Så er vi med natbussen fra Hoi An til Nha Trang. Kun 14 timer i bus, det klarer vi snildt.. Men så er der jo god tid til at skrive blogindlæg om de sidste dages oplevelser.
Sidst vi skrev, var vi på vej fra Hue til Danang sammen med vores københavnske rejsevenner og dem rejser vi stadig med.
Det tog et par timer i bus og så ankom vi til Danang og gik på jagt efter et hostel. Efter en meget varm og svedig gåtur (man kan godt mærke, at vi er kommet mere sydpå) blev vi indlogeret på et hyggeligt hostel med gode dormbeds. Derefter spiste vi traditionel vietnamesisk mad, suppe med nudler og tofu, udforskede byen og sluttede aftenen af med tøseserie-marathon i tv-stuen - hygge! Danang var på mange måder meget mere moderne end de andre vietnamesiske byer, som vi har besøgt. Kæmpe højhuse, neonlys i alverdens farver og vestlige kaffehuse på hvert gadehjørne. Af den grund besluttede vi os også for at bevæge os videre dagen efter til Hoi An, en by som eftersigende var Vietnams svar på Skagen. Og det er faktisk meget sigende! For hold op hvor var Hoi an bare en utrolig hyggelig by med en fantastisk stemning. Vi endte med at bruge 4 dage i byen og de blev nydt til fulde. Hotellet vi boede på var rigtig lækkert, med både pool og en overdådig morgenmad og så boede vi på ét stort værelse alle 5 piger, så der var dømt tøsehygger for alle pengene. Formiddagene brugte vi på at svømme i poolen, slappe af og tanne. Om eftermiddagene cyklede vi ned i byen for at få frokost og derefter shopping! For wow, hvor er Hoi An en lækker shoppingby. En masse små gader, hvor man kunne finde de flotteste lædertasker, få syet sit eget tøj og sandaler eller gå amok i deres mange silkekimonoer - alt sammen til utrolig billige penge. Vi fik vist alle brugt lidt for mange penge. Midt inde i byen løb en flod, som dannede scene for et livligt restaurant- og cafeområde (heraf sammenligning med Skagen), så da vi var færdige med vores udmattende powershopping, gik vi hen og styrkede os på en iskaffe.
Fredag aften kridtede vi danseskoene og dansede hele natten på deres klubber og barer, hvor størstedelen af gæsterne var backpackere fra hele verden. Efterhånden er vi også begyndt at kende en del mennesker, som vi har mødt forskellige steder i Vietnam, og så er det altid sjovt at snakke sammen igen og dele vores oplevelser siden sidst.
Idag var vores sidste dag i Hoi An og den blev brugt på at besøge på et lokalt børnehjem - en fantastisk oplevelse! Vi brugte timer på at sjippe, slippe bold og lege med børnene. Meget livsbekræftende, men samtidig også hårdt, for en stor del af børnene var meget handicappede. Nogle af børnene kunne man snakke engelsk med og lære dem lege, mens med andre kunne man kun sidde og holde i hånden eller bære rundt på dem, for at give dem noget omsorg. En stærk oplevelse, som helt fik mig (Sofie) lyst til at lave noget lignende frivilligt arbejde på min (forhåbentlig) næste rejse.
Nu er vi som sagt på vej til Nha Trang, men først skal de 14 timer lige overstås.
Håber i har det godt derhjemme, knus!