Tanken om Zubiri og højdedraget Alto Erro vil jeg aldrig glemme, både for det dårlige og det gode. I klostrets rare bløde seng fik jeg allertiders mavekneb. Det gjorde bare så ondt, som med hård mave. Hele natten prøvede jeg at massere det væk, men det hjalp kun kort. Kl. 3 var jeg på toilettet og brækkede mig. Det hjalp lidt, så jeg også fik sovet lidt. Kl. 6 stod jeg op, men kom ikke afsted før over 8, fordi min nye tyske ven på 74 år ikke var kl...

En virkelig hård nedtur, når man lige har været helt oppe på toppen. Sådan er livet. Men jeg det egentlig forbavsende godt. Der var intet, der gjorde ondt, og jeg var stolt af mig selv. Det var et kæmpe kloster i Roncesvalles, hvor jeg tror halvdelen var helt nyindrettet som refugium. Der var 2 to-etages senge i hver kupe. På 1. sal var der nok omkring 150 sengepladser, hvor der ikke blev taget hensyn til kønsfodrelingen. På et grønt område stod der e...

Lige før jeg nåede grænsestenen til Navarro- provinsen i Spanien var der en stor sten, der annoncerede at nu var 765 km til Santiago de Compostella. Rart at vide. Det var også her jeg så de eneste rester af sne. Sidste år ved denne tid var denne bjergrute lukket pga. sne. Samtidig dukkede der pludselig skove op på de sydvestvendte skråninger. Før havde der bare været lav og græs og et enkelt lille forkrøblet træ.

Men udsigten var simpelthen fantastisk for en dansker. Disse højder, som man selv havde trippet op ad, og blev man belønnet med nogle enkelte solstrejf nede de smukkeste grønne dale. Lidt malurt kom der dog i form af noget regnvejr, men det blev formildet af selskabet af en sød irsk pige på 25 år.

Girona ved Costa Brava er en gammel dejlig by. Jeg sov der i et lille pensionat og kiggede lidt paa byen. Dagen efter tog je med bus via Barcelona, Zaragosa, Pamplona, San Sebastian til graensebyen Irun, hvor jeg sov. Mandag morgen blev min plan oedelagt, fordi jeg ikke kunne finde banegaarden i nabobyen Hendaye paa den franske side af graensen. Det gjorde dog ikke noget, for den foerste dagstur ville tage 8 timer, saa det var nok bedste at komme afsted fra morg...