Grænsekrydsning i går (27/2) var noget kompliceret. Endnu en gang tog vi en offentlig bus, som var lige så lukseriøs som de andre. Vi fik os alle en tiltrængt lur næsteb hele vejen til den malaysiske grænse. Det var her det virkelig blev sjovt. Så da vi kom til grænsen, skulle hi alle ud af bussen, have vores rygsæk og så op og krydse grænsen. Så skulle vi ned, af med rygsækkene og op i bussen igen. Så kørte vi 5 minutter for så at gentage processen. Det gik dog ikke lige så hurtigt denne gang. Ud af bussen, på med rygsækkene, og op til grænsekontrollen. Her stod vi så i kø, og håbede at vi alle ville komme igennem. De skulle være med strikse og ofte bede folk om at tømme deres bagage. Og de har nogle mærkelig regler for hvad man må føre ind. Fx så er det forbudt at tage tyggegummi med ind i landet. Heldigvis gik det uden problemer. Jeg blev lukket ind i Singapore uden at de tjekkede noget som helst, udover "How do you pronounce your name?". Da vi var igennem var det ned til bussen igen, af med rygsækken og tilbage i sædet. Det var godt nok meget ind og ud for en simple grænsekrydsning. Da vi kom til Malaysia gik vi bare over grænsen uden det helt store show. Men så har vi da prøvet begge dele.

Denne gang kørte bussen os ikke til døren, så vi måtte tage en taxa til hotellet. Vi efterlod bagagen på værelset, og gik sammen til den nærmeste foodcourt for at spise frokost. Singapore er væsentligt dyrere end de andre lande vi har været i, men stadig billigere end DK. Efter frokost var der tid til at jeg kunne slappe af ved poolen. Jeg har 5 dage i Singapore, så ingen grund til at stresse. Sen eftermiddag mødtes gruppen i lobbyen, for at gå på opdagelse sammen. Dek og os til Marina Bay Sands centeret. Derfra kunne vi se hele Singapore's havn. Den ene bygning højere end den anden. Alle oplyst. Det var fængslende, og mindede på mange måder om New York. Bygningerne her virkede dog mere imponerende, mere moderne. Som noget taget ud af fremtiden. Normalt har de et lysshow på pladsen, men det var midlertidigt aflyst pga COVID-19. Så vi måtte ændre planer. I stedet gik vi om på den anden side og tog elevatoren op til Sky Garden. Herfra kunne vi gå lige igennem Marina Bay Sands hotel over til Gardens by the Bay. Gardens by the Bay er en naturpark på 101 hektarer. Det blev bygget i 2012, og er nok mest kendt for sine store træ-skulpturer.

Da jeg tog afsted på denne tur, så var der kun én ting jeg rigtig gerne ville se - Gardens by the Bay. Så forventningerne var tårnhøje. Jeg blev på ingen måde skuffet. Først havde vi det store overblik fra et observationsdæk. Her kunne vi se alle træerne lyse i mørket. Derefter begav vi os ned, og over broen og gik ind i selve parken. Her gik vi rundt og beundrede de store træer, mens vi ventede på at showet gik i gang. Træerne er lavet af metal, men stammen er dekoreret med planter og blomster. Garden Rahpsody er et lysshow bygget op omkring forskellige musikgenre. Frem til April er det bygget op omkring opera. Jeg nåede lige at købe en friskpresset appelsin juice inden det startede. Maven var begyndt at rumle. Vi lagde os til rette på jorden, og ventede på at det startede. Det var så smukt og så musikalsk. De har virkelig formået at få det til at se ud som om lyssene bliver ført frem af musikken. Træerne lyste i al verdens farver. De blinkede på skift og i forskellige mønstre. Det var hypnotiserende! Det var helt sikkert ikke sidste gang jeg så det.

Da showet sluttede gik vi tilbage, gennem skoven af lysende træer, til centeret vi var kommet fra. Her var det endelig tid til at få noget aftensmad i deres foodcourt. Det var vores sidste aften sammen, så vi kæmpede for at få lavet et bord der var langt nok til os alle.
Da det var vores sidste aften havde vi forberedt en lille gave til Dek, som tak for en god tur. En ramme med et gruppebillede (så han ikke glemmer os), og en kuvert med kort og drikkepenge. Efter vores sidste faniliemiddag gik vi tilbage, så vi kunne se havnen mens det var rigtig mørkt. Det var endnu flottere end da vi var der tidligere. Sidste gruppeaktivitet var en tur på C'est la Vie Skybar, som ligger på toppen (etage 57) af Marina Bay Sands Hotel. Normalt skal man både betale og vise ID, men vi gik alle lige ind i elevatoren. Ham Dek kan altså noget. Vi kunne se udover hele Singapore, og følte samtidig at vi næsten kunne røre skyerne. Man kunne godt blive lidt svimmel, hvis man kiggede ned. Men hold nu op hvor det blæste! Vi kunne dårligt nok læse menukortet for al hpret er fløj rundt i hovedet af os.

