Hej alle.

Da vi kunne se at vores første blog blev ret (læs: MEGET) lang, har vi besluttet os for at skrive blog lidt oftere, så det ikke bliver samme situation igen! Derfor skulle der gerne fra nu af komme et indlæg efter hvert sted vi er! Så kan vi også huske hvad vi laver ;)

Efter den lange ventetid i lufthavnen i Sao Paolo kom vi med flyet til Buenos Aires, hvor vi ankom omkring kl. 00.30. Og så gik al ting LIDT for hurtigt. Vi kom ud, bagagen kom med det samme, og vi fandt bussen som kørte allerede kl. 1.00 mod den lille lufthavn som vi skulle videre til. Det skulle ca. tage 1 time og 15 min, men tog kun godt 3 kvarter. Det vil sige… fra kl. 1.45 til kl. 5.55 havde vi til at slå tiden ihjel på et lufthavnsgulv! Og det kan godt være at det kun er ca. 4 timer - men det er også ret lang tid når man ikke rigtig kan sove, og egentlig virkelig gerne vil! Men vi fik placeret os ovenpå vores rygsække, og de første to timer gik med at prøve at slappe af så godt som muligt. Det lykkedes da også for mig at sove et par gange af 10 min, mens Jeppe absolut ikke fik noget søvn. Da kl. var 4 kom Kris, og vi begyndte stille at få checket ind, så vi kunne få lidt morgenmad. TIL SERIØSE LUFTHAVNSPRISER! En brik-juice: 22-30 pesos, afhængig af hvilken juice det skulle være (det er omkring 30-40 kr.). Og det fik vi selvfølgelig først at vide da regningen kom! Men sådan var det jo - juicen var drukket! Vi kom op til flyet, kom om bord, og fløj så mod Trelew lufthavn, ca. 1300 km. syd for Buenos Aires i provinsen Chubut, hvor vi landede da kl. var ca. 8.00, og tog en bus til vores hostel i byen Puerto Madryn. Og dette område var nok ca. det fladeste område vi nogensinde har set!

Og der blev der ellers taget imod os med åbne arme af værten Gaston! Meget glad og venlig mand! Vi fik snakket lidt med ham om hvad vi gerne ville mens vi skulle være i byen, og da vi kun havde resten af dagen d. 27, samt d. 28. og 29., ville vi jo gerne i gang allerede på førstedagen, trods søvnmangel! Eneste mulighed var kayak-tur ude ved søløverne. Og den mulighed blev hurtigt umulig, da der var før meget vind og for mange bølger! ØV! Så i stedet gik vi en tur, kom tilbage til vores hostel og fik vores værelse, spiste lidt frokost, og lagde os derefter på sengen, og sov til kl. var 19.00! Heldigvis skulle vi ikke sørge for så meget om aftenen, da Gaston lavede Asado (Grillmad) til aftensmad til alle som boede der! Og det var SÅ hyggeligt. God måde at komme i snak med de andre, som alle sammen var rigtig søde mennesker J

Dagen efter skulle vi tidligt op - dagen startede nemlig med skorkeling-tur med søløver! Og vi glædede os! Vi fik vores 7 mm. tykke neopren-dragter på, kom ud på båden, og sejlede ud til søløverne! Da vi kom derud måtte vi dog vente lidt. Området er fredet, og der bliver derfor taget rigtig meget hensyn til dyrene. Det vil sige at der maks. må ligge 3 både på stedet, og at der maks. må være 18 personer i vandet. Og da der allerede var 2 både og en del mennesker i vandet, så måtte vi 15 mennesker jo vente lidt. Men så blev det endelig vores tur. Så vi kom i, og svømmede rundt i hele gruppen. En søløve kom over og hoppede lidt op ad guiden, men forsvandt så igen! Flere andre svømmede tæt på. Og Jeppe fik også hurtigt rørt en enkelt. Desværre var vi ikke så heldige at de var meget nysgerrige, som vi havde hørt at de kunne være. Men det var stadig en fed oplevelse, som man jo ikke kan opleve særlig mange steder!
Efter turen, tog vi tilbage til vores hostel, hvor vi havde lejede en bil af Gaston. Vi fik pakket vores tasker, og kørte så mod Peninsula Valdés! Og Jeppe fandt hurtigt ud af at kørslen generelt er meget anderledes hernede i forhold til i DK. Hastigheds-skilte er der næsten ingen af, og landevejskørsel har en grænse på 110. Og overhalinger sker hvor folk har lyst til at overhale, også selvom der er dobbelt optegnede linjer. Turen til Peninsula Valdés var lang. Peninsula Valdés er en stor halvø med godt 400 km. kystlinje. Det er et af de områder i verden med mest imponerende dyreliv hele året rundt, og der er et reservat som er beskyttet. Området er af Unesco World Heritage set som Sydamerikas fineste dyrelivs-reservat. Stort set hele året er der mulighed for at se søløver, sæler og søelefanter, hvilke vi også så mange af. Fra september til maj er der pingviner, fra juni til midt december er der hvaler, og det meste at året er der også spækhuggere - de er dog mest aktive inde ved land i højvande, samt i februar og marts måned, når de små nye sæler begynder at bevæge sig ud i vandet. Vi kørte ind i reservatet, og bevægede os omkring 70 km. på grusvej op mod det nordligste punkt, Punta Norte, hvor vi så søløver, sæler og søelefanter. Da vejret desværre ikke havde været så godt, var der vand på nogle af vejene, og vi der var derfor nogle steder vi ikke kunne tage til. Det sjove ved dette område er at det stort set aldrig regner. Gennemsnitlig har de mellem 100 og 150 mm. regn på et helt år. Dette år ligger dog indtil nu kun på omkring 40 mm.! Og så var vi selvfølgelig så uheldige at det lige havde regnet dagen før! Men det var der jo ikke noget at gøre ved. Ved det andet punkt vi ville have kørt til, ville der primært være søløver og pingviner, og da vi allerede vidste at vi skulle se pingviner dagen efter, besluttede vi os for at køre hjem efter Punta Norte, og det var også en 2½ times tur. Vi kom tilbage til Puerto Madryn, fik handlet ind, og gik lidt rundt nede ved vandet, og kom så hjem og skulle have mad. Et af de bedste hjemmelavede måltider jeg personligt har fået længe! Made by: Jeppe Petersen! Dansk mad!! Bøf med løg, samt hvid brun sovs (kulør findes ikke hernede) og kartofler. Det var fantastisk! Og da aftensmaden var indtaget til god argentinsk tid (kl. 22.30), var der ikke meget mere energi tilbage, og vi gik derefter i seng!

