Dag 6 - 07.08.2017

For en gangs skyld havde vi givet os selv lov til at sove lidt længe og stod først op kl. 8, - det var tiltrængt! Dagen startede ud med lækker morgenmed på vores "overpriced" hotel. Der var æg, pølser, pandekager, vafler osv. Det er noget bedre end de 4-5 kiks vi plejer at få til morgenmad :)

Efter at vi havde fået fyldt depoterne op, kørte vi fra Golden og videre til Yoho National Park, en mindre park som hænger sammen med Banff. Vi startede ud med et mindre hike til Wapta Falls på 4,6 km. Her gik vi langs floden og inde i skoven, indtil vi nåede bunden af vandfaldet. Her havde vi mulighed for at krydse floden ved at hoppe på nogle sten, for ude foran vandfaldet var en lille ø. Da vi kom op på toppen af øen kunne vi virkelig mærke både kraften og det kolde vand fra vandfaldet.

Næste stop var Yoho Visitor Center for at få nogle tips og tricks, og samtidig for at låne toilettet! Der er langt imellem ordentlige toiletterne herovre, og ude ved hikingstederne er der stillet små huse op, hvor man skal lave enten nr. 1 eller nr. 2 i et hul i jorden. Der er vi alligevel lidt for sarte! :)

Vi valgte efterfølgende at tage til Emerald Lake og slutte af med et kort hike til Takkakaw Falls.

Emerald Lake er det første sted, hvor vi sådan rigtigt har oplevet at vi ikke er de eneste turister i Canada. Der var turister over alt og der var mange af dem. Der var ikke plads på parkeringspladsen, og vi blev derfor nødt til at holde et godt stykke nede af vejen. Heldigvis var vejret helt perfekt, så vi havde ikke noget imod en lille ekstra gåtur. Emerald Lake er en meget hyggelig sø, med en helt fantastisk turkis farve! Der var nogle der hoppede i søen for at få en dukkert, men ud fra deres hvin gik vi ud fra, at det var rimelig koldt. Der var mulighed for, at leje en kano til 60$ i timen, men vi havde aftalt at vente med dette, til vi i morgen tog til Lake Louise i Banff. Så efter en kort gåtur rundt om søen, var det tid til at komme tilbage til bilen så vi kunne komme videre til vores næste hike.

Takkakaw Falls er 380 meter højt, hvilket gør det til det 2. højeste vandfald i Canada. Ved ét af viewpointsene fandt vi de berømte "red chairs". De røde stole er noget man kan finde i flere af de canadiske nationalparker, og det er noget med at de skal hjælpe med at føle at man er ét med naturen. Det er noget fis, men det var et meget flot sted at sidde J Endnu engang var det en voldsom turistmagnet, så det var bare hurtigt hen til vandfaldet, få taget en forfærdelig masse billeder, og så tilbage igen. Det gode ved vandfaldende herovre er, at sprøjtene derfra hjælper med at rense luften, så der er ikke nær så meget røg ved et vandfald.

Efter et kort besøg ved Takkakaw gik turen videre til vores næste overnatning i Radium Hot Springs. Den hurtigste vej dertil går via Highway 93 i Kootenay, en rute der for nylig er blevet åbnet igen efter skovbrandene. Vi kunne spare en times kørsel ved at tage denne rute, og tænkte at når de har åbnet den må det jo være fordi at branden er slukket. Vi blev derfor meget overrasket, da vi halvvejs nede af ruten bliver mødt af en kæmpe røgsky og flammer inde blandt træerne. Røgen var taget til, og det var helt ulækkert at trække vejret, man kunne nærmest smage røgen.

Vi så en masse brandmænd som stadig kæmpede med at slukke flammerne, og længere nede af ruten var der opstillet et basin, hvilket vi går ud fra er til hvis de pludselig skulle være omringet af flammer. Samtidigt fløj der 6-7 helikoptere over os, som samlede vand op ved de nærliggende søer og floder, for derefter at smide det udover de brændene områder.

Det var en ret surealistisk oplevelse, men det var alligevel også fedt at prøve. Jeg kunne næppe forestille mig at vi nogensinde vil opleve noget lignende hjemme i Danmark - heldigvis.

På British Columbias hjemmeside kunne vi se, at branden var forårsaget af et lynnedslag, og regstreret til at være 4.833 hektarer stor - det svarer til noget der ligner 6.800 fodboldbaner, bare for at sætte tingene lidt i perspektiv :)