Hej folkens!

Igen er det blevet tid til en lille update fra Queensland :D Erik og Jeg er nu nået til Cairns, og dermed er vi også nået vores nordligste destination, hvad angår Australiens østkyst. Som nævnt før, tilbragte vi onsdag, torsdag og fredag på Magnetic Island, som i sig selv ikke havde noget specielt at byde på. Vores busshauffør havde fortalt os om en travetur ved navn "the forts", hvor der skulle være gode chancer for at se vilde koalaer, så den var der selvfølgelig ingen vej udenom at prøve kræfter med :)

Efter at have set os omkring i byen, og fundet ud af, hvor alting var, begav vi os afsted på den 6 km lange tur (hver vej!) fulde af forventninger. Ingen af os havde noget kort, men efterhånden er det ikke rigtigt noget problem mere. Måske er vi rent faktisk begyndt at lære en del af denne her tur... Nå, men for at vende tilbage til historien: efter at vi havde vandret et par kilometer og mødt mange andre vandrende med næserne i sky (husk nu, vi var på udkig efter koalaer ;)), var der endelig noget, der fangede vores opmærksomhed. I et træ, hængende ud over stien, sad en koala med sin lille unge lavede whatever en koala nu laver, når den sidder i et træ. Hvilket er: not much. De er de absolut mest dovne dyr, vi endnu har mødt på denne tur - inklusiv os selv! Ej spøg til side, de er nu meget søde, og vi anser nu heller ikke os selv for dovne. For koalabilleder, se da fotoalbummet fra Magnetic Island :)

Et par kilometer senere stødte vi på endnu en koala med lidt mere energi. Dette eksemplar bevægede sig rundt i hele 5 minutter, inden den igen udmattet crashede på den nærmeste gren.

At se koalaerne i deres naturlige omgivelser, nemlig i eukalyptus-træerne, var nu noget helt specielt, som bestemt var hele gåturen værd. At de er rigtigt gode klatrere, er kun et plus i min bog ;)

Aftenerne og nætterne i hytten på Magnetic Island var virkelig noget ud over det sædvanlige! Der gik ikke et eneste sekund uden at en eller andet fugl var i færd med at larme noget så enerverende. Der var måske hundrede forskellige slags fugleskrig, gerne oven i hinanden og uden pauser! Den første nat forløb derfor med at vågne, falde i søvn, vågne, falde i søvn... I ved, hvad jeg mener. Stedet var åbenbart også hjemsted for bogstaveligt talt hundreder af papegøjer, som turister på familieferie kunne få lov at fodre fra hånden. Dette betød dog for os andre, at papegøjerne aldrig forlod området og gerne sad og ... ned i hovedet på alle, der gik på stien under deres træ. En sti, som desværre førte til køkkenet - et sted, jeg ikke kan undvære! hehe. Men nok brok. Vi kom til at holde af de kære fugle, og der skulle da også meget gerne være et par billeder i fotoalbummet.

Om fredagen havde vi absolut ingen idé om, hvad vi skulle lave. Efter at have vandret rundt foran vores hytte en times tid, besluttede vi os for at falde om i et par hængekøjer foran poolen i stedet :D Ahh, sådan lever man livet. 4 timer i en hængekøje med musik i ørerne, en god bog og solen bagende over os. Og folk siger, at de unge nu til dags har stress?! Not these two muchachos ;)

Lørdag morgen var det så tid til at forlade Magnetic Island, og efter en 6 timers bustur ankom vi til Cairns. På vej dertil stoppede bussen ved en krokodillefarm, hvor vi så krokodiller blive håndfodret. De havde også kænguruer og andet sjovt, som vi kunne fodre. i dag har været på en heldagstur på The Great Barrier Reef med en båd ved navn Oceam Freedom. Ud over snorkling for både Eriks og mit vedkommende, tog jeg mig endnu et dyk sammen med tre andre certificerede dykkere. Jeg tror aldrig, jeg kan blive træt af at dykke hernede, men det er desværre heller ikke billigt, så budgettet sætter visse grænser. Det var dog en helt fantastisk oplevelse, og som I kan se i fotoalbummet, fik vi set klovnefisken Nemo, og hvor han bor (referene til filmen: Find Nemo). Med 26 grader celcius varmt var det en fornøjelse at plaske rundt over de tusinder af koraller. Det kan virkelig ikke beskrives fyldestgørende; det skal opleves.

Hostellet i Cairns er af gennemsnitlig kvalitet uden at være noget specielt. Her er dog senge, vi kan sove i, og det er det vigtigste. Da vi ankom til hostellet, var det første vi så, midt i døråbningen til vores værelse, vores roommate: en splitterragende nøgen, og plørefuld mand fra irland, som var yderst snaksagelig. Ak ja, hvilke typer vi dog ikke for stiftet bekendtskab med! På værelset bor der også en tysk og en tjekkisk pige, som begge er rigtigt flinke. Verden er fuld af spændende mennesker, og man må sige, at vi får mødt vores del af dem :)

Pas på Jer selv, for det gør vi :)

/ Lasse