Tanken om Zubiri og højdedraget Alto Erro vil jeg aldrig glemme, både for det dårlige og det gode. I klostrets rare bløde seng fik jeg allertiders mavekneb. Det gjorde bare så ondt, som med hård mave. Hele natten prøvede jeg at massere det væk, men det hjalp kun kort. Kl. 3 var jeg på toilettet og brækkede mig. Det hjalp lidt, så jeg også fik sovet lidt. Kl. 6 stod jeg op, men kom ikke afsted før over 8, fordi min nye tyske ven på 74 år ikke var klar endnu. Han havde fået et hekseskud på vej ned af bjerget. Min vandring gik godt, men maveknebene kom med jævne mellemrum, der blev dog stadig løbere imellem, de var stadig mindre. Jeg fik ikke noget at spise før ved middagstid: 2 små youghurt og en cola. Først ved aftenstide var det forbi. Jeg regner med at det var en overanstrengelses-reaktion.