Profile
Blog
Photos
Videos
Uncle Brian, Cousin Brad and Gus the bus!!!
I morge3s måtte jeg endnu en gang tidligt op. Jeg pakkede mine ting, tjekkede ud og efterlod min bagage i day storage på vandrehjemmet. JEg fik booket de nøste 6 dages oplevelser og så var det ellers klar til dagens eventyr: Uncle Brian's Adventures.
Jeg blev hentet ved vandrehjemmet og trådte ind i bussen hvor jeg sammen med 19 andre blev præsenteret for dagens guide: Cousin Brad. En typisk australier og vildt sjov fyr. Ombord på bussen Gus the Bus startede vi vores tur til The Tablelands. Første stop var i en regnskov, hvor vi så nogle ulækre edderkopper som vel var på størrelse med min hånd. Efter det ankom vi til Josephine Falls, hvor vi gik igennem regnskoven og hen til 'bunden' af et langt vandfald. Her havde vi dages første svømmetur og som bonus have vandfaldet selv indrettet en vandrutchebane som på trods af kort længde var rigtig sjov. Da vi kom ud af vandet fik vi bevis på at det rent faktisk regner i en REGNskov. Kæmpe regndråper i massevis fulgte os tilbage til bussen hvor vi gennemblødte men i højthumør steg ombord på Gus for at køre til nøste stop. Brad sørgede for underholdningen undervejs (sammen med den udstoppede Elmo dukke) og jeg tror aldrig jeg har mødt en person med så meget energi! Han fik os allesammen til at synge og danse(!) i vores sæder og det var virkelig sjovt.
Andet stop var Milla Milla Falls, et a´f de mest fotograferede vandfald i Queensland. Og det er et berømt sted, da det var scenen for musikvideoen Misterous Girl med selveste Peter Andre (som ifølge Bread blev deporteret fra Australien efter den kom frem :-)) Her svømmede vi ind bag selve vandfaldet og fik en dejlig massage når vi svømmede igennem. Freaking koldt vand, men en rigtig god oplevelse. Herefter var det tid til dejlig frokost hos Mister Lunch for at lade op til resten af turen. Fantastsik udsigt over the Tablelands og hyggelig stemning og snak med de andre deltagere.
Næste stop på turen var en stor sø som er dannet i et gammelt vulkankrater. 65 meter dyp og til en forandring en forholdsvis lun temperatur (for en dansker i det mindste). Vi svømmede igen og så en enkelt slange på vejen tilbage til bussen (okay måske mere en stor orm, men de kaldte det en slange!)
Sidste stop på turen var ved en flod hvor vi, hvis vi var heldige kunne se næbdyr (eller som guiden beskrev dem: de dele der var tilovers, da alle andre dyr var sat sammen på fabrikken). Vi så rent faktisk en enkelt der svømmede forbi, så vi er nu en del af de 2% af Australier som har set en i naturen. Efter en kop varm kakao og mere kage, kørte vi til et vandrehjem hvor vi fik mulighed for at komme ud af badetøjet og få tørt på for første gang i mange timer. HErefter gik turen tilbage til Cairns med masser af god underholdning, bl.a. sang alle fyrene en sang til pigerne forat vise hvor glade de var for at vi var med på turen...
Virkelig en sjov og hyggelig dag, og jeg tror aldrig jeg har grinet så meget på en turisttur før!! Kan helt sikkert anbefales alle der skal til Cairns....
Nu er jeg tilbage på vandrehjemmet i Cairns, hvor jeg venter på natbussen til Townsville. I morgen ankommer jeg til Magnetic Island, hvor dagen højst sandsynligt står på afslapning på stranden.
- comments
Marut ....det er ligsom der er noget der ikke rigitg stemmer....35 grader og så varm cacao og kage?!?!?!!? mmmm kaaage :D
Line He he efter en tur i regnskoven og kolde vandfald,var kakao faktisk meget dejligt :-)