>>Bohol<<

Efter den lidt ærgelige afslutning på Apo Island, tog vi hurtigfærgen til Bohol. Nærmere sagt til Tagbilaran, som er den største by på øen og er forbundet med broer til øen Panglao hvor vi havde planlagt at skulle bo. Vi tog en tricycle derud, da vi igen igen havde statset på Lonely Planet's anvisninger og kørte derfor mod Calypso Resort. Der var en gratis "motorcykel" læs scooter inkl. i lejen for værelset. Det skulle vise sig, at være et rigtig godt valg! Tidligere ejer var en mand fra Schweiz der havde været gift med den ene af filipinnerne, inden han for et år siden, tragisk, blev dræbt i en motorcykelulykke. Nu hjælper hele den filipinske familie så hinanden med at få det til at køre rundt der, og det gør de rigtig godt! Hyggelig atmosfære, swimmingpool, hængekøje imellem kokospalmerne, lædersofaer, et par søde hunde, en kat, bar, poolbord og eget bad og toilet på vores fan-room/værelse hvor der ikke blev set skygen af en kakelak - skønt!

Senere samme dag, da vi havde smidt vores bagage, tog vi ud for afprøve den røde scooter og udforske området lidt. Første stop måtte være at få mere benzin på, da den næsten var løbet tør. 2 stk grøn bezin i 1000ml cola flasker fra kiosken i vejkanten blev hældt på. Vi fik købt et kort over øen, noget solcreme og selvfølgelig noget chokolade! Happy wife - happy life!

En af drengene fra den filipinske familie, havde sagt det tog ca. ½ time at køre til en underjordisk grotte hvor man kunne bade i en kold sø, så vi satte kursen dertil. Den var blevet opdaget for ikke så mange år tilbage, og var da også fascinerende med drypstensformationer og det kolde blå og klare vand. Vi gad dog ikke rigtig bade der pga. de mange andre turister der også havde fået samme ide, og var i gang med photoshoot med deres meget engagerede guider som fotografer!

Den næste dag havde vi planer om se den lille abe (som ikke er en abe). Bohol er mest kendt for dens Chocolate Hills og det lille abeligende dyr, Tarsier. Vi trodsede regnen fra morgen, og tog afsted på scooteren. Den tiltagende regn fik os til at overveje at vende om, men vores nysgerrighed om se tarsierne gjorde os udholdende. Heldigvis stoppede regnen efter et par timer, og det blev en rigtig god oplevelse, at se de små mærkværdige dyr. Det er et sted hvor de virkelig værner om deres adfærd og respektere deres natur. Vi skulle være stille da vi gik derind, for tarsier er natdyr, så de hviler eller sover om dagen. Hvis de bliver forstyrret for meget, kan de faktisk finde på begå selvmord pga. stress! De har store øjne, så ingen blitz når man tager billeder af dem, da det genere dem meget. Den kan dreje hovedet 180 grader til begge sidder og kigger efter lyde.

Da vi havde købt billet kom vi ind i det store reservat hvor de har 8 tarsier. Vi så 4, som guider på forskellige steder havde udpeget for os. Vi hviskede, tog forsigtigt nogle billeder og gik videre. De sad ikke, som vi havde forventet, højt oppe i trærne, men alene og nede i 1-1½ meters højde i en busk. De er søde, firnurligere og mærkelige små væsener der på en gang er grimme og charmerende. Dem vi så var alle vågne og havde åbne øjne, måske pga. den kinesiske gruppe, der var der lige før os.

Hardcore backpackers som vi er, besluttede vi at fortsætte scooter-roadtrippen til Chocolate Hills den samme dag, og her var endnu flere kinesiske turister. Det var åbentbart deres sommerferie periode.

Specielt fænomæn med de trekantformede bakketoppe der bugter sig og fortsætter ud i horisonten. De kaldes Chocolate Hills pga. deres brune farve som de har i den tøre perioden. De fleste vi så var grønne, men stadig flotte.

Næste stop; find et sted at spise og sove i nat. Jagna. Vi slæbte den lille røde scooter gemmen smukt landskab, op og ned af bjerge og gennem mange hårnålesving, på veje der for det meste var asfalteret. Vi nåede endelig frem, kort efter mørket var faldet på og fandt et sted at sove, igen helt ud til vandet. Det var fedt den næste dag at cruise ned langs kysten, og tilbage til vores hjemmelige resort.

Vi vovede at lave en aftale med et dykkersted på Bohol, for også at få en optur efter den sidste oplevelse på Apo Island. Det var godt at vi gjorde det, for det var en rigtig professionel, god og rolig divemaster! Vi tog ud med en båd sammen med (gæt) nogle kinesere og havde herfra 2 dyk. Fantastisk sigtbarhed ligeom vi havde oplevet i El Nido.

Fisk i mange flotte farver og en kæmpe frøfisk, som virkelig ligner en krydsning af en fisk og en stor fascinerende frø/tudse. Efter en god frokost, gik Katrine fik ½ times massage på stranden pris 250 pesos (ca.30kr!) og det var ½ times max selvforkælelse! Dét er de bare gode til!

Trods en lille smule forkølelse dagen efter, valgte vi alligevel at tage afsted på to dyk den næste dag. Det var fedt! Meeen set i bakspejlet, var det nok ikke det bedste vi kunne gøre for os selv, da vi begge havde lidt ondt i ørene og følte os mere udmattede end normalt.

Bohol er generelt et sted vi klart kan anbefale til andre, der skulle overveje tage til Filippinnerne. Vi havde en god uge her!