Sara skriver:

Vi ankom til Galapagos, og solen skinnede, hvilket vi tog som et godt tegn på at vejret ikke var som det var på fastlandet. Det begyndte dog at styrte ned inden vi overhovedet kom ud af lufthavnen, så helt slap vi ikke for regnvejr på Galapagos, selvom det heldigvis ikke regnede lige så meget eller lige så ofte som på fastlandet. Vi havde booket et "cruise" på en båd i 8 dage hjemmefra. Da vi kom hen på båden var vi kun 6 turister i alt, på en båd med plads til 16, og vi håbede lidt at det ville blive ved med at være sådan, for det var super hyggeligt i vores lille gruppe. Vi havde også en fantastisk guide med på båden, og 7 mænd som arbejdede på båden, bl.a. en kaptajn, kok og mekaniker. Livet på båden var ret fedt, vi fik serveret tre måltider mad om dagen, plus eftermiddagssnacks, og aftenmåltidet bestod ofte af 3 retter.
Dagene gik med at sejle rundt mellem de forskellige øer på Galapagos og se dyrelivet, vi gik enten en tur på en ø, tog en tur i gummibåd, eller snorklede for at se alle de forskellige dyr der er derude. Det var helt vildt så tæt man kunne komme på dyrene fordi de ikke er bange for mennesker på nogen måde. Det har de simpelthen ikke set nok mennesker til at være. Det betød at vi fik mulighed for at snokle med søløver hvor de legede omkring os, og at vi kunne komme helt tæt på havskildpadder, hajer, leguaner og de mange forskellige fugle der er. Størstedelen af de forskellige dyr, vi så, var fugle. Fugle er ikke det vi havde glædet os mest til at se, da vi tog til Galapagos, og vi følte også nogle gange at vi havde set og taget nok billeder af fuglene derude. Men vi så Darwins finker, og lærte at Darwin i virkeligheden skrev sin evolutionsteori om mockingbirds og ikke finken. Det var lidt af et chok for mig, for jeg havde jo glædet mig lidt til at se finken, og så viste det sig, at det slet ikke var den, som hele evolutionsteorien er bygget på, som jeg ellers har troet det meste af mit liv.
Vores tredje dag på Galapagos, var vi inde på en af hoved-øerne hvor der ligger et research-center som havde et landskildpadde-avlsprogram, som vi besøgte.Der havde de kæmpestore landskildpadder, men til Linas skuffelse var Lonely George, som havde boet på centret, og som var den sidste af sin art af skildpadder, død sidste sommer. Senere var vi ude og se landskildpadderne i naturen. Det var også den dag vi samlede 10 turister mere op, så båden var fyldt resten af ugen. Først var det lidt af en skuffelse fordi det havde været så hyggeligt at være så få, men alle var super flinke, så det gjorde ikke så meget, og da vi skulle sige farvel efter otte dage, var det helt trist. Galapagos var helt fantastisk, og et sted jeg helt sikkert skal besøge igen i mit liv. Det var meget bedre end man turde drømme om, fordi modsat en zoo lever dyrene vildt, og alligevel er der rig mulighed for at se alle de forskellige dyrearter der lever derude.

Efter Galapagos fløj vi tilbage til Ecuador hvor vi havde en uge inden vores fly til Mexico. Denne uge blev brugt i det sydlige Ecuador, hvor vi en dag var ude og river rafte. Det var ret sjovt, og det lykkedes for os begge at blive i båden, på trods af noget til tider, ret vildt vand. Dagen efter vi tog på en jungletur, som dog var ret skuffende. Vi så ikke et eneste dyr, hvilket var hovedårsagen til at vi overhovedet var taget på turen, og det regnede hele tiden. Heldigvis havde vi kun booket en todages tur, og da det på andendagen regnede endnu mere end første dag, var vi glade for at vi ikke skulle blive der. Vi boede ved en familie i en hytte i udkanten af junglen, og gik så ellers bare rundt i udkanten af junglen, mens regnen styrtede ned. Vi så to vandfald, og var også ude i en "indfødt" landsby, hvor vi smagte noget hjemmebrygget alkohol, og blev malet i ansigterne. Det hele var bare så opstillet, og kun gjort for turisterne, og vi havde en stærk mistanke om, at de havde fladskærmsfjernsyn og diverse andre moderne ting i deres hytter.

Vi fløj til Mexico City, efter en smules panikken, da vi dagen inden flyet, modtog en mail fra vores rejsekonsulent ved Jysk Rejsebureau. Det viste sig at vores fly var blevet rykket fra hovedstaden Quito til Guayaquil, en by i det sydlige Ecuador, omkring 10 timers kørsel fra Quito. Heldigvis var vi midtvejs mellem de to byer da vi fandt ud af det, så det var ikke et stort problem at skulle til Quayaquil i stedet for Quito, og vi nåede vores fly.

