Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag stod på kajaktur med de andre piger, som vi havde tilbragt stort set hver aften med siden de kom, der nu også bestod af Lærke. Vi mødtes efter morgenmad og drog på madpakke jagt, bestående af boller fra bager og mangoer :-)) herefter benyttede vi os af, hvis vi selv skal sige det, Lines og mit fremragende tilbud på kajaker (vi havde fået dem helt ned på 300 peso pr. stk. i stedet for 500) og drog mod Paradise Beach. Vi blev hurtigt overrasket over, hvor hårdt det er at kajakke på åbent hav. Ditte og Sara måtte også se sig slået og begive sig mod land. Vi fire andre fortsatte målrettet mod Paradise Beach, hvor vi ankom udmattet og godt plasket våde efter godt en time. Her slog vi 'lejr' og hyggede derefter med den sædvanelige sociale rundkreds i vandet - her gik snakken endnu engang løs. (Utroligt så hurtigt man klinger med folk, når man backpacker.. Men det hjælper når de er så søde. To af dem var fra Jylland, mens den sidste var fra Svendborg). Tiden fik vi til at gå med at dele oplevelser og gode historier, samt solbadning, når man altså ikke var ved at dø af varme. Det var også her Mathilde og Lærke, reddede os fra vores store pengedilemma. Vi overvejede nemlig at droppe de to dage i Puerto princesa og i stedet tage en kæmpe rejsedag lørdag (hvor vi skal til Dubai). Problemet var dog pengene, da man ikke har nogen chance har for at skaffe kontanter i El Nido. Pigerne var heldigvis i besiddelse af ekstra moneysss og skulle videre dagen efter, så vi lånte hver 2000 peso af dem. Hvilket betyder ekstra dage til os i lille fine El Nido, wuhuuuuuu. Middagsmaden nød vi også godt af, midt på stranden - endnu engang, længe leve lommekniv. Efter at være blevet godt brændt af (hmm, Lineee) vendte vi snuden hjemad mod El Nido. Vejen tilbage var endnu hårdere, og det gjorde det ikke nemmere, at der blev ved med at komme både forbi en, der skabte forvirrende bølger. I land kom vi dog endelig. Da de andre piger skulle videre næste dag, aftalte vi at spise aftensmad sammen. Så efter et hurtigt bad, mødtes vi på deres hotel og drog mod et lækkert pizzaria.. Her nød vi maden og hinandens hyggelige selskab. Efter en alt for hyggelig aften var det tid til endnu en afsked, det var næsten helt trist, at skulle sige farvel, da vi havde tilbragt de sidste fire dage med dem - man vender sig for hurtigt til nye mennesker. Vi er der overbevist om, at vi nok skal se dem igen, og har allerede planer om en bytur i fremtiden. Længe leve nye venskaber :-))) Efter en skide god dag med masser af hygge, drog vi til køjs, med et smil på læben, over at tre (fire for Lines vedkommende) nye veninder var fundet :-). Hurra for backpackerlivet og spontane aftaler!
- comments