Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen! Så er det blevet tid til aller sidste blogindlæg fra Australien.
De sidste 5-6 dage har Erik og Jeg spenderet i Melbourne efter en fantastisk 18-dages tur hele vejen fra Darwin. Melbourne er en rigtig fed by, og vi kender den efterhånden ud og ind. Første dag gik med at udforske byen og finde ud af, hvor alle de vigtigste ting lå (= Mc. D og det lokale supermarked :P).
På anden dagen ankom Jacob, som havde taget en lille detour, også til Melbourne. Eftersom at trekløveren var samlet igen stod den på fis og ballade som altid ;). Om aftenen tog vi alle sammen i bio (igen igen hehe) for denne gang at se Surrogates, en lidt mere mandig film, haha. Det var rigtigt hyggeligt lige at mødes med Jacob igen en sidste gang, inden han, efter et par dage, skulle rejse videre mod Sydney. Det er utroligt så hurtigt, vi har lært ham at kende og han os, hvilket jo bare er super!
Her i går valgte Erik og Jeg så, at nu skulle der ske noget andet end blot at trave op og ned ad Melbournes gader. Vi valgte derfor for $15 at besøge den højeste udkigsplatform på den sydlige halvkugle. Midt i downtown Melbourne står nemlig den 297m høje Eureka tower, hvor turister kan få lov til at besøge 88. etage. En hel etage, som er reserveret for turister, der kan skue ud over Melbourne city gennem kæmpe panoramavinduer. Rigtig fed oplevelse :) Transporten til og fra 88. etage foregår ved hjælp af de hurtigste elevatorer på den sydlige halvkugle (at være de bedste på den sydlige halvkugle er åbenbart en stor ting hernede ;) )Elevatorerne bevæger sig med en fart på 9 m/s, hvilket måske ikke virker som meget, men tro mig det føles sindssygt! Ligesom når man dykker, kan man mærke trykændringen i ørerne efterhånden som elevatoren suser afsted mod 88 etage, godt 300m over gadeniveau.
i morgen er det så farvel til Australien for denne gang. Klokken 11:35 flyver vi nemlig afsted mod Auckland, hvor vores rejse rundt i New Zealand begynder. Det glæder vi os begge helt utroligt meget til. Ganske vidst kan det være dejligt at tilbringe lidt tid i storbyen, men vi er begge naturmennesker, og vi glæder os til at komme ud i vores rigtige element igen.
Det er slet ikke til at fatte, at vi nu har været afsted i godt to måneder og snart nærmer os november :O. Det har været to helt og aldeles fantastiske måneder, som uden tvivl har ændret os, uden tvivl til det bedre. Det er ubeskriveligt, hvor meget livsglæde og energi, man får ved at rejse :D
Jeg har tilføjet lidt guf fra Melbourne i fotoalbummet, so enjoy! Til alle Jer bilkendere har Jeg tilmed vedlagt et billede af en vaskeægte Nissan Skyline, som holdt lige ude foran vores hostel!?
Jeg håber farmor havde en helt fantastisk fødseldsag, og at det blev et par gode fester :) Jeg ville utroligt gerne have været der sammen med Jer alle sammen. jeg savner Jer og glæder mig ubeskriveligt til en hyggelig december måned!
Pas på Jer selv
/ Lasse
- comments