Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Så er Erik og jeg nået Franz Josef efter en fantastisk flot tur ned langs sydøens østkyst. Efter Taupo, og det uforglemmelige eventyr på Tongariro Alpine Crossing, fortsatte vi sydpå mod River Valley, som var det sidste stop inden New Zealands hovedstad, Wellington. På vej til River Valley stoppede vi ved et vandfald, hvor dem, der havde lyst, kunne foretage et såkaldt vandfald-hop på 8-9 meter ned i frysende kold smeltevand. Som I nok kan gætte var jeg den første i vandet - brrr det var koldt, men også rigtigt sjovt.
I River Valley var der mulighed for rafting og hesteridning, men eftersom vi allerede har betalt for rafting i Christchurch, stodden bare på afslapning. Stedet var rigtigt billigt hvad angår overnatning. Dette skyldtes dog nok det faktum, at vi sov 20 personer på hver værelse klods op ad hinanden - rigtigt hyggeligt! :D Erik og Jeg fandt også hurtigt ud af, at stedet havde en masse pokerjetonner så om aftenen startede vi en omgang "texas holdem" for alle, der havde lyst til at være med.
Næste morgen var det så tid til at vende næsen mod Wellington, en køretur, som ifølge vores buschauffør kun ville tage lige godt 3-4 timer. Omtrænt halvvejs valgte vores ellers så trofaste bus dog at sige stop og brød bogstaveligt talt sammen og sendte kaskader af sort røg ud af udstødningsrøret. Vores buschauffør Felicity ringede derfor til en mekaniker, som vi ventede en halv time på. Han kunne så konstatere, at vores bus skulle bruge en ny helt ny motor for nogensinde at komme til at køre igen. Dette betød så, at vi var nødt til at vente op mod 3 timer for en ny bus at komme og samle os op. Felicity gav os det valg, at vi kunne begive os afsted på gåben mod den nærmeste by, kun 4 km væk. Hun ville så samle os op senere, når den nye bus var ankommet. Vi var derfor i alt 15 personer, der satte afsted i raskt trav, og hvad der reelt viste sig at være godt 7 km senere, ankom vi til en lille flække midt ude i ingenting. Det var utroligt interessant at bevæge sig afsted gennem ægte New Zealandske omgivelser langs den travle hovedvej, som førte ned til byen. På trods af at jeg havde tommelfingeren i vejret hele vejen, blev vi ikke samlet op af nogen. Tja, hitchhiking er åbenbart ikke så stor en ting hernede, som det er i Europa :)
Lidt senere blev vi så alle samlet op i den lille flække og ved omkring 10 tiden om aftenen ankom vi til Wellington. Kiwi Experience havde arrangeret det således, at der ventede rigelige mængder af gratis, frisklavet pizza på os, da vi ankom som plaster på såret for den lange ventetid. Dem, som kender mig, vedat Kiwi experience havde spillet deres kort rigtigt, og jeg tilgav dem naturligvis lige med det samme :D Gratis pizza! Hvad mere kan man ønske sig?
Egentlig ville jeg havde givet Jer en update samme dag aften, men hostellets internet gik ned, da Erik og Jeg skulle bruge det :( Derfor er der også gået en del tid siden sidste update.
