>>BANAUE-CAMBULO-BATAD<<

Den 10-timers lange aircondtionskolde bustur var en hård omgang fra Manila til Banaue. Kombinationen af gentagene hårnålesving, manglene asfalt, stadig jetlag og kun et stop i alt, blev for meget for Katrines mave! Og ja! vi havede en pose! Og JA! Den var utæt - træls! :(

Vi ankom tidligt om morgenen til Banaue og kunne med det samme se risterrasser. Vi faldt vistnok som det første i turistfælden, og kom til at betale lidt for meget i den sidste ende, men alt i alt ville vi heller ikke bytte oplevelsen nu!

Vores guide Billy kan bedst beskrives som en cool 27-årig filipinsk momo-tykkende fyr (bær og blade de tygger sammen med en slags tobak), med sort hår der mest minder om et tyskerparyk fra 80'erne! Og han skulle være vores guide de næste to dage. ;) Vi satte ud på et 2-dages hike fra Banaue by, og gik de første 6-7 timer i smuk, eksotisk jungle-bjergterræn. Billy var meget tålmodig, hjælpsom og forstående og kendte junglen og dens dyr bl.a. slanger og skorpioner, og planter, som var det hans egen dagligstue. Han fortalte os om naturen, kulturen og traditionerne og tog hurtigt og gerne Katrines rygsæk da hun fik ondt i knæet!

De næste 3-4 timer var gennem de imponerende menneskeskabte risterrasser der blev startet mere en 2000 år siden. Man får en fornemmelse af hvorfor det har taget så lang tid når man tænker på at alt form for trasport er på gå-ben! Ruten gik igennem et par meget primitive bjerglandsbyer, og det var en stor oplevelse. Samtidig var det en speciel og underlig følelse, at gå tværs igennem folks hjem når vandreruten førte os den vej, selvom alle var venlige og smilende! Vi mødte bl.a en ældre mand med primitiv tøj, få tænder og skæve fødder, der var ved at male ris i en stenkrukke! Katrine fik også lov at prøve.

Vi balancerede os frem på kanten af terrasserne, og det hele blev endnu mere spændende af monsunregnen der gjorde jord og sten usikkert at færdes på. Efter en lang dag på stierne ankom vi i tusmørket til Cambulo Village, som først sidste år fik elektrisitet. Det var rigtig fine forhold og vi fik serveret hjemmelavet lokal mad og blev introduseret for traditionen at hvis man stiller noget på bordet, (fx gin) må alle tage! Der var et par andre vandrer også, og det var hyggeligt omkring bålet og med en akustisk guitar var stemningen hjemme!

Efter en fantastisk nats søvn var vi klar på de sidste 6-timers vandring mod Batad og vores lift tilbage til Banaue. Undervejs tog vi en omvej mod Tappia, et 30 m højt vandfald som er en meget populær svømmingpool. Vi havde dog lige gået gennem hård regn og Katrine opdagede at hendes regnjakke stadig hang til tørre i Cambulo, 4 timers gang tilbage, så vi droppede svømmeturen, da vi allerede var gennemblødte.

Alt i alt en fantastisk oplevelse, som vi sent vil glemme! ;-)