Profile
Blog
Photos
Videos
Det er på tide at sige farvel til Malaysia for denne gang. Om få timer skulle vi gerne krydse grænsen til Singapore. Et nyt land med nye ting der skal ses og opleves. Der betyder også at gruppen snart bliver spredt for alle vinde, men inden da har vi stadig et par dage sammen!
I går (26/2) forlod vi Kuala Lumpur og drog mod vores sidste stop her I Malaysia, Melaka. Ligesom George Town er det en Unesco World Heritage Sight. Vi startede ud med at efterlade Lena og Willie på hotellet. De havde desværre ikke formået at få deres vasketøj tilbage til trods for flere besøg til butikken. Så de blev tilbage i håbet om at han ikke var løbet med al deres tøj. Resten af os tog afsted. Vi var lige ankommet til busstationen, da vi fik at vide at det var lykkedes dem at få deres tøj. Så nu var det et kapløb med tiden. Vi krydsede alt for at de ville nå det. Og det gjorde de, men det var lige på et hængende hår! Endnu en gang skulle vi med offentlig bus. Altså Movia kunne virkelig godt lære lidt af de malaysiske busser. Bussen var godt nok mindre end den anden, men sæderne var større og de kunne lænes tilbage. Jeg troede Kuala Lumour ville være den varmeste destination på vores tur, men der tog jeg fejl. Det var kvalmende varmt i Melaka. Man blev ramt i det sekund man forlod bussen, lidt ligesom når vi lander på Kreta.
Vi tog en taxa fra stationen til vores hotel. Hvor vi blev mødt af en sød receptionist der stod klar med kolde håndklæder til os alle sammen. Det var tiltrængt. Sammen gik vi over i det nærliggende center for at spise frokost. Vi blev enige om at Dek's rundvisning i byen måtte vente til senere på dagen. I håbet om at det så ville være knap så varmt. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i centeret og kigge på butikker. De kaldte det MegaCenter, men det var mindre en Glostrup Centeret. Så det var begænset hvor mange runder vi kunne gå før vi blev nødt til at gå ud i varmen igen. Vi skyndte os tilbage til hotellet. Nærmere bestemt til vores værelser med air condition. Kl.17.30 mødtes vi i lobbyen, og begav os ud i varmen. Det var stadig virkelig varmt, men køligere i forhold til tidligere. Vi gik igennem den gamle bydel, mens Dek fortalte os om al dens historie. Mange års historie er gemt i de bygninger. Alt for meget til at jeg kan gengive det her. Vi gik op ad alle trapperne til resterne af St. Pauls kirke. Taget mangler på havdelen af kirken, men det gav stedet en form for charme at man stå og kunne kigge op i himlen. En musiker havde også fundet vej derop, og sad med sin guitar og sang. Ved ikke om det var på grund af det manglede tag, men akustikken var virkelig god.
Vi gik ned på modsatte side af hvor vi kom op. Her kom vi ned på den røde plads, hvor vi havde Stadthuys på den ene side og Christ Church på den anden side. Stadthuys blev bygget i 1650, som kontor til deres hollandske guvenør. Deraf det hollandske navn. Der betyder "Rådhus" btw. Christ Church er en kirke fra det 18. århundrede. Det er den ældste fungerende protestantiske kirke i Malaysia. Vi fortsatte til havne, og fulgte den lidt før vi drejede af ned til China Town. Lidt ligesom i Penang var der en del street art. Det fik de kedelige hvide bygninger til at virke knap så gamle, og mere festlige. Da vi nåede udkanten af China Town gik det op for os at vi havde mistet Willie. Så Dek måtte tilbage for at finde ham. Han havde fundet en gade med street art, og var gået ned af den i stedet for at gå med os. Ud fra hans billeder kan jeg kun konkludere at det var et godt valg han tog. Det var slut på rundvisningen. Så skulle vi bare have halvanden time til at gå. Vi gik lidt rundt på må og få. Vi gik forbi Bastion Middleburg. Der var klart markeret på væggene, hvad der var bygget af hvem. Portugal år det og det. Holland år det og det.
Aftensmaden blev indtaget på The Bamboo Hut. Maden var okay, men tjeneren var vist ikke helt til stede. Jeg bestilte en mango juice. Han var tilbage og spørge om hvad jeg nu havde bestilt 3 gange. Alligevel kom han ned med en dragon fruit juice i stedet for... Heldigvis gik det bedre for ham resten af aftenen! Efter aftensmaden gik vi tilbage til hotellet. På tilbage vejen så vi et par cykeltaxier køre forbi. Aldeig har jeg set så mange lyskæder og Hello Kitty udsmykning på en cykel. Det må være noget syret at få en tur i sådan en. Vi gik tidligt i seng da vi endnu en gang havde en tidlig start.
I dag (27/2) skulle vi afsted fra hotellet allerede kl.06.00. Vi sidder bare og venter på taxierne, som skal køre os til bussen. Forhåbentlig er bussen og sæderne lige så gode som i går, så kan jeg da få en lur på vejen. Næste gang I hører fra mig er jeg i Singapore, hvis de altså vil lukke mig ind. Det må tiden jo vise.
- comments