782, og dækker over et område på 218.000 m2. I mange år blev det brugt som de kongeliges hjem. Nu bruges det kun til officielle events. Det var lige præcis som jeg husker det, og så alligevel ikke. Det var større, mere farverigt og mere glittrende end jeg husker det. Det er som om mine minder er falmet lidt med årene. Men så er det jo godt at få dem frisket lidt op! Specielt mængden af glitrende sten og farverige ædelstene oversteg min hukommelse. Det ligner lidt et tempel som er blevet farvelagt af en 5 årig, som til sidst har har tømt en hel bøtte med glimmer ud over det. Det var smukt, og fortryllende at gå rundt omringet af glitrende sten, som hver især opfanger lyset, og kaster det rundt. Lidt ligesom en diskokugle. Da vi var færdig med at beundre templet gik vi videre til næste sektion, som var fuldstændig anderledes. Vi gil gennem en dør, og pludselig var vi ikke længere i eventyrland, men stod derimod og kiggede på en helt normalt udseende bygning. Godt nok en bygning i palæ størrelse, men uden de samme intense farver og slet ingen glitrende sten.

Inden vi tog til Wat Pho gik vi på jagt efter skygge, og noget koldt at drikke. 37 grader er varmt selv når man er i bikini. Så når man går rundt i længe bukser og T-shirt, så er skyggen og kolde drikkevarer virkelig ens bedste ven! Efter et tiltrængt pitstop begav vi os videre i varmen. Heldigvis er Wat Pho lige rundt om hjørnet fra The Grand Palace, så vi skulle ikke gå så langt. Wat pho er et buddhistisk tempel. Det blev bygget i 1788. Det er hjemstedet for verdens største samling af Buddha-figurer hvilket inkluderer den 46 meter lange Reclinning Buddha. Igen blev min hukommelse gjort til skamme. Jeg husker den som stor, men den virkede alligevel noget større! Vi tog en tur rundt om den (sammen med alle de andre turister), og gik så videre ind for at se nogle af de andre Buddha-figurer. Igen blev jeg forbavset over hvor farverige deres templer er. De får Danmark til at virke meget grå og neutral. Selvom det kunne være fedt med mere farve derhjemme, ville et buddhistisk tempel alligevel nok virke lidt malplaceret i indre København. De mange timer i solen var ved at sætte dine spor. Så efter et sidste kig på de farverige templer og buddhaer gik vi på jagt efter et sted at spise frokost. Vi fandt det hyggeligste lille sted - med air condition! Vores fødder var glade for at få en pause, og kroppen var glad for den lidt lavere temperatur.

Efter en tiltrængt frokost vendte vi snuden hjem mod hotellet. Vi havde dog ikke mod på en 40 minutters gåtur, så vi valgte en 5 minutters tur i deres kølige metro i stedet. Deres metro er overraskende moderne i forhold til hvad du ellers ser i Thailand. Den virker mere moderne end den vi har i DK.... Da vi kom ned på perronen blev vi dog mødt af et dilemma. Ingen af os kan læse thai, og vi havde derfor lidt vanskeligheder med at finde ud af hvilket tog vi skulle have. Vi var for trætte til at spørge nogen, så vi lavede et "kvalificeret" gæt, og valgte side. Vi kunne bare have kigget på den store blå pil, der pegede os I den rigtige retning. Men hvorfor gøre det nemt for os selv. Heldigvis var vores gæt korrekt, og inden vi fik set os om, var vi hjemme på vores dejlige afkølede hotel.

Nu ligger vi her ved poolen, og slapper af. Det var dejligt med kold dukkert. Det var godt for både krop og sjæl efter så mange timer i solen. På helt mirakuløs vis er det lykkedes mig ikke at blive solbrændt. Lad os håbe jeg fortsætter med at være lige så heldig hele turen igennem! Om nogle timer skal vi møde resten af gruppen. Altid spændende at se hvem de andre er. Forhåbentligt er de søde og åbne, så går det altid bedst. Nu smutter jeg op og skifter, og så må jeg hellere ringe hjem. Sidst jeg var her var der ingen Wi-Fi, og kontakt hjem til skete kun hver 3.dag. Nu er deres computerområde lavet om til bar, og jeg har Wi-Fi på telefonen. Sjovt hvor meget der kan ændre sig på et årti.