Hej igen!

Så kommer der en lille update om vores tid ved verdens ende, Ushuaia - Tierra del Fuego! Som beskrevet i sidste oplæg, så gik vores tur dertil jo ikke ligefrem som planlagt, og vi ankom derfor 5 timer senere til Ushuaia, og fra lufthavnen tog vi en taxa til det vi troede var et hostel! Det var det ikke! Det første syn, da vi kom ind i receptionen, var 3 ældre damer som sad og snakkede. Og Jeppe kiggede på mig med et blik det sagde: "Hvad f….. er det du har bestilt???!!". Dog havde jeg ikke så mange valgmuligheder da vi bestilte - kun 3 forskellige, og dette var det absolut billigste, selvom det ikke ligefrem var billigt! Vi startede med at få to værelser, da vores 3-personers ikke var klar, og så skulle vi skifte dagen efter! Derefter skyndte vi os til turistkontoret, og fandt ud af hvad det var vi ville bruge vores dage på, og heldigvis nåede vi netop forbi et bureau lige inden lukketid, og fik bestilt os en heldagstur til om onsdagen!
Og så skulle vi have os noget mad! På den anden side af vejen fandt vi en Irsk Pub, som så ganske hyggelig ud, og priserne var til at overkomme, så der gik vi ind. Men helt så godt var det dog ikke! Vi bestilte vores mad, Kris og jeg en omgang spagetti med kødsovs, og Jeppe en pizza! Og SÅ startede problemerne. Pizzaen kom - og var KOLD! Så vi sendte den ud igen, og efter 10 min. kom den tilbage igen… og havde været i MIKROOVNEN! Så den var blød og ulækker! - dog var den blevet varm! Men vi sendte den ud igen, og fik besked om at de ville lave en ny! Fint nok… Så efter et kvarters tid, hvor Kris og jeg for længst var færdige med at spise, kom pizza nr. 2! KOLD igen… Det kan bare ikke være rigtigt at man laver samme fejl igen, og Jeppe valgte selvfølgelig IKKE at spise den! Vi bad om regningen, og sagde derefter at vi ikke ville betale for det hele (pizzaen var dog taget af regningen), da det ikke kunne være rigtigt at vi ikke havde spist sammen, og at vi nu skulle et andet sted hen. Vores tjeners respons på det, var at stå og fnise fjoget af os, da han fortalte det til sin "chef", hvorefter han sagde at det ikke kunne lade sig gøre. Da vi havde diskuteret tilstrækkeligt med ham, og havde givet ham penge for noget af det (vi gav for maden, men ikke for vores drikkevarer, og selvfølgelig heller ikke for pizzaen), og gjort det klart for ham at det simpelthen ikke var i orden, og at vi ikke ville betale mere end hvad vi allerede havde givet ham, var hans sidste kommentar: "Det her er heller ikke godt nok, men gør som I vil!" - hvilket var vores kodeord til blot at vende ryggen til, og gå ud af døren! Sikke en spisning, og hvilken ringe service. Jeppes aftensmad kom i stedet til at bestå af en Super Pancho - lidt hen ad en ganske almindelig hotdog!
På vej tilbage til vores hotel, smuttede vi ind på et hostel for at høre om de tilfældigvis skulle have plads til os tre - vi havde lidt håbet på et hostel, da vi så ville kunne lave mad til os selv og spare lidt penge, og at vi også lidt nemmere ville møde andre. Desværre var der ikke plads, men vi fik noget helt andet ud af det. Vi skulle jo også have fundet os noget at lave nytårs aften! Og indtil videre var planen en dyr nytårs-menu på en eller anden restaurant, og så en bar! Men vi fik spurgt om de kendte til noget på dette hostel! Og sørme så… et andet hostel, Freestyle, ville holde nytårsfest, hvor folk var inviteret fra alle hostels i byen - selvfølgelig havde vi jo ikke hørt om det, da vi var endt på et "gammel-mands-hotel". Men heldige som vi var, kunne vi komme med til denne fest! Hamburgers og Choripans ad libitum, og fri bar i øl, vin og vand - og champagne kl. 00.00! What a deal! Trods en noget uheldig dag, med overbookning på flyet, nedern hotel, og dårlig service på restaranten, fik vi alligevel glade i seng, med en nytårsfest i vente dagen efter.

