SÅ - hvad er nu det? En dag før planlagt har jeg nået det første mål, katedralen i Santiago de Compostella. Jeg er bare så stolt af mine ben og støvler og har rost dem til skyerne.

I går i Melide var der jo marked, og det tog åbenbart så meget på de spanske kræfter, at der ikke var nogen, der ville servere noget for mig om aftenen. Det irriterede mig meget. Jeg gik i seng med tom mave.

Da jeg vågnede kl. halv to, var jeg så vågen og frisk, at jeg besluttede at bruge tiden til noget fornuftigt, nemlig at gå. Jeg gik ud i natten kl. to med pandelampen tændt. Gennem mørke skove og stejle, knudrede bjergstier og for ikke vild en en eneste gang. Langsomt men sikkert gik jeg i mørket i 5 timer.

Det endte med en gåtur på godt 14 timer og godt 50 km, ca. 120% maraton med næsten 15 kg på ryggen. Der var åbenbart noget, jeg skulle have bevist. Nu holder jeg så fri i morgen, inden jeg tager fat på de sidste 90 km.

Iøvrigt var det den mest pilgrimsfattige tur indtil nu. Kl. 12 havde jeg kun set 7, og deraf var de 2 cyklister og 2 andre det jeg kalder pilturister, dvs uden rygsæk.

Det kan absolut ikke være højsæson endnu. Det første albergue jeg ville sove på var lukket. Åbner til foråret, stod der på et skilt. Gad vide hvornår det spanske forår begynder?