... Festen startede allerede da familien fra Japan var ankommet. Vi skulle selvfølgelig lige nå en gang sejlads og snorkling inden vi skulle videre til de 6-timers kørsel nordpå! Her var vi blevet inviteret til at deltage i en større familie-kom-sammen, der skulle vise sig at indeholde op til flere slags fester i samme pakke!

Der var ikke rigtig blevet nævnt noget omkring måltider, eller tider generalt, så vi gik naive som vi er, ud fra at vi ville stoppede undervejs på køreturen derop, og tage noget let aftensmad. Vi stoppede ganske vist også da Katrine skulle tisse, men til vores overraskelse var vi de eneste der købte noget mad, mens de andre så lettere undrene, men smilende og nikkende til! Da vi ankom ca. 23.00, godt køre-trætte, og for at være helt ærlig, klar til at sove rigtigt, blev vi introduceret til resten af familien der, under bliktag, med stålgryder over åben ild, havde tilberedt det helt store måltid! Ikke helt klar til at spise igen, sagde vi selvfølgelig mange tak og gik i krig med kogte krapper, noget der minder om gryderet med alt godt fra havet, kulsorte blækspruttearme og den obligatoriske kæmpe skål med ris! Mens vi listede os i seng, blev der selvfølgelig fyret op i kareoken, og festen var vel så officelt startet!

Den første der lagde ud ved mikrofonen, og som i øvrigt havde svært ved at slippe den igen, var en ven af familien: Brian, også kaldet Arian. Han/hun var vores første møde med en Ladyboy! Vi havde selvfølgelig vores fordomme med, og blev da også bekræftiget i nogle af dem, men må også sige at det var en virkelig sympatisk person vi mødte!

Den efterfølgende dag, blev vi vækkede tidligt af høj musik og larm ude fra gaden! Vi havde godt nok om aftnen fået at vide, at vi nok ville blive vækket af paraden. Vi nåede da også ned på gaden i tide til at se anden runde! Der var åbenbart også en festival i byen den weekenden, hvor skoler fra et stort område samles og går i farverig parade gennem byen, som 20 forskellige tampokorps!

Pludeselig måtte vi skynde os hjem igen, nå et bad og have noget morgenmad. Vi skulle med til barnedåb kl.9. i kirken! Efter vi næsten havde slugt morgenmaden spurgte Katrine undrende 8.55 "skal vi ikke køre?", og tabte næsten underkæben der svaret lød "nej, ikke alligevel. Kirken er ændret til kl.10"

Det var en af dem fra den japanske familie der skulle have døbt deres datter, men vi var ikke klar over at der i det hele taget skulle være barnedåb, før 30 min før vi tog afsted fra Davao. Det var også lidt en speciel oplevelse i kirken. Der var omkring 20 børn der skulle døbes og vi havde lidt svært ved at gennemskue hvem af børnene vi var til barnedåb hos. Efter gudstjenesten, ville de også have haft os med på familiebilledet sammen med den nydøbte. Det sagde vi dog bestemt, men pænt nej tak til.

Vi blev efterhånden "vant til," at være de hvide celebraties. Især efter et par gange hvor Michael er blevet forvekslet med Justin Bieber! Det mærkede vi særligt da vi udforskede landsbyen, hvor folk gloede og meget tydeligt snakkede om os!

Vi fik generalt rigtig godt mad, men vi må også indrømme at vi havde det lidt stramt med kylling, ris, gris, fisk, rejer osv til morgenmad, middagsmad og aftensmad. Den helstegte gris, som vi fik to af, var næsten en oplevelse i sig selv. Ikke helt flæskesteg som vi kender det. Man skal nærmere tænke på en hel gris, som man ser det på film, med et æble i munden!

Vi var naturligvis også nød til at udfordre os selv, og kastede os ud at synge kareoke, som i øvrigt ALLE filippinere uden undtagelse ELSKER. Vi sluttede af med manér, fik en øl og dansede med til gadefesten midt på torvet, inden vi kørte retur igen til Davao.

Kapitlet "Filippinerne" er slut, og alt i alt har vi haft enormt mange gode oplevelser! Vi nåede også at blive en smule mætte af kulturen og af oplevelserne.

Turen er allerede gået videre til Kathmandu, Nepal! :-) To be continud!