Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen! :)
Så er det vist på tide, at vi kommer med den første opdatering på bloggen.
Dag 1 - 02.08.2017:
Efter en over 24 timers lang rejse, ankom vi i går med flyveren i Seattle. Ventetiden i Billund Lufthavn og Heathrow Airport blev brugt på at spise gratis buffet og drikke champagne, for vi fandt nemlig ud af hvad vores "Priority Pass" kunne bruges til.. Og vi er helt pjattet med det! :)
Der havde været problemer med IT-systemerne i Heathrow, og derfor var flyet fra Billund forsinket, men resten af turen gik gnidningsfrit. Dog var vi nervøse for om vi overhovedet kom med flyveren fra London, da vores fly var blevet overbooket pga. IT problemerne. Flypersonalet kommer ned og spørger os om, om vi er sikre på at det er vores pladser, hvorefter de tager mit boardingpass, men heldigvis kom vi med.
Flere af jer ved jo, at vi har været lidt bekymret for vores rejse, da i sær Canada i øjeblikket er plaget af nogle voldsomme skovbrande, de værste de seneste 50 år. Og på vej i flyveren fik vi da også set, hvordan røgen stod op mellem skyerne, så vi er spændte på hvad det er der møder os når vi får krydser grænsen mellem USA og Canada.
Vi kørte med tog og bus rundt i lufthavnen, for at få hentet vores udlejningsbil (som er viiildt lækker!), det gør os ikke noget at skulle tilbagelægge over 5.500 km i den! Da vi ankom til vores motel var kl. næsten 6 dansk tid, og da vi var stået op kl. 5, og ikke rigtig havde fået noget søvn på flyveren, så var vi virkelig trætte og gik på hovedet i seng (selvfølgelig efter en omgang McD til morgen/aftensmad, alt efter hvilken tidszone man går efter :))
Dag 2 - 03.08.2017:
Vi vågnede relativt tidligt, da vores kroppe stadig kører efter dansk tid, så selvom at vi godt kunne have brugt mere søvn, så fik vi det ikke. I dag stod dagen på shopping i Seattle Premium Outlet, og det var i hvert fald halvdelen af de rejsende meget begejstret over! Det tog dog lidt overhånd, og efter 5 timers shopping blev vi (desværre) nødt til at køre videre, men det var nok også fint nok, for vi havde vidst ikke flere penge og huset er vi nødt til at sætte til salg, men vi fik købt en masse lækre ting og det er det vigtigste! :)
Efter at have brugt alt for mange penge, kørte vi videre over grænsen til Canada, nærmere bestemt Vancouver, og her skulle vi besøge noget der hedder "Capilano Suspension Bridge Park". Det er en en attraktion i en kløft lidt nord for Vancouver, hvor der bl.a. er "Cliff Walk" og "Suspension Bridge". Her fik især Lars udfordret sin højdeskræk, men han tog det hele i stiv arm og det var skidegodt gået! Det var en rigtig fed, flot og grænseoverskridende oplevelse!
I øjebikket kører vi på en af de utallige highways, og er på vej mod vores næste overnatning i Chiliwack. I morgen går turen mod Jasper, med et stop på vejen der hedder Wells Gray, og vi glæder os virkelig meget!
Godnat herfra! :)
- comments