Profile
Blog
Photos
Videos
Outback adventure,
Efter en dag i Melbourne hos Sam og Claire, tog jeg ind til byen for at overnatte på et vandrehjem, da jeg skulle med en bus fra centralstationen meget tidligt for at komme til Avalon Airport og flyet til Alice Springs. YHA var fuldt booket, så jeg måtte sove på et Nomads, og jeg ved nu hvorfor jeg har haoldt mig langt væk fra deres vandrehjem tidlige. Det var så beskidt og uorganiseret og jeg er nok bare for gammel til et teenage party hostel :-). Men jeg skulle bare sove derr nogle timer, så jeg over levede. Og da jeg kom ind på mit værelse mødte jeg en irsk pige som jeg tidligere har været på tur med i Cairns - en lille verden, og rigtig hyggeligt at snakke med hende igen. Oh well, efter nogle timers søvn stod jeg op (da de fleste andre kom hjem fra byen og var på vej i seng) og gik til stationen og afsted til lufthavnen. Flyturen til Alice tog knap 3 timer og jeg tog en bus ind til byen og fandt mit vandrehjem (jep, selvfølgelig YHA) som viste sig at være rigtig godt og meget centralt. Jeg gik hen til firmaet hvor jeg havde bestilt min rock tour for at tjekke ind. De spurgte om jeg kunne udsætte min tur en enkelt dag, da de var overbooket pga oversvømmelser andre steder. Måske ikke den mest overbevisende historie, men for mig gjorde det ingen forskel, og jeg havde en ekstra dag i ALice før turen. Jeg brugte tiden på at købe de ting jeg havde brug for til turen (lommelygte, hat m.m.) og slappede ellers af ved poolen og læste min bog. Jeg delte værelse med en pige fra Schweiz som jeg tidligere har delt værelse med i melbourne, så hyggeligt at blive ved med at møde de samme mennesker.
Endelig kom dagen for min tur. Vores giude Beej hentede os ved vandrehjemmet og vi var snart på vej på en 6 timers køretur til første stop: kings Canyon. Det var en rigtig hyggelig gruppe mennesker jeg var sammen med. 21 mennensker fra 12 forskellige lande. Vi ankom til Kings Canyon ved 13-tiden og begav os ud på den 4-timers vandretur, der startede med Heartattack Hill - et meget passende navn (og desværre sandt, da flere er døde på stedet) Det var over 40 grader i eftermiddagssolen, så det var en hård tur. Men helt fantastisk udsigt, og mange spændende historier om aboriginals og deres kultur og historie. Halvejs på turen kom til til et vandhul, hvor vi fik en tiltrængt dukkert i køligt vand. Tilbage i bussen kørte vi mod vores camping sted, med en enkelt stop for at købe øl til aftensmaden. Vi ankom til en fantastisk solnedgang midt i ødemarken og lavede mad over bålet. Vi sov i noget som hedder swags, som egentlig bare er en tynd madrads. Da vi var i ødemarken kunne vi se stjerneerne meget tydeligt og det var helt fantastisk at falde i søvn til :-).
Næste morgen skulle vi tidligt op og efter morgenmad kørte vi til the Olgas eller Kata Tjuta som de originalt hedder. Det var en virkelig flot formation af klipper og vi gik en tur på ca 8 km. jeg gik sammen med en svansk fyr, og det viste sig at det var skandinaverne som klarede varmen bedst, da vi var tilbage lang tid før resten af gruppen :-) Efter frokost kørte vi ind i nationalparken ved Ayres Rock/Uluru for at besøge det kulturelle center og lære om den aboriginale kultur. Vi kørte derefter til et udkigtssted hvor vi lavde aftensmad og spiste mens vi så solnedgangen ved Ayres Rock. Vi kørte til vores campsite og sov endnu en gang unde stjernerne. Vi blev vækket kl 4 og kørte tilbage til udsigtspunktet for at se solopgangen mens vi spiste morgenmad. Det var et helt fantastisk syn! heldigvis var en af deltagerne i gruppen prof fotograf, så han har taget en masse fede billeder som han sender til os andre. Efter solopgang kørte vi til selve Uluru og gik turen rundt om klippen som er ca 10 km. Det var egentlig lidt kedeligt, da den er meget flottere når man ser den på afsted. Der er også mange steder man ikke må fotografere, da det er helligt.
Da det var overstået hoppede vi alle tilbage i bussen og kørte de 5 timer tilbage til Alice, hvor vi fik nogle timer til at slappe af og bade og så mødtes vi på en bar til fællesspisning og nogle øl. Det var rigtig hyggeligt, men desværre fik aftenen og turen generelt en lidt kedelig afslutning. Det viste sig at de aboriginale (de unge) som bor i Alice er et socialt problem. Det er vrede og bruger en hver chance for at vise det. Den aften fortalte Beej at ca 200 aboriginale var ved at samle sig i byen og vi måtte derfor ikke gå hjem. En fra vores gruppe fik angiveligt kastet en sten i hovedet da han prøvede at gå hjem. Selvom bare var ca 200 meter fra mit vandrehjem, måtte jeg, sammen med en irsk fyr, alligevel tage en taxa hjem - for en sikkerheds skyld. Jeg så ikke noget ballade eller lign. men better safe than sorry... Næste morgen var det tidligt op og pakke og så tilbage til melbourne efter 5 fantastiske dage in the outback!!! Det var virkelig en fantastisk tur og jeg er så glad for jeg at jeg besluttede mig for at gøre det. På trods af temeperaturer på over 40 grader og ubehagelig overnatning var det en tur som jeg aldrig vil glemme!
- comments
Marut Hejsa min kjære :) Sikke en masse forskelligt du får oplevet!!! Det må være så fedt med sådan en tur! Er du ved at være mættet af indtryk eller ku du blive ved længe endnu? Hvornår vender du egentlig snuden på Europa? Jeg glæder mig til at se dig når du kommer tilbage! Ha det fantastisk på resten af turen :) Knus fra Rutti PS: Er en svansk fyr én der kommer fra Bornholm? ;)
LineO Tak for din hilsen Marut! Oplever helt vildt meget og er klar til at komme hjem nu - og det passer jo meget godt for jeg rejser i aften, så jeg er i Danmark tirsdag aften. Bliver godt at se jer allesammen igen :-) Og en svansk fyr kunne godt komme fra Bornholm - eller være et mix af dansk og svensk... men skuffende nok, så var det bare en helt almindelig svensker, og bare mine fingre der ikke kan ramme de rigtige taster :-) Ses snart
name comment3,