Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt, altså rigtig tidligt, cirka 4:00 ankom vi til Manila, endnu engang efter 8 kolde timer i bussen. Så snart vi trådte ud af bussen blev vi hevet i fra alle sider.. Diverse taxachauffører der ville kører os til lufthavnen. Efter at have fået pruttet prisen ned til det, vi ville betale drog vi med taxa mod Manila lufthavn. Da vi ankom til Manila lufthavn omkring kl.5, var det for tidligt at tjekke ind.. Hvorfor mon? Vi ankom 7 timer før vores fly skulle lette - hellere for tidligt på den end for sent. Derfor indtog vi på ægte teamdanmark manér lufthavnen. Her fandt vi først lidt morgenmad - spaghetti bolognaise, Wuhu! Og indtog herefter gulvet, for at nedlægge deres ikke særlige velfungerende netværk, for at booke de næste flybilletter. Efter 3 lange timer, og endnu ingen flybilletter, måtte vi ty til andre midler. Vi drog derfor mod cebupacificair kontoret, og fik flybilletterne booket på den gammeldags måde ;-). Det blev herefter endelig tid til at checke vores bagage ind, og der var nu "kun" to timer til vi skulle flyve. Overbevist om, at det var det eneste shoppe/restaurant område, der var i lufthavnen, gik vi atter ovenpå og indtog spottet. Da boardingtiden nærmede sig, måtte vi dog erkende, at vi ikke helt havde tænkt os om, da vi jo stadig ikke var gået igennem sikkerhedskontrollen... Kun 10 min til afgang fik vi derfor mægtig travlt, og endte med at løbe gennem sikkerhedskontrol og lufthavn.. "Heller i god tid end for sent" - flot piger, det var en ommer :-)) men vi nåede flyet, og godt efter en time ankom vi til Cebu. Her galt det om, at få prejet en taxa til den sydlige busterminal. Godtroende at det var en service, at de hjalp os hen til taxaerne, tog vi glade imod deres hjælp til at 'skubbe' vores trolley.. Vi blev dog godt og grundigt taget i røven, da de forlangte drikkepenge for denne "service", vi kunne nu snildt have skubbet den vogn selv. Lidt havde vi da lært, da vi sparede en del penge ved at tage en taxameteret taxa, frem for dem med fast pris - vi havde ikke helt skubbet matematikken ud af hovedet ;-). En time efter ankom vi til busterminalen og blev igen hevet i fra hver side. Efter at have fulgt efter to meget utålmodige mænd, blev vi placeret i en overfyldt bås, med folk der skulle mod moalboal. At det var netop Moalboal vi skulle til, havde vi brugt ventetiden i Manila på at finde ud af.. Cebu består af utrolig mange byer, så det var svært at finde ud af, men Moalboal blev det. Busturen til Moalboal tog godt tre timer, og tilbage i Asien blev bussen endnu engang proppet, så der ikke kunne klemmes flere folk ind. 116 peso - 17kr betalte vi for at komme til Moalbol, hvor vi ankom kl.19:15. Herfra tog vi en tricykel mod Moalboals lidt mere stille del, nemlig nede ved vandet. Vi havde endnu engang udnyttet tiden fornuftigt (som alitid) og googlet, hvor man kunne bo i Moalboal. Som backpacker kan man dog aldrig vide sig sikker på et værelse, og det hostel vi havde fundet havde ingen ledige rum. Heldigvis emmede den charmerende lille flække, også kaldet gade, af hostels og hoteller, så der var masser at tag af. Fast besluttet på at finde noget andet og det billigste værelse dagen efter, checkede vi ind på Cabana resort, som var lidt pricy.. 800 peso. Herefter gik vi ud på gaden og forhørte os om billige værelser. Vi opdagede her Cora's palm court, som vi tidligere havde fået anbefalet af dem fra Kats gymnasie, og forhørte os om priser. Her kunne vi få et værelse til 400-500 peso, så vi aftalte med Cora at vi kom tilbage og checkede ind dagen efter. Efter at have indtaget en kæmpe portion fried rice, stod den på et varmt bad og derefter på hovedet i seng - vi havde ikke fået meget søvn den foregående nat. Klar på at udforske Moalboal flækken i solskin, lagde vi os til rette, spændte på en ny dag i det ukendte :-)
- comments