Hej alle sammen! Så er internet igen inden for rækkevidde, og derfor er der også endelig nyt fra down under :D

Lad mig fortsætte, hvor jeg slap sidst, nemlig da Erik og jeg var nået til Alice Springs. En forholdsvis lille by midt i Central Australien, hvor der sker absolut intet. Erik, Jacob og jeg var dog fast besluttet på at finde på noget sjovt at lave, og det endte med at blive to rigtigt hyggeligt dage. Om aftenen på den sidste dag besluttede vi os for at tage i biografen (ja, der var overraskende nok en biograf, som faktisk var temmelig besøgt). Vi tog derfor sammen ind og så en rigtig tøsefilm ved navn "Couples retreat" med Vince Vaughn. Middelmådig film, men en hyggelig aften, det blev det.

Vi oplever dog oftere og oftere at støde på fattige aboriginere, som desperat leder efter steder, hvor de kan få alkohol. Dette var specielt slemt i Alice Springs. Ude foran biografen stødte vi tilmed på to aboriginals, som forsøgte at få os til at købe dem alkohol, fordi butikken ikke ville sælge dem noget. Virkelig et trist syn.

Den næste morgen klokken 05:10 fortsatte vi vores tur videre mod Adelaide. Vi skulle igen alle tre med samme bus, så vi kaprede den bagerste del af bussen, hvor vi bredte os så meget som muligt :D Denne gang fik vi den mest grineren guide, som overgik stort set alle før ham. Hans navn var Jason, og hans humor fejlede dælme ingenting. Turen fra Alice Springs mod Adelaide forløb over ca. 5 dage, hvor vi stoppede og så utallige steder på vej sydpå. Den første destination, efter at vi havde forladt Alice, var Ayers Rock (white-fella's navn for Uluruu). Vi ankom til stedet efter mørkets frembrud, så vi måtte vente til morgenstunden med at få den store klippe at se. Jason kørte os omkring kl halv seks om morgenen ud til et fantastisk lookout, hvorfra vi kunne se solopgangen, der langsomt farvede Uluruu (black fella's navn for Ayers Rock) mere og mere rød. Sikke et syn :D

Derefter kunne man i teorien vælge mellem, om man ville prøve kræfter med at bestige den over 300m høje Uluruu, eller om man ville gå rundt om den. Dem som kender mig, ved nok at jeg ikke i et eneste milisekund overvejede gåturen rundt om den. Jackob og Erik var mere end enige, og vi håbede/satsede alle sammen på senere samme dag at få lov at klatre op af den mægtige klippe. Der var derfor også skrig og skrål og klagesang, da vi senere fik at vide at den lokale ranger havde lukket klatreruten på grund af for kraftig vind og for høje temperaturer på toppen :S Jason fortalte, at han i de sidste tre uger ikke en eneste gang havde oplevet at klatreruten havde været åben. Omkring 35 mennesker falder tilsyneladene ned om året? Og derfor føler de, at de er nødt til at bestemme over alt og alle. Men nok sure opstød herfra Jeg kompenserede ved at klatre i hvert eneste træ, jeg kunne finde på resten af turen. Eftersom vi ikke kom op på Uluruu, var der sjovt nok kun én eneste mulighed tilbage, nemlig den 10k lange tur rundt om den - og det måtte vi så nøjes med. Uluruu i sig selv er dog fantastisk flot, og har spændende historie bag sig. Ene og alene står den kæmpemæssige klippe midt i ingenmandsland. Om aftenen nød vi det flotte syn af solnedgangens lys på klippen, mens vi nød et glas god champange. Efter et par overnatninger ved Ayers Rock gik turen videre mod The Breakaways, som er det mest fremmed planet-agtige sted, lidt i samme stil som death valley i USA. Dette er også stedet, hvor film såson Red Planet og Pitch Black er optaget.

Derefter satte vi kursen videre mod Coober Pedy, hvor vi skulle tilbringe endnu en nat. Coober Pedy er en yderst speciel, og interessant by. Den er hjemstedet for nogle af de bedste opal miner i Australien og er placeret midt ude i ørkenen. Alle indbyggene bor i nedlagte miner under jorden, hvor de har indrettet de mest fantastisk lejligheder. Om aftenen stod den på hygge i den lokale underground bar, hvor Jacob, Erik og jeg lavede en lille pool turnering.

Næste morgen kørte vi igen videre, denne gang mod Jasons hjemby Quorn. Herfra tog vi ud på nogle af de mest fantastiske hikes/gåture, jeg nogensinde har været på. Specielt en af turene var virkelig utrolig. ruten i sig selv var kun 2,45 kilometer, men gik så til gengæld op ad en bjerg/hill indtil man nåede toppen i 1100 meters højde. For fantastiske billeder af dette sted se da fotoalbummet :D

Om aftenen i Quorn stod den på hygge og med kun $10 for en flaske vin blev det ikke mindre hyggeligt Vi mødte tilmed to danskere, Silas og Mathias, som begge var fra Lyngby.

Efter Quorn kørte vi så videre mod vores endelige destination Adelaide, som nu virkelig nærmede sig, kilometer for kilometer. På den sidste dag, hvor vi besøgte 5 forskellige vingårde for at prøve lidt vinsmagning, fik jeg mig ellers noget af en skræk i livet. Jeg blundede lige et øjeblik i bussen, og da jeg vågnede, var bussen tom for mennesker. Jeg går derfor udenfor for at se mig omkring, og da jeg et par minutter senere vender tilbage er bussen væk?! Jason har åbenbart ikke vidst jeg var gået ud af bussen, og først et kvarter senere kan jeg til min lettelse se bussen komme rundt om hjørnet for at hente mig. Heldigvis er det på et tidspunkt gået op for erik og Jacob, at jeg manglede, og de slog så alarm :P

Som I nok kan opfatte har vi siden sidste blogindlæg virkelig haft meget om ørerne. Samtidig har vi været afskåret fra alt internet, og det er også derfor er ikke er sket så meget nyt på bloggen, og der ikke rigtigt har været noget livstegn. Det har dog været en fantastisk uge med nogle virkelig gode opleveler. Jeg har lagt yderligere nogle billeder op fra den sidste uges tid, som kan findes i fotoalbummet.

Nu befinder vi os så i Adelaide, og i morgen skal vi med bus videre mod Melbourne. Det er også her at trekløveren brydes, da Jacob skal blive i Adelaide for at lave noget volunteer work. Jeg skal nok sørge for at holde Jer opdateret igen lige så snart Erik og jeg når Melbourne.

Jeg savner Jer alle sammen hjemme i DK

/ Lasse