Så er det tid til endnu et eventyr. Denne gang går jeg i mor og fars fodspor, og tager på en modificeret udgave af deres bryllupsrejse. Turen går fra Bangkok til den sydlige del af Thailand, ned gennem Malaysia og slutter i Singapore.

Turen var næsten slut inden den begyndte. Først er 3. verdenskrig lige ved at blive skudt i gang, og som om det ikke var nok gjorde Corona-virussen også sit indtog. Der skal dog mere til at stoppe mig så d.13/2 tog jeg i lufthavnen for at starte eventyret. Jeg kom ikke længere end indtjekningskøen før de første gang screenede for Corona-virus. Alle blev udspurgt om de havde været i Kina fornyelig, og skulle samtidig aflevere pas, så de lige kunne tjekke om man nu havde været ærlig eller ej. Det hjalp ikke ligefrem på nerverne....

Heldigvis slap jeg igennem nåleøjet! Efter en farvel-drink med mor, far og Sof satte jeg kursen mod min gate. Den var nærmest en hel dagsvandring væk. Tror aldrig jeg har været så langt ude i Københavns lufthavn! Det var lige før, jeg blev bekymret for om jeg overhovedet kunne nå derud, før flyet lettede. Der var dog ingen grund til bekymring. Flyet var en hel time forsinket, så kunne sagtens have taget turen frem og tilbage et par gange. Da flyet endelig lettede, meldte en ny bekymring sig. Ville jeg nå mit andet fly i Doha? Nå men ingen grund til at tænke for meget over det. Det er begrænset hvad man kan gøre, når man er oppe i skyerne. Jeg havde alle intentioner om at holde mig vågen hele vejen til Doha. Efter 30 min tabte jeg dog kampen og fik mig en dejlig lang lur! Vågnede først da vi skulle til at lande i Doha. Og til min overraskelse landede vi til tiden på trods af vi startede med at være en time forsinket. Det betød også at jeg kunne nå mit andet fly uden at skulle løbe gennem hele lufthavnen.

Det var sjovt at se hvor meget der var forandret siden jeg var der sidst. Lufthavnen virkede større, og der var væsentlig flere sikkerhedskontroller end jeg husker. Jeg kan dog ikke med sikkerhed sige hvor meget der egentlig er forandret. Sidste gang havde jeg ikke tid til at se noget i lufthavnen. Jeg havde travlt med at lede efter min telefon. Ups. Forlader aldrig igen et fly uden at tjekke om jeg har min telefon...

Turen fra Doha til Bangkok forløb uden problemer. Igen havde jeg alle intentioner om at forblive vågen, og endnu en gang tabte jeg kampen. Jeg kunne simpelthen ikke mønstre nok krafter til holde mine øjne åbne. I lufthavnen i Bangkok skulle vi alle igennem en thermalscanner. Ikke bare en. Ikke bare to, men hele 3 gange. Den der Corona-virus har virkelig fået dem op og køre. Turen gennem customs og immigration gik væsentligt hurtigere end sidste gang. Det var meget heldigt for jeg havde nok ikke haft tålmodigheden til at stå der i flere timer ligesom sidste gang. Tiden jeg havde sparet brugte jeg dog på at vente på min baggage. Jeg var et kort øjeblik bekymret for om den stadig var i Doha. Heldigvis kom den dog som en af de sidste ud på båndet.

Meget er blevet effektiviseret i Bangkok Lufthavn. Alt fra immigration til taxa-køen. Alle parkeringspladser er nummeret. Så du trækker et nummer og går så til den taxa, som holder på pågældende nummer. Det er sgu da nemt! At forklare chaufføren hvor jeg skulle hen var dog noget mere problematisk. Med fagter, tegnesprog og lidt hjælp fra Google fandt vi dog ud af det til sidst.

Nu ligger jeg i min seng og slapper af. Det er det samme hotel som sidste gang, så det hele virker lidt bekendt. Hvilket nu er meget dejligt. Jeg havde godt nok regnet med at gå en tur, men må simpelthen erkende at jeg højst sandsynligt ikke kommer ud af sengen før i morgen tidlig... Så nu vil jeg nyde resten af Valentines dag i min seng med en god film, og så må eventyret vente til i morgen.