Og endnu engang måtte vi tidligt op! Vi blev nemlig hentet kl. 7.45 af vores chauffør/guide, som skulle være med os hele dagen, og turen gik først til byen Rawson, som er Chubut-provinsens hovedstad, hvorfra vi skulle på Dolphin-watching! Vi skulle ud og lede efter den mindste delfin-art i verden, som udelukkende findes i dette område, nemlig den der hedder Commerson's Dolphin (Tonina Overa på spansk). Den er sort og hvid, har en helt rund snude, bliver maks. 1,5 meter lang, og så er den langt mere livlig og legesyg end de delfiner som man normalt ser. Vi sejlede ud af havnen, og blev bedt om selv at lede med, da de jo aldrig kan vide hvor i havet disse delfiner befinder sig - man er jo derfor heller ikke sikret 100 % at man kommer til at se dem. Efter kort tid dukkede der nogle finner op, og disse var de almindelige delfiner, som vi desværre ikke kunne komme så tæt på, da de er noget mere reserverede. Vi fortsatte derfor vores søgning efter Tonina-delfinen. Og efter kort tid, dukkede der også nogle stykker op. Og de var SÅ søde! Vi så først 2-3 stykker, og senere 4-5 mere. Alle sammen helt vilde med at svømme i bølgen foran båden - lige præcis som man ser det på film. Så ved at hænge sig ud over båden ude foran, kom vi rigtig tæt på dem, og fik både taget gode billeder og gode film af dem! Det var en fantastisk tur, og en utrolig sød lille delfin!
Da vi kom tilbage på land, gik turen videre med vores chauffør mod Punta Tombo, ca. 1½ time i bil sydpå. Vi startede med at spise frokost, da vi kom dertil (medbragt bøf og kartofler, hvilket især Kris godt kunne se det meget komiske i), og gik derefter ind i dette fantastiske Pingvin-reservat. Det er Sydamerikas største ruge-område for pingviner, og en af verdens største pingvin-kolonier, og det siges at der er ca. 500.000 pingviner, plus alle de nyudklækkede unger - dermed hurtigt op mod 1.000.000 pingviner! Og det var SÅ vildt! Vi havde lidt forestillet os at det var et "lille" område, hvor de alle sammen var samlet, mere eller mindre "oven i hinanden" - i hvert fald at de lå tæt samlet - og at vi kun ville komme til at se dem på lang afstand. Men sådan var det slet ikke. Det var et kæmpe område. Og jo længere vi kom ind i området, jo flere var der! Der er en sti som går igennem området, primært afmærket med små hvide sten, som man ikke må krydse - og så går pingvinerne ellers bare rundt hvor de har lyst. Og hvis de har lyst til at krydse gangstien - eller ligefrem gå på gangstien - ja, så gør de det! Dette vil sige at vi var MEGET tæt på disse små dyr - så tæt på så vi kunne have rørt dem hvis det var det vi ville, hvilket dog ikke var lovligt da de er fredet. De var ikke meget højere end en halv meter høje, og så kunne man se at de levede sammen i par. De stod stort set alle sammen 2 pingviner sammen - og så deres unge - og dem som var alene, havde en mage som var ude og lede efter mad. Det er et imponerende dyr. På vej tilbage fik Kris og jeg udnyttet den guide som vi havde med - vi havde betalt en del for denne tur, og da han ikke var med rundt og guide ude ved pingvinerne, som vi havde troet han skulle, så måtte vi jo tage revanche! Så han blev spurgt om ALT - vi vendte emner lige fra pingviner og hvaler til politik og arbejdsforhold i Argentina.

