>>SAGADA<<

Det er hyggeligt og rart nok at møde andre backpackere, men vi er også helt enige om, at det er rart at være her på Filippinerne uden for højsæsonen! Vi tog en minivan videre til Sagada fra Banaue. Her mødte vi et andet flinkt dansk par, hun havde arbejdet som frivillig tandlæge hernede i 3 uger.

Vi har mange gange værdsat og mærket flere steder, at det er lavsæson for tourister hernede. Ikke kun i junglen, ved risterasserne, men også i Sagada, hvor der var en fantastisk ro, nærmest som om byen var faldet i søvn og var ved at restituere sig før næste højsæson. Det er mest lokale der hænger i gaderne, sammen med de mange tynde og halvbeskidte gadehunde.

Det ødelægger dog ikke noget for oplevelsen af Sagada, der mest er kendt for dens dybe underjordiske grotter og ikke mindst de hængende kister. Det er en speciel oplevelse, og lidt surrealistisk at stå og kigge op på de mange kister der i stedet for at være gravet ned på kirkegården, er hængt op på de lodrette klippevægge!
Jone, vores meget søde guide, fortalte, med den største selvfølgelighed, at det er bedre at være i lyset end i mørket, og at der desuden førhen havde været problemer med hundene der gravede ligene op. Dog er mange, også pga pladsmangel, stablet i meterhøje bunker inde i grotter, hvor man meget naturligt kan begynde at se resterne af indholdet.

I dag bliver de fleste kister dog muret inde på en kirkegård lignede vores. Personligt vil Jone helst selv sættes til skue på en stol hængt op på klippen i 24 timer, inden hun skal i kisten og hænge der på klippen sammen med flere af hendes familiemedlemmer.

Det næste der skete i Sagada, var da Katrine gik ind på det lokale sygehus og spurgte om vi måtte kigge os omkring, og det måtte vi meget gerne! Lykkeligt uvidende om, at vi senere samme dag skulle vende tilbage. På vej hjem fik Katrine frygtelig ondt i maven, og da hverken smertestillende eller søvn havde nogen effekt og det hele bare blev værre, blev Jone (vores guide fra tidligere) bekymret og råede os til at tage på sygehuset!

Her overnattede vi begge og havde egentlig, på trods, en ret posiv oplevelse med et privat hospital på Filippinerne. Efter undersøgelser der viste en bakterieinfektion og hun havde fået drop og forskelligt medicin, blev hun udskrevet den næste dag og vi kunne vi stille og roligt genoptage opdagelsen af Sagada!

Efter afslapning hjemme på vores hostel, vovede vi os, på egen hånd ud af stier med flere rismarker, passerede et par trækokser og kom frem til et lækkert vandfald, hvor vi kunne blive afkølet og bade. Vi endte ovenikøbet i et kæmpe monsunskyl på vej hjem.

Vi nåede lige at få den sidste store oplevelse med, "Sumaging Cave" desværre måtte vi dog dele oplevelsen, med en anden guide end Jone, der hun havde rygproblemer. Ned af våde trappetrin kom vi dybere og dybere ned i grotten og mere og mere lys forsvandt. Snart kunne vi høre tusindevis af flagermuses skrige fra loftet og vi følte os meget alene nede i mørket! På en gang grænseoverskridende, skræmmende og mega fedt!

Det var i alt en ca. 2-timers vandring i dybet med drypsten, og synet af rivende vandfald samt betagende klippeformationer. Det hele kun oplyst af skæret fra en gammeldags gaslanterne. Ingen ved endnu hvor dyb grotten er, selvom vores guide fortalte at flere havde forsøgt at finde enden.

På et tidspunkt stoppede guiden og bad os tage vores sko af, og efterlade dem til senere. Det var så at vi kunne stå bedre fast på underlaget, da der pludselig kom vand fosende nedaf klipperne, og vi nogle steder måtte gå i vand til knæene. Vi kom levende og uskadte op derfra, en oplevelse og erfaring rigere til vores eventyr.

Den sidste aften vi havde i Sagada, listede vi os ind på en lokal kareokebar for at opleve filippinernes ynglingsbeskæftigelse. Vi sang ikke selv i denne omgang, men fik en god snak over øl med et par lokale drenge, som arbejde som tømrer i lavsæsonen og guides i højsæsonen.

Lonely Planet bogen kan klart anbefales hvis nogle skulle finde på tage til Filippinerne. Her havde vi blandt andet fundet frem til Tresure Rocks Inn. Et rigtig hyggeligt sted, hvor vi kunne benytte køkkenet og vaske tøj. En meget omsorgsfuld og gæstfri familie der ejer stedet - Mary og Jone vil vi sent glemme!