Hej i stuerne!
Vi ligger lige nu i vores 3. sovebus (heldigvis skal vi ikke sove denne gang), som skal tage os til Danang. Vi har overnattet på Hué Backpackers (fedeste sted med 6 STÆRKE drinks for 36 kr), hvor vi mødtes med vores 3 nye veninder fra KBH for anden gang - vi har nemlig været en del omkring siden sidst. Fra Hanoi tog vi på en færdigpakket tur med homestay og 2 nætter på båd i Halong Bay.
Vi skulle bo på samme homestay som Camilla, Julie og Sofie, og kom hurtigt godt ud af det med hinanden, og gud ske lov for det, for homestayet var ikke just det, vi havde forestillet os - vi havde guide på, og fik derfor ikke rigtig snakket med familien, som bestod af et ældre par, der ikke talte engelsk. Vi var også blevet lovet arbejde i marken, og vi fik da også fødderne begravet i mudderet og reddet på en buffalo - det foregik på gammeldags manér, med gamle redskaber, som vi tvivler på i hvor høj grad bliver brugt idag, men vi havde det sjovt, og fik da i det mindste et godt grin af vores guide, som tilsyneladende ikke anede, hvad han lavede. Hvor mange ris der kom ud af vores anstrengelser, tvivler vi på. Vores såkaldte cooking class hos familien gav os lov til at rulle et blad rundt om en færdiglavet fars.
Efter homestayet begav vi os mod smukke halong Bay, som også blev blandet fornøjelse, da det ikke blev megen badning pga. vejret. Kajak var også en smule koldt, men vi nød hinandens selvskab, rigeligt med mad og den smukke bugt. Turen var lidt for turistet til min smag, men ellers havde vi jo aldrig mødt pigerne.
Da halong Bay og de 3!!!! perlemuseer(hader perler for evigt nu) var overstået blev vi fragtet tilbage til Hanoi, hvor mig og Sofie havde bestilt nattog til Sapa, hvor vi skulle besøge Rebecca. Nattoget var en fornøjelse og Sapa utrolig smuk! Udsigt over bjerge og rismarker prægede den kolde by fyldt med spraglede H'mong-kvinder, som vældigt gerne ville snakke.
Efter et godt indtryk af byen mødtes vi med Rebecca og blev vist rundt på skolen, hvor hun underviser, det var noget af en oplevelse - tænkt at elever på vores alder kan virke som 12-årige og samtidig snart være "klar" til at få børn.
Skolen er et godhjertet projekt, som skal hjælpe med at få de ikkepriviligerede børn på universitet, desværre fungerer systemet bare på den måde, at undervisningen kun er i engelsk grammatik, der lader eleverne bestå en multiple choice test, men ikke engang lærer dem farverne på engelsk.
Desuden fortalte Rebecca om en dum skik mellem H'mong-folket, som lod mænd(drenge) kidnappe en pige på åben gade. Han og hans familie har hende herefter i huset i 5 dage, hvor de skal forsøge at overtale hende til ægteskab samt samleje med drengen. Bliver hun voldtaget, ja så tager de det som overtalt, om hun er nu tvunget til at ægte drengen. Puha.
Taget i betragtning af denne historie var vi der ironisk nok på women's day, som blev fejret i stor stil på skolen. Efter at have spist det, der mindede om fængselsmad i metalbakker sammen med eleverne, skulle der være fest, hvilket for dem betød sodavand og slik, karaoke, dans og andre børnelege. Vi deltog og klappede og var desuden de eneste, der lyttede efter, da lederen af skolen gav en flot tale om kvinderettigheder og uddannelse.
Efter et dejligt gensyn med Rebecca, tog vi tilbage til Hanoi og videre til Hué, hvilket krævede en natbus i 14 timer... Heldigvis overlevede vi og har brugt igår på at udforske det gamle kejserrige med pigerne, spist lækker mad og drukket drinks. Det er dejligt med nye rejsekammerater!
Knus
Sofie og Laura