Lidt sjov og pudsig viden til de interesserede:

• Spækhuggere har kun én fjende - mennesket! Det vil sige; menneskerne som jager dem. De bliver udelukkende fanget for at blive brugt i akvarier/til shows. Som vild spækhugger har hannerne en levetid på 60-70 år, og hunnerne kan blive 80 år. I akvarium ligger deres levetid på 5, MAKS. 10 år!
• Lastbilchauffører tjener mere end offentlige lærere og læger. Hvor læger får omkring 6.000-7.000 pesos om måneden (7000-8.500 kr.), tjener en lastbilchauffør ca. 15.000 pesos - og 2. chaufføren får ca. 12.000 pesos. Grunden til dette, er at de har landets stærkeste fagforening, og hvis arbejderne strejker og dermed stopper deres arbejde, vil landets transport gå i stå, da der kun eksisterer meget få tog i Argentina.
• Hvor der er Danmark typisk er flere sygeplejersker end der er læger. Hernede er det lige omvendt. Pr. 2 læger er der kun én sygeplejerske! Trods den dårlige løn som læge, tager rigtig mange uddannelsen, og Argentina er også et land med rigtig dygtige læger. Lønnen vil for lægerne stige det 3-4 dobbelte ved ansættelse på privathospital (20.000-30.000 pesos)
• Om pingvinerne fortalte han, at hvert år til maj, når det bliver for koldt for dem, tager de til Sydbrasilien, og når de når til september/oktober, kommer de tilbage til Punta Tombo. Hannen kommer først (slut august), for at bygge reden som hvert år ligger samme sted, og efterfølgende kommer hunnen dertil, finder sin faste mage, og lægger derefter sine æg - hvis hunnen er "forsinket", kan hannen godt finde på at finde sig en ny mage, da det vigtigste for hannerne er at formere sig. Dermed må hunnen også finde en ny mage når hun ankommer.
• Søløve-hunnerne er gravide næsten hele året rundt. De kan føde én gang om året, og allerede en uge efter fødselen gør hannen hende gravid igen, og 11,5 måned efter er der fødsel igen. Sikke dog et liv!

Og så var vi endelig hjemme igen! Efter en lang dag fik vi lavet os en lækker middag med rejer og frisk pasta, vi fik os en drink, snakkede lidt med de andre, og gik derefter i seng.

Og så var det tid til at rejse videre. Heldigvis kun en kort rejse i denne omgang, som kun stod på 2 timer i fly… TROEDE VI! Vi kom til lufthaven i rigtig god tid, da vi skulle med transfer sammen med nogle som skulle flyve tidligere! Dette betød selvfølgelig også at vi lige pludselig have en chauffør som stod og ventede på os, da kl. var 7.15, hvilket vi INTET anede om. Med et fly kl. 10.30, havde vi ikke forestillet os at skulle af sted før kl. 8.00. Så uden at have pakket færdig, uden at have spist morgenmad, blev vi pludselig godt og grundigt pressede. Så vi fik kastet det sidste ned i taskerne, og kom til lufthavnen i rigtig god tid. Alligevel, var vi åbenbart nogle af de sidste til at checke ind på vores fly. I hvert fald blev vores navne pludselig råbt op mens vi stod i køen - hvorfor anede vi ikke, før vi kom op til skranken og fik at vide at "der var problemer med vores fly, så de havde sat et andet et ind, som var for lille, og at der derfor ikke var plads til os" - dårlig undskyldning for at have overbooket flyet! Så vores mulighed var at vente til dagen efter, eller tage en mellemlanding i Buenos Aires, og ankomme 5 timer senere til Ushuaia! Så dermed kunne vi starte med at flyve små 2 timer direkte nordpå (1300 km) for derefter at flyve godt 3 timer direkte sydpå (ca. 3000 km). FANTASTISK! Så i stedet for en eftermiddag til at se byen Ushuaia, har vi nu brugt det meste af dagen på at rejse og vente. Og nu sidder vi så endelig i flyet mod verdens ende, det sydligste punkt i verden, inden man når Antarktis, Ushuaia, Tierra del Fuego (Ildlandet), hvor vi skal holde nytår i morgen!

Det var alt for denne gang - der kommer nyt inden længe!

Godt nytår til jer alle!

Kærligst, Kamilla og Jeppe.