Mandag stod vi forholdsvis tidligt op, da vi ville tage en båd tur på Canal Beagle fra om morgenen. Vi kom af sted kl. 9.30 fra havnen på en guidet tur, med ca. 30 personer. Turen gik først ud til Isla de los Lobos (søløve-øen) - en lille ø, som var FYLDT med søløver og sæler - og derefter til Isla de los Pájaros (fugle-øen), som - sjovt nok - var fyldt med fugle (dog var der også en del søløver herpå). Og så kom vi til turens "højdepunkt"! Fyrtårnet Faro Les Eclaireurs - det er det fyrtårn som kendetegner området, og som man ser på diverse postkort derfra. Sidst gik turen til Isla Bridges, hvor vi gik rundt en halv times tid og nød den smukke, smukke natur ind over byen Ushuaia, og de fantastiske bjerge med sne på toppen, som omgiver hele området! Det var fantastisk - ingen tvivl om at man følte sig ved verdens ende. Samtidig var det fantastisk at kunne mærke den kolde og meget rene luft - præcis som på en skiferie.
Vi kom tilbage til byen, fik lidt frokost, og gik så hjem for at slappe af i nogle timer, så vi var friske til aftenens fest! Og det var så første gang at Jeppe oplevede at man ikke skal komme til tiden. Og heller ikke kun lige 10 min for sent. Vi var der nemlig allerede kl. 19.40 ca., grundet Jeppes "vi kommer for sent, piger, skynd jer nu lidt" - og festen startede kl. 19.30 - og vi var de absolut første, og vi var de eneste i den første halve time. VI kommer aldrig mere tid tiden til en fest - hellere en time for sent! Men stille og roligt kom der flere, der var velkomstdrinks, og efter noget tid var der gang i made og drikke udenfor - stående buffet! Og det var skønt, og dejligt afslappet - den mest afslappede nytårsaften vi nogensinde har haft - og men fantastisk udsigt over bjergene. Det meste af aftenen inden midnat foregik udenfor, og da kl. var 23.15, kiggede vi på uret og undrede os over at det stadig ikke var helt mørkt - og om det mon ville nå at blive mørkt inden kl. 00.00. Det gjorde det dog! Vi gik indenfor, og op på 2. sal, hvor der var et fantastisk lokale til at holde fest - sofaer, dansegulv, billard-bord osv., og med endnu bedre udsigt! Og da kl. var 00.00, sprang propperne på de mange flasker champagne, og folk råbte og skreg! Og så blev der ellers bare danset resten af natten. Vi undrede os dog over at det eneste fyrværkeri vi så noget til, var et enkelt kanonslag tidligt på aftenen, og en enkelt raket på himlen! Ikke det vi er vant til fra DK! Men det var hyggeligt, og fedt at snakke med en masse mennesker fra hele verden!

Tirsdag havde vi snakket om at tage i nationalparken og gå rundt når vi var blevet friske - dette skete dog ikke! I stedet brugte vi dagen på at sove længe, spise pizza, skype med familien, sove til middag, gå en tur, spise pandekager med chokolade og varm kakao, se Jurassic Park, spise mere pizza kl. næsten midnat (rester fra frokost), og gå i seng! Meget (lidt) konstruktiv dag! Men det var rart :)

