Profile
Blog
Photos
Videos
Idag, onsdag, kom Anja og Jimmy ud til grillen tidligt da vi skulle med bussen til moalboal. Vi kørte alle ud til busstationen og kom med bussen. Efter ca tre timers kørsel kom vi endelig til moalboal. Vi blev hurtigt tilbudt kørsel ud til hotellet, fik aftalt pris og kom så afsted i to tricykels. Først Anja og Jimmy og så os afsted bagefter. Stefan ville køre ræs og sagde derfor til motorcykelmanden at han ville få lidt gode drikkepenge hvis han kunne sørge for at vi kom først til hotellet. Desværre opfangede de andre det og blokerede vejen hele turen. Efter at være kommet til hotellet og havde fundet os tilrette fik vi alle en omgang morgenmad og gik derefter i vandet for at snorkle. Desværre var der rigtigt mange brandmænd i vandet og turen blev ikke så lang. Vi valgte i stedet at ligge os ved poolen og slappe af resten af dagen.
Næste dag havde vi aftalt at vi ville tage ud til kawasan vandfaldet, så efter morgenmad pakkede vi taskerne og fandt en tricykel ind til byen. Derfra tog vi med bussen videre op til vandfaldet. Da vi kom derop fandt vi ud af at vandfaldet var lukket så man måtte ikke gå derop. Det var rigtigt træls nu vi alle havde glædet os. Istedet gik vi ned til stranden og nød solen og det lækre vand. Hen på eftermiddagen besluttede vi os for at tage ind mod byen igen. Vi shoppede lidt og satte så kursen mod turtle bay resort hvor vi ville spise aftensmad. Da vi havde spist tog vi tilbage til hotellet, hvor vi spillede lidt kort.
Næste dag skulle vi ud af hotellet. Vi havde hørt om et andet vandfald der lå på vej hjem ad, nu det andet havde lukket. Så efter morgenmaden tog vi ind til moalboal for at komme med bussen til vandfaldet. Det lå halvvejs mod cebu, så det var dejligt med en lille pause i køreturen. Da vi stod af bussen, holdte der fire motorcykler som buschaufføren havde booket til os. Men vi havde jo baggage med og forklarede dem at vi skulle have noget større at køre i. Det var slet intet problem, hvis vi bare ventede der ville de komme igen. Efter to min kom de kørende tilbage med en jeepney som vi kunne køre i derop. Vi blev sat af lige før vandfaldet og skulle så bare gå det sidste stykke. Det var rigtigt flot. Først gik man forbi to vandfald, så over en gangbro for at komme til det store vandfald. Det var rigtigt flot og super stort. Vi hoppede straks i badetøjet og gik i vandet. Det var ret koldt. Drengene ville prøve at svømme ud til vandfaldet, men måtte opgive pga for meget strøm i vandet. Vi gik i stedet over i en flod med en masse små vandfald. Her legede vi lidt inden vi tog en pause og derefter gik tilbage til de to første vandfald. Her kunne man komme til at stå inde under vandfaldene. Der var virkelig meget tryk på, det var ret sjovt.
Efter at ha svømmet rundt et stykke tid skulle vi til at tilbage til jeepneyen så vi kunne komme med bussen hjem.
Efter busturen hjemad var alle trætte og vi tog hver til sit for at slappe af.
- comments