Profile
Blog
Photos
Videos
Idag stod vi allerede op kl 5.30 da vi skulle med flyveren til Bacolod på Negros. Vi finder en taxa og kommer afsted mod lufthavnen. Vi er vildt trætte da vi nok kom lidt for sent i seng i går aftes. Men det viste sig at vi ikke var de eneste der var trætte. Den taxa chauffør vi kom op og køre med, var flere gange ved at falde i søvn og sad og kæmpede for at holde øjnene åbne. Heldigvis kom vi ud til lufthavnen i sikkerhed og kom på flyet. Her var det så os der havde svært ved at holde os vågne, vi sov næsten allerede inden vi var kommet i luften og vågnede først da vi 45 min efter landede igen.
Vi kom op og køre ind til vores hotel men vi kunne desværre først få vores værelse fra klokken to, så vi havde lige fem timer vi skulle få til at gå. Så vi ville prøve at finde et sted at få lidt morgenmad . Men det var nemmere sagt end gjort. På filippinerne har de ikke en bymidte som vi kender det hjemmefra, så derfor gik vi længe rundt uden at finde noget. Vi var lige ved at opgive da vi fandt en lille hyggelig cafe. Da vi havde spist morgenmad fandt vi ud af at der lå et center lige i nærheden hvor vi ville gå hen. På vej derhen kom vi forbi en park med kæmpe springvand, hvor vi holdte en lille pause inden vi gik videre. Da vi kom hen til centret var vi begge vildt trætte og besluttede os for, at gå i biografen og se en film så tiden ville gå lidt hurtigere.
Det eneste der gik var spiderman så den gik vi ind og så. Det var rigtigt rart at sidde og slappe af i mørket og vi havde egentlig snakket om at man kunne tage en lille lur, men filmen var simpelthen så spændende at vi holdt os vågen i de to timer den varede.
Efter filmen gik vi tilbage til hotellet og fik vores værelse. Vi var så trætte at vi tog os en lur og brugte resten af dagen på hotellet.
- comments