Profile
Blog
Photos
Videos
Sydney - En fantastisk by!
I dag har været en fantastisk oplevelsesrig dag med familien som yderst informative guider. Erik og jeg startede dagen med at sove længe, da vi stadig havde en smule jet-lag. Vi mødtes med Lif, John og Claire, hvorefter vi sammen tog til den verdensberømte strand Bondi Beach (se billeder fra i går og i dag i albummmet).
Herefter vandrede vi på en rute langs kysten fra Bondi Beach til en anden berømt strand, hvor vi mødtes med Anne, som lige havde havde fået fri fra sit arbejde på hospitalet. I går tog de os med ud for at se deres gamle hus, som de nu har solgt. De er nu flyttet til young street i Croydon.
Hanne havde travlt med at forberede sig til nogle drama-timer, som hun går til så hende har vi endnu ikke nået at hilse på - Hun vil gerne være skuespiller.
Efter en flot vandretur langs kysten kørte vi afsted mod Cronulla, for at se det sted, hvor James Cook lagde til med sit skib, da han opdagede Australien. At der i forvejen boede et folk, som allerede havde slået sig ned og oprettet deres eget samfund var en mindre detalje, som bestemt ikke senere skulle stoppe englænderne fra at overtage kontinentet som deres eget - Anywho, det var utroligt spændende at se præcis det sted, hvor de første tilflyttrere så at sige, lagde til. Dette område, som lå en lille times kørsel fra down town bød også på et varieret dyreliv, og vi havde glæden af at møde en meget speciel fugl, som griner hysterisk højt
Ligesom det var tilfældet i går aftes tog familien os med ud at spise til aftensmad. I går var det ægte thai-mad, herunder blæksprutte, og i dag stod den så på italiensk, hvilket i mit tilfælde selvfølgelig betød pizza - yay!
Livet på farten er so far fantastisk, og vi er vidst ved at vende os til hele tiden at skulle bo på værelse med nye mennesker, da folk kommer og går. Der kommer mindst én ny hver aften, som snorker endnu højere end den forrige :P
Med hensyn til vejret her i Sydney kunne vi ikke have været heldigere... Skyfri himmel og 23-25 grader :D
Nu slapper vi bare af på hotellet efter en lang dag og ser frem til at tilbringe yderligere to dage i Sydney.
Btw, det er yderst svært (og er endnu ikke lykkedes os) at finde gratis internet, så jeg opdaterer snarligst muligt, da det ikke ligefrem er billigt at gå på hostellets trådløse net.
But stay tuned for more info to come!
/Lasse
- comments