>>DAVAO<<

Vores sidste destination på Filippinerne, blev den store og omtalte ø Mindanao! Det var ikke uden et lidt nervøst bankende hjerte hos Katrine, pga. historierne om ISIS og kidnapning af turister. Vi var også blevet frarådet af flere filippinere undervejs at tage derhen, men havde dog fået at vide, at det var sikkert i Davao by, hvor vi skulle bo.

Det var luksus, at vi den her gang, ikke selv skulle finde ud af at komme et sted hen og finde overnatning. Vi er nemlig så heldige at kende Len hjemmefra, som er filipiner, og havde været så sød og arrangeret at vi kunne besøge hendes familie! Vi blev taget imod med åbne arme i lufthavnen, af hendes Tante Nene og 3 andre familiemedlemmer. De kørte os hen det, på forhånd bookede hotel. Her kunne vi hvile lidt, tage et dyb i poolen og få lidt frokost, inden vi skulle afsted om aftenen til det første af mange måltider med familien! Lidt små-dvaske og med en smule feber i kroppen, gik vi senere ned af asfalt/jordvejen til det lille indhegnede hjem, klemt inde imellem lignene huse. Hele kvarteret ligger enormt praktisk, ift. til at hente gæster i lufthavnen, og man finder ud af hvorfor, ved at stille sig ud foran. Michael bukkede pr. refleks hovedet da en Boing 737 kom flyvende med landingshjulene allerede ude, i 20-30m højde. Lamperne der leder flyende ind på banen står simpelthen mellem husene, som var det gadebelysning. Det er ikke en joke når de siger, at de hjemmefra venter på, at se det rigtige fly lande, før de kører afsted til terminalen!

Det spolerer dog ikke den gode stemning og det pæne hjem, der er alt andet end jordvej når man kommer ind! Flot, pænt, lyst og bare virkelig hyggeligt! Aftensmad med hele familien, der efterhånden kom drysende fra den anden side af gaden, kunne få en hver følelse af feber og dvaskhed til at forsvinde for en stund. De efterfølgene timer med snak, akustisk guitar og selvfølgelig i tråd med den filipinske kultur, et par selfies, var nok den bedste og hyggeligste aften med familien.

På Filippinerne har de mange slags Anti-Altmuligt-Piller der primært symptombehandler fx. feber-smerter-træthed. Så den efterfølgende morgen vågnede vi op uden feber. Vi var lettede, og tog med tante Nene en tur rundt i Davao, for at se hvor Len har gået i skole, blev gift med Lars osv. Mega fedt at se og have en guide med! Dog skal det siges, at man helst skal blive med at tage "mirakelpillerne" hver 4. time, så senere samme dag, lå vi desværre vandret. Vi havde det begge rigtig skidt og Michael 39,8 i feber!

Vi var dog omgivet af gode mennesker, og nåede at blive så nogenlunde klar til at se lidt mere af Davao. Det er ikke nogen turist destination, så vi synes det kunne være fedt at prøve at finde ned til det lokale marked i centrum af byen! Vi to en Jeepney, som det hedder. En, som regel, virkelig udtjent lille minibus, som kan have op til omkring 20 pers. med af gangen. Det var en mega fedt selv at gå rundt mellem de forskellige sælgere og ind gennem kød- og fiskemarkedet. Vi prøvede den lokale delicatessefrugt: "Durian", som både lugter og smager lidt af sure sokker!

Det var ikke kun Davao vi fik at se på Mindanao! Vi var nemlig blevet inviteret til den helt store, fleredags familiefest, og det var nok det største kultur møde vi havde! ...