>>Dykning ved Coron Town og El Nido<<

Coron Town er en by, som ligger på øen Busuanga. Man kan tage den hurtige båd fra El Nido, der tager ca. 4 timer, eller den langsomme båd der tager ca. 7-8 timer.

Den langsomme passede os bedst både pris og tidsmæssigt! Vi skulle med den tidligt om morgenen, og vi svedte allerede gevaldigt, da vi ankom på havnen med vores tasker. Det var dog intet at regne imod, hvor varmt vi fik det da vi kom ombord! Inden båden forlader havnen, skal alle have en redningsvest på og sidde på en plads inde i båden, så kystvagten kan se at der er redningsvester til alle. Der er bare det, at der ikke er en vind der rører sig når båden ligger stille, og man kommer til at tænke på grise der står tæt og bare gerne vil have en kold vandslage i gang!

Man kan undre sig over, hvorfor det er nødvendigt at vende hele skuden 180 grader rundt på stedet, inde i havnen med det til følger at både båd, mandskab og havnekanter bliver ofre. "Men den kan vel ikke bakke tænker man!?" Jo den kan godt bakke, og ingen filippiner har endnu kunnet fortælle, hvorfor den så alligevel skal vendes, men det er sådan alle bådene tilsyneladende gør!

Nå, men da vi endelig var kommet ud af havnen, og havde sat kursen, blev det noget med tåleligt med temperaturen. Vi skyndte os udenfor på dækket og nød at sidde i skyggen med vinden i håret, se ryggen af et par delfiner, få servert lækkert filipinsk mad, mens vi sejlede gennem ølandskabet og de uendelige mange hvide sandstrande. Det virker pludeselig ikke så usandsynligt at der skulle være mere en 7000 øer på Filippinerne.

Vi var på vej mod Coron af én årsag, nemlig dykning! Vi havde egentlig på forhånd tænkt, at vi primært skulle dykke i El Nido, men da vi sad omkring bålet i Cambulo ved risterreserne, blev vi af en af guiderne rådet til at tage til Coron også. Så vi besteme os for, at tage derop på vores første dyk. Vi var ærligtalt ret spændte og lidt nervøse aften og morgnen inden vi skulle afsted. Det er lige med at huske teorien!

Igen var Lonely Planet vores ven, og vi havde fundet et rigtig fedt dykkerresort, der også lavede et godt tilbud på overnatning. Coron er mest kendt for sine mange skibsvrag. De fleste er japanske krigsskibe fra 2. verdenskrig, og der ligger så mange, at der er noget både for begyndere og mere erfarne.

Til at starte med, skulle vi dog dykke ind i grotte. Cathedreal Cave hedder den. Heldigvis havde vi gode divemarsters (undervandsguider) der var helt med på vores erfaringsniveu, så alt blev taget stille og roligt! Det var bare SÅ fedt at komme i vandet. Katrine havde i begyndelsen lidt problemer med ørerne, men formådede heldigvis at tage det langsomt og hun løste det og kunne gå med ned!

Ingen af os har prøvet at dykke gennem en grotte før, så meget koncentreret steg vi ned i en revne i havbunden der blev til en kort vandret tunnel. Vi havde alle en lommelygte med, da det hurtigt blev særdeles mørkt. Hvilken oplevelse det var, at komme ud på den anden side, kigge op mod overfladen og solyset der skinnede ned fra et hul i loftet, 25m oppe. Vi kunne tage regulator og maske af, og bare svømme rundt og nyde synet!

Dråberne fra gårsdagens regn blev også ramt af solens stråler, og flagrermusene i den anden ende af hulen, kunne man også se røre på sig! En anden interresandt ting var temperaturforskellen i vandet. Mens vi lagde i overfladen inde i grotten, kom vi næsten til at fryse, mens det i bunden flimmrede for øjnene af os pga. varmen fra undergrunden der steg op.

Normalt har man 3 dyk på en dag, og det havde vi selvfølgelig også, så det næste var et af skibsvragene. Det var et japansk fragtskib, og det var stort set åbent i hele overfladen. Så man kunne uden problemer lade sig stænke ned i lastrummet og tage et kig! Fantastisk oplevelse at være inde i et skib på bunden af havet mens stimer af små fisk, cirkler omkring en!

Vi kan begge mærke, at vi skal træne og finjustere det med, at kunne ligge helt stille i vandet, uden at stige eller synke det mindste. Vi føler os dog rigtig godt tilpas dernede og har det bare fedt med, at kunne lege med vægtløsheden.

Vi var på yderlig et dyk den dag, og 3 mere den næste, hvor vi både svømmede gennem kontrolrummet på en japansk destroyer, endnu et kæmpemæssigt fragtskib, og så en havskildpadde svømme rundt mellem koralerne!

Efter den første dykkerdag, gik vi ad de 738 trin (Katrine talte) op på en lille bjergtop bagved byen, og så solen gå ned bag de mange små øer ude på havet. Ellers så vi ikke så meget af selve øen Busuanga. Vi satsede på det under vandet i stedet for.

For at komme tilbage til øen Palawan, hvor vi skulle flyve fra nogle dage senere, skulle vi igen gennem El Nido. Vi vaglte den her gang, at tage den hurtige båd, da afgangen her passede os bedst. Som bonus blev der til nostalgiens og julestemnings glæde vidst "Alene hjemme 1,2 og 3".

Dykkerfolkene i Coron, mente at koralerne og sigtbarheden ved dyk i El Nido er bedre end Coron! Det kan vi hermed bekræfte - det vildeste koralrev! Vi var igen heldige, med en rigtig dygtig og erfaren divemaster! Det var nogle rigtig afslappende, nemme 3 dyk i forholdhold til skibsvragne, og sigtbarheden var helt vild god - optil 15 meter! Vi så alle mulige slags skabninger fra små, karmoflerede "frøfisk", til stimer af barracudaer og to kæmpe havskildpadder.

De sagde vi var meget heldige, da det var de 2 største i området El Nido. Den ene skulle være omkring 70 år gammel, og var på størrelse med et ovalt køkkenbord!!

5-10 minutter før vi skulle op, gik Katrines o-ring i hendes flaske pludselig i stykker, og boblerne stod op af flasken. Heldigves var hun selv hurtig, signaleret at noget var galt, og bevarede roen. Både divemaster og Michael var tæt på, kunne dele luft og få lukket flasken, så det ikke blev en farlig situation. Det mindede os om, vigtigheden af at holde øje med hinanden, og huske på træningen!

Dykning har været en stor årsag til, at tage til Filippinerne, og man må sige, at det i den grad, levet op til vores forventninger og har givet os og lyst til at dykke mere!