The journey continues...

Efter et par dage uden mulighed for at få opdateret bloggen, er der nu igen nyt fra Down Under!

Erik og jeg er nu kommet til Rainbow Beach et godt stykke nord for Brisbane. Vi forlod Byron Bay tirsdag eftermiddag i bus sammen med Steffen (se fotos) og en tysk pige ved navn Annna-Lena, da de skulle samme vej.

Efter at vi var kommet ombord på bussen, kunne vi til vores store glæde konstatere, at vi var nogle af de eneste, som skulle med. Dette betød god mulighed for at brede sig, og med en fantastisk underholdende buschauffør, forløb den 3 timer lange bustur som en leg. I modsætning til de forrige buschaufførere, havde ham i dag rigtig god musiksmag, hvilket var et stort plus.

Steffen måtte vi tage afsked med i Surfers Paradise, hvor han skulle tilbringe et par dage.

Da vi ankom til Brisbane, fik vi chekket ind uden vanskeligheder. Aftenen forløb med hygge sammen med et par stykker fra surfer gruppen, der tilfældigvis også boede på hostellet. Erik og jeg fik hver en burger med tilnavnet: "The Challenge", og den viste sig da også at leve op til sit navn! (se fotos).

Onsdag morgen kl. 06:30 fortsatte bus-turen videre nordpå mod Rainbow Beach. Dette betød også, som I kan se ud fra sted-info om blog-indlægget, at vi nu forlod New South Wales og begav os ind i delstaten Queensland.

Erik og jeg besluttede os for at gå på sightseeing i "downtown Rainbow Beach".

Dette foretagende viste sig dog kun at tage omkring et kvarter, da byen stort set kun består af tyve forretninger... Derfor begav vi os på en vild udflugt langs stranden, hvor vi måske nok kedede os lidt, og måtte finde på noget sjov, som det fremgår ud fra billederne

Turen tilbage til hostellet insisterede Jeg på, skulle ske ved at krydse den stejleste klit, vi længe har set. Efter at have overtalt en til tider tøvende Erik, kravlede vi opad, hvor vi nær stødte ind i nogle "hangglidere", der brugte stedet som afsæt. Da vi havde kæmpet os frem i et kvarters tid opdagede vi, hvad der umiddelbart blot lignede lange linjer i sandet. Disse viste sig dog at være friske slangespor og efter det, blev tempoet automatisk sat lidt i vejret for at nå tilbage hurtigst muligt ;)

Umiddelbart er Eriks og min konklusion, at værelserne på hostellet i Rainbow Beach er af mildest talt ufatteligt ringe kvalitet. Dette skulle der dog ikke grumles længe over, for snart opdagede vi, at der på dette hostel er gratis pool og bordtennis! Thumbs up herfra siger vi bare!

Idag var også dagen, hvor det gik op for Erik og jeg at vi hellere måtte begynde at spare, hvor spares kan. Indtil nu, har vi hver dag spist ude morgen, middag og aften. Dette skulle nu være slut og, som I kan se, er køkkenet på hostellet blevet taget i brug.

take it easy...

/ Lasse