Profile
Blog
Photos
Videos
Surf-camp og Skydive - what a ride!
Så er Erik og jeg nået surfernes mekka: Byron Bay efter en fantastisk uge med masser af surfing og social samværd med de andre fra vores gruppe. Vi startede mandag, hvor vi kl 7:30 om morgenen blev samlet op af "the mojo bus", hvorefter vi kørte 4 timer for at nå Crescent Head, hvor vores første lektioner skulle finde sted. Omkring tyve andre unge havde også meldt sig til surf-camp. Vi var overraskede over, at der både var nordmænd, tyskere, en dansker, en franskmand, englændere og en amerikaner med i gruppen.
Vi boede denne gang på 12-mands værelser. Denne gang var den sociale måde at sove på dog ikke slem, men tværtimod en god måde at lære de andre på, da man hele tiden var i nærheden af hinanden.
Allerede et par timer efter ankomst til lejren begyndte vores undervisning. Sidst på eftermiddagen, da vi havde fået klemt os ned i vores våddragter gik turen mod stranden, hvor vi fik udleveret vores boards. Efter, hvad der virkede som 1000 wipe-outs (som navnet antyder, er en wipe-out navnet på det at vælte af sit bræt) fangede vi endelig bølgerne og kunne ligefrem stå op på brættet, som rigtige surfere - yay! Det var en fantastisk oplevelse.
Onsdag kørte vi med bussen videre mod Spot-X, hvor vores "surfer-adventure" fortsatte. Aftenerne på surf-camp gik med at sidde rundt om bålet, hvor vi som gruppe legede drikke-lege, snakkede og lærte hinanden at kende. Dem, der havde lyst, drak sig i hegnet til langt ud på natten.
Fredag morgen havde vi vores allersidste surfing-lektion, og dermed også vores sidste tur ud på havet. Efter i alt 7 surfer-lektioner var både Erik og jeg godt forslåede og trætte. Surfing er virkelig en hård sport! Alt i alt har det dog været super sjovt at lære at surfe, og vi har begge fået vores surfer-cerfitikat - Woot!
Omkring kl 13 gik turen mod Byron Bay, hvor vi befinder os nu. Fredag aften tog alle os fra surfer holdet ud og spiste samlet på Byron Bays mest populære restaurant/bar/dance club: Cheeky Monkeys, hvor vi spiste og drak hele aftenen. Bordene var beregnet til at danse på, og de blev derfor brugt flittigt :-) Hele aftenen var der konkurrencer, hvor man kunne vinde alt lige fra gratis ophold på hostels til faldskærmsudspring. Erik og jeg gik dog ikke alt for sent i seng, da jeg skulle tidligt op. Forklaring kommer nedenfor.
I dag lørdag har været helt fantastisk. Dette var nemlig dagen, hvor jeg skulle springe i faldskærm! woot! I læste rigtigt - lørdag formiddag kastede jeg mig frivilligt ud af en flyver i 14000 fods (4,5 km) højde :D En helt fantastisk oplevelse, som ikke kan beskrives - den skal opleves. Imens holdt Erik skansen hjemme på hostellet.
Smut over forbi fotoalbummet og videoalbummet, hvor vi har lagt et par godbidder op fra vores surfertur, fra sydney zoo (i Sydney albummet) og billeder fra mit spring.
Stay cool and find your mojo!
/ Lasse
- comments