For lige at give lidt info vedrørende New Zealands geografi, kan jeg fortælle, at NZ er delt op i to øer, henholdsvis nordøen og sydøen. Wellington er placeret helt nede på den sydligste del af nordøen. For at komme videre på vores tur rundt i NZ, skulle vi derfor næste morgen kl. hø op og med fægen for at komme til sydøen. Herfra blev vi samlet op af en ny Kiwi bus, der tog os videre afsted mod det første stop på Sydøen, nemlig Nelson. Som det nok fremgår, har vi langt de fleste steder kun en enkelt overnatning, da vi ellers ikke ville have nok tid til at komme hele vejen rundt i NZ. Efter et stop i Nelson tog vi derfor videre mod en lille by ved navn Westport. Dette stop var for at opleve det ægte, lokale New Zealand. Om aftenen i Westport samledes vi alle fra bussen i sækkestole og sofaer og satte os til at se film. Rigtigt hyggeligt :)
Efter Westport var det videre til Lake Mahinapuia og den såkalte Poo-bar. Felicity fortalte os, at poo-bar altid er stedet, hvor man laver en kæmpe udklædningsfestsammen, alle fra bussen. Vi gjorde derfor holdt ved et indkøbscenter på vej dertil, så vi kunne købe materiler til vores kostumer. Temaet for festen, var at man skulle komme som noget der startede med forbogstavet fra endten ens fornavn eller efternavn. Erik og jeg satte os derfor til at tænke og kom op med, hvad vi mente, var fantastiske forslag. Jeg skulle tage til festen som Lady-boy og Erik som Military-boy. (L for Lasse og M for Monsen). For dem, som skulle være i tvivl, er en Lady-boy et ord for en mand, der agerer at være dame. Jeg gik derfor på jagt efter beklædningsgenstande i afdelingen for 8-16 årige piger og fandt et par røde flip-flops, en pink miniskirt og en t-s*** med indskriptionen: Miss independent :D Haha. Hver eneste person, der gik forbi, mens jeg udvalgte tøjet gloede noget så grusomt og så utroligt forarget ud :D Aldrig har indkøb været så sjovt. Af en eller anden grund var det utroligt sjovt at forarge folk lidt :)
Vi havde fået at vide, at der dagen efter ville være en afstemning og den bedst udklædte ville vinde et bungy-hop til en værdi af $185. Jeg gjorde derfor ekstra meget ud af det, da vi om aftenen skulle i vores udklædninger, og fik endda de to danske piger til at hjælpe med lidt make-up :D. Stort set alle mødte op udklædte, og det blev en rigtig rigtig hyggelig aften. Jeg fik da også utroligt meget ros for mit lady-boy kostume af blandt andre Gud og Cæsar, som også var rigtigt godt udklædt :)
Næste morgen i bussen skulle vi så skrive navnet på den, som vi syntes havde været bedst udklædt, og til sidst blev alle stemmerne talt. Jeg kom på en delt tredjeplads sammen med en saltbøsse, og førstepladsen gik til et jordbær. Selvom jeg ikke vandt, havde det alligevel været det hele værd :)
Samme dag ankom vi til Franz Josef, hvor vi som sagt befinder os nu. Den første dag gik mest bare med at få slappet af og gjort klar til den store gletcher-tur næste dag. Franz Josef er en af verdens hurtigste gletchere, og bevæger sig med op mod 2-5 meter pr. dag. Dette betyder også, at gletcheren ændrer sig fra dag til dag og hele tiden skaber nye huler og is-skrænter (cravasses på engelsk - sjovt som nogle danske ord bare er forsvundet fra mit ordforråd :S). Imorges kl. 9:15 checkede vi derfor ind hos firmaet, som skulle tage os med op på gletcheren. De udstyrede os alle med alt det udstyr, vi ville få brug for inklusiv de vildeste støvler og jernkløer til at klipse nedenunder støvlen (se billederne). Efter en 10 minutters busstur begyndte gåtuten op mod foden af gletcheren. Her blev vi delt ind i fire grupper med to guider til hver gruppe. Jeg kom i gruppe 1, som skulle gå forrest og undersøge området, før de andre kom igennem. Hver guide havde en rimelig seriøs hakke, som han/hun brugte til at hukke fodtrin ud, som vi kunne bruge, når vi skulle bevæge os rundt i det barske is-landskab :D Det var virkelig en stor oplevelse at opleve en gletcher på så nært hold. Allerede efter de første ca. 20 minutter af turen gik jeg under navnet Lady-boy blandt alle, inklusiv guiderne xD. Efter 8 timer på isen var vi tilbage i bussen på vej mod hostellet. Uden tvivl en rigtig stor oplevelse. Jeg har uploadet billeder fra turen, som kan findes i fotoalbummet :)
i morgen tidlig skal vi så afsted mod Wanaka, efter sigende et lige så smukt sted som Lake Taupo på nordøen. Derefter er det videre mod queenstown, hvor jeg skal gennemføre mit bungy jump d. 14. november :D Det skal nok blive super!
Den sidste uge har i hvert fald været uforglemmelig. Selvom tiden går hurtigt føles det efterhånden som om, vi har været afted i en mindre menneskealder. Jeg glæder mig virkelig til at se jer alle igen :)
/ Lasse
- comments