En virkelig hård nedtur, når man lige har været helt oppe på toppen. Sådan er livet. Men jeg det egentlig forbavsende godt. Der var intet, der gjorde ondt, og jeg var stolt af mig selv. Det var et kæmpe kloster i Roncesvalles, hvor jeg tror halvdelen var helt nyindrettet som refugium. Der var 2 to-etages senge i hver kupe. På 1. sal var der nok omkring 150 sengepladser, hvor der ikke blev taget hensyn til kønsfodrelingen. På et grønt område stod der en masse skurvogne parat til at tage imod højsæsonens vandrere.
Der var vel 3-4 huse i Roncesvalles foruden klostret. De 2 var små barer/restauranter i de 2 af dem. Jeg fik et par øl sammen med to irske mænd i den ene og spiste en 3-retters pilgrimsmenu (inkl. vin/vand) til 9€ i den anden. De gik derefter til messe i klosterkirken, mens jeg skrev dagbog.