Der var ikke rigtig noget i Fisterra, så jeg tog bussen tilbage til Cee. Skønt bare at kunne nyde at skulle kigge på de mange km, jeg havde gået dagen før. I Cee fandt jeg efter en times tid Pension Galicia, der indlogerede mig på værelse 25. Jeg brugte 4-5 timer i byen for at nyde tilværelsen. Der var pænt vejr, gademarked a la Melide og jeg fik skrevet en del sider. På vejen tilbage til mit logi skete så den ulykke jeg havde undgået de foregåen...

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er på en måde overvældende, og alligevel bare noget jeg har gjort. Det var jo bare at gå og holde styr på det jeg havde med og de ting, jeg gjorde undervejs. At overleve under de gældende betingelser og få lidt ekstraordinært ud af de situationer, man mødte undervejs. Det absolut vigtigste, jeg har oplevet er mødet med alle disse herlige mennesker. Jeg havde ikke forventet så mange venskaber på så højt niveau....

Nu er jeg ved verdens ende. Der er blæsende, men solen skinner, så det ikke koldt.

Jeg kan åbenbart bare ikke lade være med at give den en skalle, når det er lige ved og næsten. Der er ret langt mellem herbergerne her på egnen, så i dag stod valget mellem enten 13 km eller 30. Jeg var egentlig mest til det første, men herbergerne der, de åbnede først 1-2 timer senere, og der var ingen imdkøbsmuligheder. Desuden er der lovet regn i morgen, og i dag var der rigtig fint gåvejr. Så jeg blev bare ved med at gå i 10 timer. Så kl. 16.0...

Fantastisk eller FUP. Det er dagens overskrift. For første gang på Caminoen er jeg stødt på en badevægt. Den så godt nok lidt gammel ud, men jeg går stadigvæk ud fra at tyngdekraften og kiloene fungerer på samme måde som i Danmark. Efter 2 forsøg under lidt forskellige betingelser blev den hårdnakket ved med at påstå, at jeg nu vejer 75 kg. Dvs at jeg har tabt næsten et kg om dagen. Nu skulle jeg så veje det samme som, da jeg blev gift for mere ...