Hej alle sammen! Så er det igen blevet tid til nyt fra de to backpackere :D

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at der sidst har været nyt, og det er selvfølgelig beklageligt :) Det skyldes dog det faktum, at vi har oplevet fantastisk mange ting den sidste uges tid, at der simpelthen ikke har været tid til ret meget internet ol. Men lad mig fortsætte, hvor jeg slap.

Efter turen til Cape Reinga fortsatte vi sydpå med bus tilbage til Auckland for et kort visit. Vi skulle videre med bussen mod Mercury Bay allerede næste dag, så vi havde egentlig ikke planlagt det helt store. Det viste sig dog at blive en af de mest hyggelige aftener indtil nu, da vi valgte at tage med resten af gruppen fra bussen på diskotek. Den aften var der åbenbart Miss. Globe konkurrence på diskoteket, hvor 8 piger skulle konkurere i forskellige konkurrencer. Heriblandt deres evner inden for body tequila, hvor jeg selvfølgelig endte med at blive testpersonen. Dette i sig selv, var nu en meget sjov oplevelse ;)

Næste dag kom vi så til Mercury Bay, en lille flække langt fra alting. Det var dog utroligt hyggeligt, og Erik og jeg fik spillet en masse pool. Der er pool borde mange af de steder, hvor vi overnatter, så vi er efterhånden ved at blive rimeligt gode til det :D

Efter Mercury Bay landede vi i Roturua, det tredjemest vulkansk aktive sted på jorden. En rigtig hyggelig lille by, hvor man kunne bade i såkaldte hot pools, som var naturligt varmede små pools. Vi fik også set den største geiser på den sydlige halvkugle, som sendte tusindvis af liter af kogende vand op fra undergrunden og 20 meter op i luften. Der er billeder af alt dette i fotoalbummet. Efter en fantastisk dag i Roturua skulle vi videre næste morgen mod Waitomo. På vejen dertil prøvede vi det såkaldte Zorbing, hvilket var hylemorsomt! Man bliverkastet ind i en oppustet bold sammen med en spand lunt vand og herefter sendt afsted, rullende ned ad en bakke. De er nu skøre de New Zealændere. Ment på den bedste måde :D

Omkring frokosttid ankom vi så til Waitomo, stedet hvor Erik og Jeg skulle på "black water rafting". Hen ad fire tiden blev vi hentet af firmaet, som tog os med tilbage til deres faciliteter, hvor vi fik alt det udstyr, vi skulle bruge under den fem timer lange hule-udforskning. Udstyret bestod af en robust våddragt, en hjelm med hovedlampe samt sele til klatring og rapelling. Så I kan nok forestille Jer, at jeg bare var oppe og køre allerede fra starten af :D Det viste sig da også, i mine øjne, at blive den fedeste tur, vi endnu har taget på. Vi startede med at abseile 40 meter ned gennem en smal trakt og ind i en kæmpemæssig, fantastisk flot underjordisk hule. Herefter banede vi os vej ind gennem små sprækker og gennem frysende koldt vand dybere og dybere ind i hulen :D halvvejs igennem serverede vores to guider så varm kakao og lækre kager for os, mens vi sad på en afsats 65 meter under jorden og kiggede ned i den kulsorte flod, som vi sekunder senere skulle rafte på. Vi fik hver en gummiring og skulle derefter kaste os ned i floden. Herefter tog strømmen os så med gennem hulen, og når vi slukkede vores lamper og kiggede op, kunne vi se tusinder af små glow-worms på "loftet" over os. En glow-worm er en lille orm, hvis fæces lyser grønt for at tiltræke fluer ol. Når de sidder side om side på loftet ligner det fuldstændigt, at man kigger op på den klareste stjernehimmel, selvom man godt ved, der befinder sig mange tons klippe over én. Efter at være kommet tilbage fra black water rafting var jeg igen overbevist om, at det var der da intet, der kunne slå! Det viste sig dog, at jeg til en vis grad skulle tage fejl. Ja, nu tænker I nok ligesom jeg gjorde, kan det blive bedre? New Zealand skulle dog vise sig at have mere fantastisk natur at byde på - flottere end jeg nogensinde har set før. Gennem vores buschauffør fik vi nemlig arrangeret at komme ud på en af verdens top 10 flotteste hiking ture. Turen går ved navn Tongariro Alpine Crossing, og er endda flere gange blevet kåret til den flotteste endags hiking tur i New Zealand. 19,6 kilometer lang og klassificeret som challenging var jeg overbevist om at Alpine Crossing lige ville være noget for os!

Hikingturen afgik fra vores næste destination efter Waitomo, nemlig Taupo. i morges klokken 06:20 blev vi derfor afhentet af Tongariro Expeditions, som skulle køre os, og en masse andre fra vores gruppe, op til starten af turen. Undervejs havde jeg også fået at vide, at vi på denne tur kom forbi Mount Doom fra ringenes herre og at man, om sommeren, kunne få lov til at bestige dette legendariske bjerg. På nuværende tidspunkt ville der dog være alt for meget sne til at jeg måtte gøre et forsøg - ifølge vores buschauffør. Jeg mødte dog lige inden starten på turen en dame fra firmaet, som mente, at hvis vi var super fitte hiking-maskiner, kunne vi måske klare turen i live. Det var nok overtalelse for mig og to unge mænd fra UK. Vi tre, som de eneste fra bussen, begav os derfor afsted mod foden af Mount Doom også kendt som Dommedagsbjerget og påbegyndte turen mod the summit. Denne detour skulle bogstaveligt talt vise sig at blive det hårdeste og mest udfordrende, jeg nogensinde har gennemført. Hele den stejle bjergside bestod udelukkende af løstliggende lavasten som rutsjede væk under ens fødder. Allerede halvvejs oppe brændte mine lægge som aldrig før, og der var tider, hvor jeg troede, jeg ikke ville nå toppen. En times tid senere befandt vi dog os alle tre på toppen og kunne nyde en fudstændig ubeskrivelig udsigt ud over et fantastiskt smukt landskab. Efter en lille times tid på tinden var det dog tid til at begive os ned igen og tilbage på den oprindelige 19,6 km- rute. Der var nemlig afsat et bestemt tidspunkt, hvor den sidste bus afgik fra opsamlingsstedet ved enden af hiking-ruten, og nåede man ikke denne bus, var det bare ærgeligt. Turen ned fra bjerget er noget af det mest sindssyge, jeg længe har været med til. Man kunne nemlig kun komme ned ved at lade sig glide i stenene hele vejen med risiko for brækkede ankler ol. Vi kom dog ned i god behold og kunne fortsætte turen - de resterende 16 kilometer. Hiking ruten snoede sig gennem det flotteste landskab, præget af smaragdgrønne søer, hvis dybe, klare farver var forårsaget af den høje vulkanske aktivitet i området.

Da vi sad i bussen på vej tilbage mod hostellet i downtown Taupo stod det klart, at denne tur var det bedste, vi endnu har gjort i de sidste 2 måneder. På nogle måder, mere givende end skydive og på højde med The Whitsundays. Jeg ved, jeg bliver ved med at sige det, men nu kan der da næsten ikke være noget, der kan overgå Tongariro Alpine Crossing :)

I aften står den så nok bare på afslapning efter en hård, men uforglemmelig dag og måske et par slag pool :D

Til vi blogges igen ;)

Pas på jer selv!

/ Lasse