I fredags stod vi op og fik pakket de sidste ting sammen, for at forlade værelset for sidste gang. Det var lidt specielt. Vi havde planlagt den næste halvanden uge væk fra Cebu og havde kun brug for de små tasker, så vi kunne heldigvis have de store kufferter til at stå på grillen.

Vi tog ned til busstationen ved elleve tiden. Vi vidste ikke helt hvornår der gik en bus, så vi håbede på det bedste. Da vi kom derned bliver vi vist hen til en airconbus som holder og venter. Vi finder en plads og sætter os til rette. Men bussen kører først efter tre kvarter. Endelig på vej.

Vi havde læst at det ville tage tre timer med bussen op til Hagnaya, hvor vi skulle med båden over til Bantayan. Som altid, bliver der sat film på og så går det ellers bare derud ad. Turen tager næsten fire timer, men det føles ikke som så lang en tur, så da vi kommer til Hagnaya er vi friske og klar til at komme med færgen. Vi får købt en billet og kommer ud på havnen og kan ikke helt finde ud af hvilke båd vi skal med. Vi bliver vist hen til en kæmpe bilfærge, hvilket vi ikke helt kan forstå. Men det viser sig at være rigtigt nok. Hele vejen over til Bantayan regner det. Vi havde egentlig tænkt os at gå lidt rundt og finde et hotel, men regnen pisker ned, så vi vælger at hoppe på en tricycle. Ham der kører den er meget ivrig og kender en masse steder han lige kan vise os. Men vi holder fast i det vi har læst hjemmefra og kører mod sugar beach. Først kører vi hen til et hotel, der er helt forladt. Tror vi var de eneste der havde været der længe. vi bliver vist hen til deres værelser for at se dem. Men førstehåndsindtrykket er ikke alt for godt. Måske også fordi det stadig regner helt vildt. Til at starte med kan de ikke finde nøglen og da vi endelig kommer ind er værelserne bare ikke særlige lækre. Så vi må pænt fortælle manden at vi nok ikke vil have et værelse her. Det var ikke så sjovt og han så da også noget skuffet ud. Men vi kører videre til et andet hotel som vi har læst om hjemmefra, Kota Beach resort. Her får vi et værelse med en lille altan og havudsigt, så det er rigtigt hyggeligt. Desværre regner det hele dagen, så vi laver ikke så meget andet end at slappe lidt af omkring hotellet. Faktisk er vejret generelt ikke så godt. Det regner og blæser en del, hvilket resulterer i høje bølger. Så vi har fået badet en del i en masse bølger. Stefan lidt mere end Kamilla. :)

Omkring hotellet lå et par små restauranter men ellers var der ikke en masse lige i området. En aften var vi oppe og spise på en af stederne, og lige pludselig, ud af ingenting begynder det bare at storme og regne helt vildt. Faktisk stormer det så meget, at, da vi dagen efter vil med færgen hjem, får at vide at den er aflyst pga. vejret. Så vi må bestille en nat mere på hotellet og håbe på vejret bliver bedre til dagen efter. Da vi dagen efter står op er vejret mere roligt og vi går hen til færgen. Efter endelig at have fundet ud af hvor vi køber billet kommer vi på færgen, og for første gang på bantayan ser vi solen. Men det er kun meget kortvarigt, for kort efter vi er begyndt at sejle, begynder det at regne helt vildt. Faktisk så meget at vi må rykke indenfor på båden. Alt personale går helt i selvsving med at få rullet plastic ned for bådens sider så det ikke regner ind. Regnen går langsomt over, men det er slet ikke slut endnu. For da vi kommer ud af havnen, begynder det virkeligt at vippe. Der bliver mere og mere tåget og bølgerne bliver større og større. Det vipper helt vildt og de fleste på båden begynder at blive søsyge. Kamilla slipper heller ikke og oplever derfor heller ikke hvor vilde bølgerne var. Det var helt vildt, flere af dem stod ind over siderne på båden. Nogle af bølgerne har måske været omkring 4 meter, det var helt vildt. Turen, som normalt tager en time, tog nu to en halv time fordi vi skulle zigzagge for at komme over vandet. Da vi endelig kommer over til Hagnaya igen, beslutter vi at droppe at tage til malapascua, for at undgå samme situation. Det ville væere træls ikke at kunne komme med flyveren til Beijing.

Da vi kommer med en bus tilbage til Cebu, ser vi i nyhederne at der har været en tyfon inde over Filippinerne, og så er det måske mere forståeligt at båden vippede lidt. Vi har nu været ude på Grillen og hente vores kufferter og sige farvel til dem der arbejder der. Det var ret specielt. Det begynder mere og mere at gå mod enden.