Efter en kort tur gennem Manila og lufthavnen, kom vi til Puerto Princesa på øen Palawan. Vi tog en tricykle til Anciento's pension, der har en fantastisk udsigt over Honda Bay fra tagterassen. Vi var også ved at glæde os helt vildt til at komme ud til vandet efter nogle den første tid i bjergene. Vi ledte lidt efter en ny regnjakke til Katrine efter den hun mistede i Cambulo Village, dog uden held! I stedet tog vi en tricykle ud til Badjao Seafood restaurant som i følge Lonely Planet, skulle være det bedste sted i byen at spise. De havde desværre ikke fangst af Blue Marlin som vi bestilte, så vi nød istedet en grillet tunbøf, kold øl, laks og hvidvin. Dagen efter blev vi hentet om morgen i en, selvfølgelig, iskold van, der skulle tage os nord på til El Nido. Det er en by, som er ekstremt præget af turisme, bl.a. pga. dens unikke palcering mellem kæmpe limestoneklipper og et frodigt øhav fuld at koraler. Vi er blevet lidt overraskede over hvor beskidt der er mange steder. Skraldespanden er ikke opfundet og man skal kigge ned for ikke at træde i de mange vandpytter, med alt andet end klart havvand! Det er heller ikke fordi det bugner af store fancy hoteller, hvilket jo er fedt nok, men snare af en masse små bygninger i beton med bliktag der optager hver eneste m2 af stranden på langs. De er bygget så tæt på hinanden at man kan gå længe og lede, før man finder en sti væk fra stranden! Her er der i hvertfald ikke regler om kystbegyggelse! Men når det er sagt, så er det også en meget cool by. Vi tog det, i følge Londly Planet, billigste af overnatningsstederne. 500 pesos pr. nat for et dobbeltværelse (ca. 60kr). Verandaen og hostelet ligger lige ned til stranden, så tæt på vandet at bølgerne ved højvande når ind til soklen. Vi var hurtige om at smide vores ting på værelset, og gik ned for at tage en dukkert i det varme vand. Vi værdsatte værelset, og dens beliggenhed, men måtte dog også, til Katrines store udfordring, tage ret så mange kakelakker med i købet, og fik også en kæmpe edderkop at se! Den største attraktion i El Nido er uden tvivl Island hopping! Det går i alt sin enkelthed ud på, at man sejler rundt fra ø til ø og lagune til lagune. Snorkler, tager billeder og sejler kajak. Vi tog en én dags tur. Det var en noget blandet oplevelse, og vi var nok ærligt talt ikke helt oppe at kører. Hvis ikke man vidste at det var lavsæson, kunne man ikke vide det. Alle steder vi kom hen, var der stopfyldt med turister, som os selv. Alle bådene i El Nido, der sejler Island hopping, har nemlig præsis de samme turer at vælge mellem, hvilket vil sige, at et sted som "secret lagoon" ikke er specielt "secret" længere. Det var dog heldigvis den destination, der var det mest turistfyldte, og det var da også underholdende, at se kineserer blive trukket afsted i en redningsvest, eller red på ryggen af de filippinske guider, fordi de ikke kunne svømme. Heldigvis var der steder undervejs, hvor vi kunne søge lidt væk fra mængden og nyde at snokle rundt mellem fisk og koraler bare nogle få meter fra strandene. Vi lejede også en kajak og kunne på egen hånd sejle rundt mellem klipper og strand. Der er ikke noget at sige til at turene er populærer, da det virkelig er et vildt område der ligner noget fra et postkort. Efter Island hopping besluttede vi at hoppe af båden på en anden strand end i selve El Nido. Det var en virkelig god beslutning og vi brugte de næste timer på at gå en tur, og se på lokale fiskere der stod langt ude i det lave tidevand og fiskede. Katrine kunne ikke dy sig for at gå ud og spørge en af dem om han havde fanget noget. Han tilbød enda en frisk fanget fisk, som hun dog takkede pænt nej til. Da vi gik tilbage var solen ved at gå ned. Vi nød synet, tog billeder, spiste på en af strandresturanterne og nød at vi ikke skulle nå noget! Da vi kom tilbage til værelset slog vi en kakelak mere ihjel, og gjorde klar til næste destination: Coron Town.