Profile
Blog
Photos
Videos
Idag skulle vi checke ud af hotellet klokken tolv så vi havde tænkt at stå op i god tid så vi kunne nå en tur i poolen. Men sådan gik det ikke helt, vi sov nemlig helt til klokken elleve. Så i stedet fik vi lidt travlt med at pakke, hvorefter vi tog ned til byen for at få lidt mad. Efter at have spist ville vi begynde at tage ud mod lufthavnen. Problemet var bare lidt, at vi ikke vidste hvordan vi skulle komme derud, for vi var for nærige til at tage en taxa. Så vi gik ud til den vej der førte til lufthavnen, i håb om at der ville komme en bus eller en jeepney eller noget. Men desværre kom der ingenting. Istedet begyndte vi så at gå, hvilket nok er den dummeste beslutning midt i middagssolen. Så efter fem kilometer kommer vi til en busstation totalt gennemblødte af sved og finder ud af at der ikke kører nogle busser eller noget derud. Vi må derfor overgive os og tage med en taxa. Og takket være vores stædighed sparede vi hele 100 pesos. Ca 13 kroner. :)
Da vi var på vej ud i lufthavnen begyndte det at trække sammen til regn så det var nok meget godt vi ikke valgte at gå meget længere.
Da vi kommer ud i lufthavnen og skal checke ind be'r de os om at komme op på kuffertvægten. Vi forstår det først ikke og sætter tasken over. Vi har kun håndbagage med og frygter lidt at vi har oversteget vægtgrænsen. Men det var ikke det der skulle ske. Faktisk så var det os der skulle op på vægten med tasker og det hele. Det undrede vi os ret meget over, for det virkede ikke til at dem i de andre køer blev vejet. Men de får skrevet vægten ned og vi kommer igennem. Mens vi sidder og venter på flyveren kan vi sidde og se ud over øen. Det trækker op til uvejr og allerede inden flyet er kommet er himlen helt sort. Så drejer flyet ind på pladsen, og sikke et syn der venter os. Et lille bitte propelfly med plads til 40 mennesker. Vores første tanke er, hvordan mon det reagere i det vejr der hænger over øen. Men vi kommer med flyveren og flyver hele vejen tik cebu uden det mindste turbulens. Da vi lander i cebu regner det, og da flyet er så lille kan det ikke komme helt hen til lufthavnen. Så på bedste filippiner maner holder der en bus og venter på at alle kommer med. Filippinere kan absolut ikke lide regnvejr, så vi kører med bussen de 50 meter der er over til lufthavnen og venter på alle kommer ud af bussen igen. :)
Da vi kommer hjem til grillen igen får vi pakket ud, og pakket igen til vores palawan tur. Så nu er alle kufferter pakket og vi er klar til at flytte fra grillen.
- comments