Dag 5 - 06.08.2017

I dag var planen, at køre hele den lange smukke rute igennem Icefield Parkway, og videre til vores næste overnatning i Golden. De lyver ikke dem der siger, at denne rute er en af de smukkeste i hele verden!

Dagen startede ud med at besøge Athabasca Falls, som heldigvis ikke var et hike, men derimod et viewpoint. Når jeg skriver heldigvis, så er det fordi at vores ben, fødder og kroppe generaet er helt færdige oven på alt det hiking :) Allerede inden vi nåede frem havde vi gjort omkring syv stop, fordi ruten simpelthen er SÅ flot! Der er bjerge, søer, vandfald og gletsjere overalt! Vi har også hurtigt fundet ud af at når vores GPS siger at ruten tager fx 2 timer, så kan vi godt regne med min. 3 timer, fordi Kamera-Kikki skal ud og knipse en 150 billeder hver gang vi ser noget imponerende - og det gør vi tit :)

Selve vandfaldet var meget flot, men desværre ankom vi på samme tidspunkt som det halve af Kina, så det var lidt begrænset hvor meget vi kunne nyde udsigten, for de er larmende - meget larmende! Herefter kørte vi videre til et nyt viewpoint som hed Sunwapta Falls, og herfra tog vi på et mindre hike til Lower Sunwapta Falls. Endnu engang vrimlede det med kinesere, og selvfølgelig også andre nationaliteter, så vi lavede en lille "off road" og gik udenfor den markerede sti, så vi kom endnu tættere på vandfaldet, og her havde vi det hele for os selv. Både Athabasca Falls og Sunwapta Falls var to store og larmende vandfald, som begge endte nede i dybe kløfter, for derefter at løbe ud i nogle store søer.

For lige at komme tilbage til kineserne, så har vi fundet ud af, at de ikke er særligt meget for at skal bevæge sig. Så hvis vi gerne vil undgå dem, så skal vi bare tage på et hike, helst over 2 km., for her er chancerne for at møde en kineser relativt lille :)

Nu var det tilbage til bilen, for at køre videre til vores næste stop på ruten som var én af de ting jeg især havde set frem til vi skulle ud til; Athabasca Glacier. Som førnævnt så var turen hertil smuk, helt ubeskriveligt! Vi gjorde stop ved både vandfald og søer, og tiden løb simpelthen fra os. Jeg tror nemt at man kunne bruge 3-4 dage på at køre den rute. Ved gletsjeren var der mange advarselsskilte, da mange åbenbart er døde ved at gå ud på gletsjeren. På grund af den globale opvarmning, så er gletsjerne i bl.a. Canada ved at smelte, og det har skabt et underjordisk tunnelsystem af smeltevand, som bliver ført ud til floder og vandfald. Der er flere som har bevæget sig ud på isen og er faldet igennem og ned i disse tunnelsystemer, hvor de enten er druknet eller døde af nedkøling. De sidste 3 redningsforsøg var mislykkede. Jeg havde ellers håbet, at man kunne få lov til at komme ud på gletsjeren, men det var kun sikkert hvis man var afsted med en guide, og det havde vi ikke tid til. Alligevel så vi mange turister som tog chancen og gik ud på gletsjeren på egen hånd. Smeltevandet fra gletsjerne i Rocky Mountains fører ud til tre forskellige oceaner: Atlanterhavet, Stillehavet og Det Arktiske Ocean. Derudover er det også smeltevandet der giver millioner af canadiere drikkevand, vand til virksomheder osv. så derfor er det meget kritisk for dem at det smelter så hurtigt, da de er meget afhængige af gletsjerne.

Efter at vi havde taget 2-300 billeder af gletsjeren, gik turen videre mod Peyto Lake, selvfølgelig med en masse stop på vejen. Desværre tog røgen til jo længere sydpå vi kom, hvilket er rigtig ærgerligt, da vi ikke har muligheden for at se hvor pænt her egentligt er. Da vi hikede ved Opal Hill Loop'et i går, mødte vi en mand, hvis bedsteforældre faktisk kom fra Danmark. Han fortalte at normalt var himlen krystalklar her i Rocky Mountains, hvilket desværre ikke er tilfældet nu. Men selvom at det hele var meget tåget pga. røgen, så var udsigten stadig utrolig flot, søen var helt turkis. Men igen, så er det helt umuligt at beskrive hvor flot der var, I må kigge på billederne og så forestille jer, at det i virkeligheden er mange gange flottere :)

På vej mod hotellet så vi en forfærdelig masse biler der holdt ind til siden, nogle af dem forladte, og vi ved at det kun kan betyde én ting - der er et dyr i nærheden! Denne gang var der en sortbjørn med sin unge. Vi gjorde selvfølgelig som alle de andre, og holdte ind og satsede på at vi også kunne få lov at se dem. Jeg lod mig rive med, og hoppede ud af bilen med mit kamera og satsede på at hvis bjørnen blev sulten, så tog den én af de andre. Vi var lidt uenige om situationen, og om det nu var en god idé osv., så lige i det øjeblik var det som om at Lars påtog sig en meget alvorlig far-rolle, og jeg var en forfærdelig teenager :) Jeg fik ikke noget godt billede, men blev heldigvis heller ikke spist, så vi kunne fortsætte i ro og mag til hotellet.

Da Canada i år har 150 års jubilæum, er det gratis at komme ind i alle naitonalparkerne, og bl.a. herfor er næsten alle hoteller og moteller booket. Vi har derfor været nødt til at booke overnatninger et stykke uden for nationalparkerne og derfor var dagens overnatning i en flække der hedder Golden. Vi havde selvfølgelig valgt at booke det billigste af det billigste, også selvom at det havde fået forfærdelige anmeldelser, men man er vel fedtede nordjyder :) Da vi ankommer til hotellet, er det faktistk ikke rigtigt et hotel, men en bar. Vi går ind og der er meget mørkt og sindssygt højt musik. Det første fyren i baren siger til os er, at værelserne er lige oven på baren og at de først lukker kl. 2.30, så han ville nok foreslå at vi fandt os noget andet, og det var vi helt enige med ham i. Men alle overnatningsmuligheder vi kunne finde på nettet var næsten "sold out", og vi havde også et forgæves besøg ved Mary's Motel. Efter noget tids søgen fik vi et værelse på Days Inn, til overpris - men der var morgenmad inkluderet, så helt galt var det ikke ☺ Desværre var det her den aften, hvor vi egentlig havde troet at vi kunne få lov at slappe lidt af og få fødderne op, men pga. den mindre ændring i vores rejseplan, blev det ikke til noget - vi håber at vi kan få taget revanche en anden aften.

Hvis der skal laves en konklusion på dagen så er det, at den har været fed, ikke bare sådan rigtig fed, men virkelig ultimativt det fedeste! Vi startede ud med at vågne til næsten minusgrader, og efter omkring 30 min kørsel er temperaturerne steget til næsten 30 grader. Naturen var så vanvittig omskiftelig på denne rute, det ene øjeblik kørte vi oppe i bjergene ved floderne, det næste nede i en dal med vandfald og herefter oppe i sneen ved gletsjerne. Vi oplever så meget, at vi til tider har svært ved at rumme det hele. Vi har kun været her i 4 dage, men vi har oplevet så meget at det føltes som et par uger, og vi har virkelig svært ved at skelne dagene fra hinanden.

I morgen går turen til Yoho National Park, og vi glæder os til endnu flere oplevelser.