Og så havde vi også kræfter til om onsdagen, hvor vi jo havde bestilt en heldagstur - det var en tur til Lago Escondido y Fagnano. Vi blev hentet omkring kl. 9 i en 4x4, og skulle køre sammen med en brasiliansk dame og 4 libanesiske mænd, og derudover 3 biler mere. Vi startede med at køre til et vinter-resort, hvor de havde en masse slædehunde. Dette område bliver især brugt meget til langrendsski, da området er godt til netop dette, og sneen er perfekt om vinteren - dog er der kun sne i bjergene på denne tid af året. Derefter kørte vi forbi Cerro Castor, som er områdets bedre skisports-område, hvor masser af skiløbere fra hele verden kommer til, for at stå på ski, da de har fantastisk god sne, og sæson fra juni til oktober måned! I 2014 skal de stå for vinter-OL, så netop nu er de i gang med at bygge en ny skilift. Vi kørte videre henover Andes bjergene, og dette sted (Tierra del Fuego/Ildlandet, som provinsen hedder) er det eneste sted hvor man kan krydse denne bjergkæde, uden at skifte fra Argentina til Chile. Her krydser man over, men befinder sig stadigvæk i Argentina, da bjergene hernede bevæger sig fra vest til øst, og ikke fra nord til syd som resten af bjergkæden gør. På et tidspunkt får vi at vide at det som lå på vores venstre side, var Lago Escondido (The hidden lake/Den gemte sø).. Og der fandt vi hurtigt ud af hvorfor den har netop dette navn - man kunne nemlig ikke se den grundet skyer som lå henover den, og dette er åbenbart tilfældet meget ofte! I hvert fald droppede vi at stoppe for at tage billeder, da man absolut intet kunne se! I stedet kørte vi videre mod Lago Fagnano, og turen dertil gik vildt for sig. Efter kort tid forlod vi nemlig den normale hovedvej 3 (national vej som går fra Buenos Aires til Ushuaia, og er 3079 km. lang), for at køre ind på en skovvej - og denne skovvej ændrede sig løbende til et terræn hvor der virkelig var brug for en 4x4. Aldig har vi ligget så skråt i en bil, eller kørt op/ned af så stejle bakker og store bump! Billen kunne tage op til en 45 graders hældning - hvilket vi nok også var oppe på! 46 havde guiden dog endnu ikke prøvet, og vi blev enige om at forsøget ikke skulle afprøves denne dag! Men det var en vanvittig fed tur, og vores guide/chauffør var fantastisk. Vi kørte igennem vandhuller som gik langt op over hjulene, og igennem smat som fik bilen til at skøjte rundt. Fantastisk! Da vi nåede til enden, blev vi sat af, og kunne gå lidt rundt, mens guiderne fik forberedt noget frokost - en god gang argentinsk Asado (BBQ). Vi startede vi picadas (ost og pølse med brød), derefter bøffer og choripans, og sluttede af med en alfajor til dessert! Meget typisk argentinsk hele vejen igennem! Og midt under frokosten dukkede en ræv op, som kom meget tæt på, da den kunne lugte den gode mad. Vi fik dog at vide at vi (selvfølgelig) ikke måtte give den noget. Det var der dog nogle som ikke forstod - en stor familie var med på turen, og om de nogensinde har set en ræv før, det vides ikke. Men umiddelbart havde de ikke meget forstand på vilde dyr! Udover at de blev ved med at give den rester, hev faren sin lille 4-5 årige datter meget tæt på ræven, og man kunne tydeligt se at ræven var skræmt og bange. Alligevel blev de ved, forstod ingenting, og han lod datteren stå alene lige ved siden af, så de kunne få et billede med hjem til familiealbummet - med en skræmt ræv. Ræven gik heldigvis sin vej igen, og vi afsluttede vores frokost. Efter frokosten kørte vi langs vandkanten - endda noget af turen ude i vandet - tilbage mod Lago Escondido, som efterhånden var dukket frem af syne, og her skulle vi ud og ro kano! Smuk natur endnu engang! Efter en times tid sluttede vi af, og blev så kørt tilbage til byen! Vi sluttede dagen af med afslapning på hotellet, og gik så en tur på turistkontoret, for at få et fint stempel i passet: "Ushuaia - la ciudad más austral del mundo" (Ushuaia - verdens sydligste by), inden vi tog ud og fik noget mad! Det var sidste aften sammen med Kris, så det skulle nydes.

I dag skulle vi endnu engang videre på vores rejse. Denne gang til El Calafate. Vi skulle flyve kl. 11.50, og Kris skulle af sted kl. 13.05. Troede vi… Men præcis som da vi skulle til Ushuaia, var der også "problemer" med at komme derfra. I hvert fald var vores fly nogle timer forsinket, så endnu en gang kunne vi bruge 4 timer i en lufthavn! Kris kom dog af sted til tiden. Grundet forsinkelser var vi derfor først i El Calafate omkring kl. 16, tog transfer ind til byen, og fandt vores hostel! Hyggelig vært, og fantastisk centralt!
Vi har netop sluttet aftenen af med nogle empanadas, og lidt chokolade her fra egnen, hvilket de er meget populære for - og det kan de også godt være med god grund! Det var nemlig god chokolade J

Det var alt for denne gang - i morgen starter oplevelserne her i området, og det kommer der en masse om i næste blog!

Ha' det dejligt alle sammen!

Knus og kram fra det sydlige Argentina,
Kamilla og Jeppe!