Da vi ankom til Mexico kunne vi hurtigt mærke forskellen i klimaet mellem Ecuador og Mexico. I Mexico var der tørt og varmt, hvilket var en tiltrængt forandring. Vi var i hovedstaden Mexico City i et par dage, som blev brugt på at gå på sightseeing i byen, se nogle forskellige Maya-ruiner i og lidt nord for byen. Vi var også inde og se wrestling en aften, hvilket jeg syntes var meget mere underholdende end jeg nogensinde havde regnet med. Vi havde en genial guide med, som lærte os masser af bandeord, som det så er tradition for at man skal råbe efter wrestlerne. Det var ikke hvad jeg havde forventet, men jeg skal helt sikkert ind og se det igen, hvis jeg nogensinde kommer til Mexico igen.
Efter Mexico City tog vi til Guadalajara, en universitetsby ikke alt for lang væk fra Tequila, som var det jeg havde glædet mig mest til i Mexico. Vi tog på en tur ud til byen Tequila, hvor vi besøgte en tequila fabrik, og efter rundvisningen havde mulighed for at drikke så meget tequila som vi ville. Det gjorde vi så sandelig også, for tequilaen smagte markant bedre end den gør i Danmark. Det var sågar muligt at tage et shot uden salt og citron, selvom det nu alligevel smagte bedre med. Bagefter tog vi ind til selve byen, hvor vi tog et smut forbi Jose Cuervo tequila fabrikken og fik et par margaritas. Vores guide havde fortalt os om et sted hvor vi kunne prøvesmage forskellige tequilaer med smag, så der smuttede Lina og jeg hen bagefter inden det blev tid til frokost. Efter frokosten sluttede vi turen af med lidt mere prøvesmagning af forskellige tequilaer med smag, og så sov vi ellers rigtigt godt den aften.

Efter Tequila og Guadalajara tog vi til Oaxaca, hvor vi var ude og se nogle turkis-farvede søer og noget fantastisk landskab. Her fik jeg også afprøvet mit spanske, da jeg lige pludselig fandt mig selv midt i en samtale med tre mexicanere, mens Lina ikke lige var i nærheden. Jeg er vant til at hun er der til at snakke for mig, men det gik overraskende godt, og jeg forstod det meste af hvad de sagde til mig, og ellers har jeg for længst lært at man kommer langt med et nik og et smil. Meget andet end de søer var der ikke at se i Oaxaca, så vi tog videre til Palenque, voes sidste stop i Mexico. Her tog vi ud for at se nogle flere Maza-ruiner, og så var vi ude og se nogle forskellige vandfald, for så at slutte af med at bade i det mest turkis-blå vandfald jeg nogensinde har set. Jeg har set turkis-blåt hav, men det her var et vandfald midt inde i junglen, det var ret surrealistisk, men virkelig flot.

Fra Palenque gik turen til Guatemala. Turen over grænsen var ret anderledes end hvad vi har været vant til når vi krydser grænser. Vi startede i en bus, hvor vi blev kørt hen til en flodbred, hvor vi så skulle gå (med alle vores tunge tasker) ned til en lille bambusbåd, som vi så sejlede i i en times tid over til den anden side af floden, hvilket så var Guatemala. Her skulle vi med en ny bus for at komme hen til Flores, der hvor vi skulle sove. På vej derhen valgte Lina og jeg at hæve nogle penge, hvilket vi senere fandt ud, vi aldrig skulle have gjort. På en eller anden måde var der nemlig nogen der fik fat i vores kortoplysninger, hvilket for Linas vedkommende betød at der var noge der få timer senere forsægte at bruge hendes kort i USA. Heldigvis spærrede banken begge vores kort, og vi mistede ingen penge, men det var lidt surt at finde ud af. Men heldigvis har vi begge to kort med hver, så helt fortabte var vi ikke.
Hovedattraktionen i Flores er Tikal-ruinerne som ligger en times kørsel nord for Tikal, så dem skulle vi da se. Turene startede tidligt, så vi skulle meget tidligt op, og vi sov begge i bussen på vej hen til ruinerne. De betød desværre at da guiden råbte at der lige var gået en jaguar (dyret ikke bilen) over vejen, så vi den ikke. Men ruinerne var ret flotte, og det var spændende at have en guide med, der kunne fortælle om ruinerne. Der var så også den bonus at ruinerne ligger midt inde i junglen, så vi fik mulighed for at se to forskellige slags aber ved ruinerne, så selvom vi ikke så nogen jaguar, så vi da aber.
Da Tikal var det eneste at se i Flores, tog vi dagen efter videre til en lille by ved navn Rio Dulce i det sydlige Guatemala, hvor vi overnattede for at slippe for at køre i bus om natten. Der var ikke rigtigt noget at se i Rio Dulce, det var bare en hyggelig lille guatemalansk by. Derfra gik turen over grænsen til Honduras, hvor vi tog ud på en lille ø i det caribiske ved navn Utila. Men det kommer der mere om i næste blog.