Det var nogle dyre drinks, så vi fik kun én. Der skulle jo gerne være penge nok til resten af ferien. Sammen tog vi metroen hjem, hvor vi ville holde fest på vores værelser. Men i Singapore sælger de ikke alkohol eller sprut efter kl.22.00. i supermarkeder og kiosker. Så det blev en kort fest.

I dag (28/2) var min første dag alene. Jeg startede ikke ud alene. Jeg spiste morgenmad med Tatjana, inden det var tid til at sige farvel. Nej ikke farvel, men på gensyn. Endnu en gang har jeg haft en fantastisk roommate, som jeg virkelig håber på at se igen en dag. Jeg tog en grab til mit hotel. Det var ilke helt uden problemer. Han prøvede på at sætte mig af på den forkerte gade. Jeg skulle af på South Bridge Street. Der stod Hong Kong Street med store bogstaver på skiltet. Han fik pænt lov til at køre mig til den rigtige gade. Han valgte den forkerte passager at løbe om hjørner med. Efter jeg var checket ind var det tid til at tage alene på opdagelse. Jeg startede ud med at gå over Elgin Bridge, og så følge havnen rundt. På min højre side havde jeg udsigt til Boat Quay og på den anden side havde jeg flere victorianske bygninger, som vist hver især var hjem til et museum. Det var lidt sjovt at opleve kontrasten fra den ene side af kajen til den anden. Kiggede du til højre var du midt i en ny moderne storby. Kiggede du til venstre virkede det som om du vat i en ældre by med mere historie. Selve vejen rundt var fyldt med skulpturer. Det var alt fra børn der var ved at hoppe i vandet til slaver og handelsfolk fra koloni-tiden. Jeg fulgte havnen rundt krydsede endnu en bro (Anderson Bridge), og gik under en anden. Der var Merlion. Et springvand i form af et mytologisk dyr - halvt løve og halvt fisk. Det er Singapore's maskot, og kan findes i alle størrelser rundt omkring i byen.

Fra den side af havnen kunne man også se Marina Bay Sands i sin fulde pragt. Der er godt nok højt til toppen. Tænk jeg har været helt deroppe. Jeg gik over Esplanade Bridge og forbi Esplanade Outdoor Theatre. Et udendørs spillested som har nye gratis koncerter hver dag. Derefter var det slut med skygge, og hyggelige bygninger. Lige pludselig var det som om jeg var havnet på et stadion. Tilskuer pladser til min venstre side, og på hæjre side ude i vandet var der en fodboldbane.... Den havde jeg altså ikke lige set komme. Næste stop var Helix Bridge. En bro der fører over til Marina Bay Sands. Når nu jeg alligevel var på den side, så kunne jeg lige så godt se Gardens by the Bay i dagslys. Det var stadig imponerende, men det er helt sikkert smukkest om aftenen med alle lysene. På vej tilbage søgte jeg ly for varmen i Marina Bay Sands centeret. Det er altså nogle dyre butikker, de har i det center. Alt fra Gucci til Swarowski. Godt jeg ikke var i shoppehumør! Efter en lang dag i solen er det altså rart at komme hjem til en pool. Så man kan blive kølet ned, og få slappet ordentligt af.

Jeg er lige kommet tilbage til mit værelse. Jeg skulle have spist aftensmad med Tatjana, men hun er endt på et hotel i den mindre gode del af Singapore. Så hun valgte at blive hjemme, hvilket nok var en god idé. I stedet gik jeg en aftentur som førte mig hele vejen over til Gardens of the Bay. Jeg gik den modsatte vej rundt i havnen, så jeg også fik set den side. På min vej rundt mødte jeg Gillian og Amie fra gruppen. De var på vej den modsatte vej for at mødes med Colette. Lige i midten af Supertree Grove fandt jeg Willie, Asling og Sylvia. Så meget for at være alene i Singapore. Vi så showet sammen. Det var lige så godt som i går. Det kunne godt blive en aften tradition at se det, mens jeg er her. Bagefter tog vi sammen på bar. Hvis nogen akal til Singapore, så kan jeg klart anbefale Church Street. Det er en fyldt med barer som har billige drinks og ingen dresscode. Lige et sted for os! Aisling fik en øl i et glas der var stærre ens vores andre drinks til sammen. Vi er rimelig sikre på at glasset var større end hendes hoved. Det fik vi meget sjov ud af. Jeg har lige fulgt Sylvia hjem, og Willie fulgte mig hjem. Nu ligger jeg her i min seng og tænker over dagens oplevelser. Så meget for min første dag alene. Jeg vidste gost Singspore var et lille land, men vidste ikke at det var så lille.