Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi kommet til det næste, og andensidste, land på listen: Vietnam. Efter 15 lange timer i Bangkok lufthavn landede vi i Hanoi lufthavn kl 7 om morgenen og kørte direkte til hotellet. Fast besluttet på at få noget ud af dagen begav vi os for at udforske den nye, spændene og livlige by. Vi fik bl.a. shoppet pæne propaganda plakater, fine souvenirs og spist lækker mad fra de mange små gadekøkkener (bl.a. deres berømte nudelsuppe, som de serverer på hvert gadehjørne!). Især mig (sofie) er vild med deres nudler, yum! Vi var også i biografen og se gyser en af dagene, og der er lidt en anden kutyme her i Vietnam end i Danmark. For det er ikke noget med at slukke mobilen eller sætte den på lydløs, og når den ringer, så tager man den da selvfølgelig og snakker løs. Det gjorde ikke ligefrem noget for at fremme den uhyggelige stemning, men det var meget underholdende. Idag besøgte vi Ho Chi Minh Mausoleum, stedet hvor Ho Chi Minh rent faktisk ligger og man kan se ham. Ret markabert at have sådan en kæmpe turistattraktion centreret omkring et lig, men alligevel spændende.
Hanoi er en virkelig fed by og vi har haft nogle rigtig gode dage her. I forhold til Myanmar er vejret især en kærkommen forandring. Efter 2 måneder med konstant 25+ grader er det faktisk skønt med et lidt køligere klima og ikke at gå og svede konstant. Derudover er det virkelig tydeligt at mærke energien i byen. Folk er altid ude på gaden og sprede liv og glæde, om det så er ved daggry eller kl 11 om aftenen, der er altid noget nyt at se på. Byens mangfoldighed og diversitet er også et plus. Hvor Sri Lanka og Myanmar var meget præget af fattigdom, kan man tydelig mærke at Hanoi skiller sig lidt ud. Der er selvfølgelig de titusinder af scootere, hvor det er med livet som indsats når man krydser vejen, og de lækre små gadekøkkener, men derudover har de også en masse små hyggelige restauranter, fine vintagebutikker og smukke parkområder. Hanoi har bare lidt af det hele - vi er fan!
De kommende dage tager vi formentlig til Sapa og Halong Bay, inden vi begiver os sydpå.
Håber i har det godt derhjemme og at foråret er kommet til Danmark.
Knus og kram sofie og Laura <3
- comments
Lisbeth Foråret titttede frem søndag og også idag mandag, - dejlig med lidt sol. - Hanoi lyder spændende,- og glæder os til høre om Sapa og Halong Bay osv.. - Hyg jer piger (-: