Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle hjemme i DK! Så er det igen blevet tid til en lille update fra Australien. Som I nok har bemærket, er der efterhånden gået en mindre menneskealder siden sidste opdatering. Dette er selvfølgelig beklageligt, og jeg skal gøre mit bedste for at sætte Jer ind i, hvad der er hændt af spændende ting og sager den sidste uges tid. For der er bestemt sket lidt af hvert! :)
Den manglende aktivitet på bloggen fra min side, skyldes ganske simpelt at Erik og Jeg har tilbragt de sidste 6 dage i den australske outback; langt fra alt, hvad der ligner skyggen af internet.
Det seneste store vendepunkt, eller milepæl om man vil, i vores rejse fandt sted d. 2 oktober. Dette var nemlig dagen, hvor vi forlod Australiens østkyst for denne omgang (vi nægter at sige for altid). Vi skulle flyve om eftermiddagen fra Cairns til Darwin, som ligger i The Northern Terretory. Dette betyder også, ganske som I nok havde regnet ud, at vi nu har bevæget os ud af staten Queensland og ind i NT (northern terretory). Sikke en forskel! Ganske vidst var Cairns varmt og temmelig uudholdeligt midt på dagen, men det var ingenting i forhold til, hvad der mødte os i Darwin. Med en temperatur på godt over de 30 grader og en luftfugtighed, der nærmede sig de 70 %, var Darwin noget for sig selv. Det var tydeligt, at vi nu befandt os i ægte tropiske omgivelser. Flyveturen forløb helt uden komplikationer og tilmed med små sjove indslag. Eksempelvis mødte vi en lille korpulent lufthavns-ansat i Cairns lufthavn. Han fortalte os, at han havde haft en dansk kæreste, der ofte havde kaldt ham "en svide blærebløv" (udtalt med tyk australsk accent). Vi fik oversat dette til "en skide blærerøv", fortalt ham, hvad det betød og undertrykt en lille latter. Stakkels fyr.
Da vi var landet i Darwin, fik vi chekket ind på vores hostel, sådan som vi har gjort det hundrede gange før efterhånden ;), og pakket vores tasker til den forestående tur. Den næste dag skulle vi nemlig med 4 hjulstrækker på en 3-dages tur rundt i nationalparken: Kakadu. Da vi næste morgen mødte op ved opsamlingsstedet, var vi begge godt trætte, men samtidig spændte på, hvem det ligeledes skulle med på denne tur. Det viste sig, at vi var i alt 14, som skulle med, og at vi ikke var de eneste danskere :O. Med på turen var nemlig også Jacob på 21 fra Vejle; en yderst flink jyde ;). Vi faldt hurtigt i snak med ham, og vi tre dannede en lille trekløver og får nemt tiden til at gå sammen. Han er ligeledes frisk på gåture, høje udspring (mere om det senere) og spændende aktiviteter.
Erik og Jeg fik de to bedste pladser i 4 hjulstrækkeren, nemlig oppe ved siden af vores guide og chauffør: Travis. Han var en rigtig bushman med mange år som guide bag sig og en sans for: skal vi kalde det "interessant kørsel". Vi kom sjældent under de 100 km/t ud af selv de mest ufremkommelige grusveje :D
Det første sted, vi stoppede, var ved et sted ved navn Florence falls. Et fuldstændigt fantastisk sted, hvor to 20 meter høje vandfald bragede ned i en lille pool, hvor man kunne svømme og køle af i heden. Herefter kørte vi ned til et lille færgeleje, hvorfra vi sejlede ud på en flod, hvor vi så krokodiller i massevis og alverdens flotte fugle. For billeder af alle disse steder, se da fotoalbummerne :)
På anden dagen skulle vi besøge et sted ved navn Barramundie Gorge. Den eneste måde at forstå, simpelthen, hvor fantastisk dette sted er, er ved at opleve det selv (sorry guys, hehe). Selve stedet er placeret på toppen af et vandfald, hvor høje klipper danner en form for canyon med små mini vandfald og dybt blå-sort vand. Det var det absolut ultimativt bedste sted for udspring, da op til 20 meter høje, fuldstændigt lodrette klippevægge omkransede det dybe vand. I fotolbumet ligger der en video af stedet.
Den sidste dag ankom vi til endnu et af de steder, som bare får én til at stirre med åben mund uden ord, der kan beskrive, hvad man tænker. Et af de steder, som man bare er så taknemmelig for at få lov til at opleve, at det reder hele ens dag :) Stedet var en sø på ca. 100 m. i diameeter omkranset af 211 meter høje klippevægge der bogstaveligt talt gik lodret hele vejen op. Med spørgsmålet til vores guide om, hvor dyb denne lille canyon-sø var, lød svaret blot: at ingen endnu vidste det med sikkerhed, men at det var sted mellem 40 og 70 meter på det dybeste :O. For sådan en lille sø fandt vi det utroligt dybt, og det var en smule scary at svømme tværs over den uden at kunne se, hvad der gemte sig i dybet under én. Jacob, som også er lidt af en klatre-nørd, og Jeg blev hurtigt enige om, at dette ville være et utroligt godt sted til rockclimbing.
I Kakadu var der også masser af steder, hvor vi kunne se ægte aboriginsk kultur malet på klipperne. Travis var åbenbart vokset op i Central Australien, havde sit eget "stammenavn" og vidste så derfor også stort set alt, hvad der var værd at vide om aboriginerne. En utroligt spændende kultur at høre om - mennesker som var totalt i ét med naturen og deres omgivelser.
Efter en god lang køretur tilbage til Darwin var tre dages turen slut, og vi havde nu en enkelt overnatning inden turen mod Alice Springs skulle begynde. Vi fik et værelse sammen med Jakob, hvorefter vi alle tog ud at spise i downtown Darwin. Igen af os havde rigtig energi til at tage i byen, da vi havde været oppe kl. 5 samme morgen, så den stod på afslapning på hostellet. Næste morgen blev vi samlet op af vores bus hen ad halv seks tiden, hvorefter vi kørte derudad.
Samme dag stoppede vi igen ved et vandfald for at blive kølet af. Turen var planlagt således, at der sjændent gik over to timer, inden man igen havde muligheden for at svømme og blive kølet af, hvis man ville. På denne måde var der ingen, der rigtigt blev påvirket negativt af varmen, og man havde det hele tiden behageligt :)
Efter en køretur på lidt over de 400 kilometer, hvilket er ingenting hernede, var det tid til aftensmad og overnatning i Katherine. Ligesom i Kakadu boede vi i små hytter med to personer i hver, på en slags campsite. Her var der rig mulighed for at opleve måneopgange, solopgange og solnedgange. Nogle af de flotteste vi nogensinde har set. Hver morgen på turen indtil videre er startet med vækning ved 5 tiden, hvorefter vi altid kan opleve en fantastisk solopgang (se fotoalbum). Dagen efter stod den på 700 kilometer ned til Tennant Creek, hvor vi igen gjorde hold for natten. Igen havde vi lejrbål og campingsite for os selv. Med på turen var der også et ældre par fra New Zealand, som til vores store glæde, var utroligt glade for madlavning, og derefter kunne vi tre drenge slippe med kun at skulle tage opvasken :D
i går ankom vi så til Alice Springs, hvor vi befinder os nu. Stedet er af rimelig størrelse; en smule større end Darwin, eller sådan virker det i hvert fald. Her er alt lige fra træningscenter til Mc. Donalds og Woolworths (kæmpe australsk indkøbscenterkæde), så nu står den på indkøb og afslapning efter en masse oplevelser og en masse kørsel. i går aftes, lige efter vi var ankommet, tog vi alle tre i byen, da vi havde mødt 4 tyske piger, der vidste præcis, hvor det var værd at tage hen. Vi var dog alle fuldstændigt smadrede og endte med at tage hjem og sove ved 10-11 tiden :D Hvor ynkelige har vi lov at være, haha. Ej, men efter 1500 kilometer roadtrip og op kl. 5 hver morgen, var vi nok rimeligt undskyldte :)
Iaften regner vi med at leje en god film, lave en kæmpe omgang speghetti og tomatsovs og så ellers bare slappe af inden vi om to dage fortsætter turen Sydpå mod Ayers Rock :)
Vi sender alle de bedste tanker hjem til Jer alle sammen.
/ Lasse
- comments