Hej alle.

Glædelig jul og godt nytår! Vi håber at alle er ved at være godt igennem julen, og klar til det nye år.

Nu er det blevet tid til vores første fælles blog-indlæg! I dette øjeblik sidder vi i lufthavnen i São Paolo på vej fra Iguazu til næste destination, Puerto Madryn, og der er sket RIGTIG meget på de sidste 12 dage! Vores fælles rejse startede fredag d. 14. december, hvor vi mødtes i lufthavnen i Buenos Aires om morgenen, efter 5 måneder væk fra hinanden. SKØNT at se hinanden igen! Efter glædelig gensyn tog vi en taxa ind til byen, hvor vi skulle bo på hotel i de dage vi var i Buenos Aires. Vi smuttede en tur forbi lejligheden hvor jeg har boet i hele opholdet, og derefter tog vi en tur forbi universitetet hvor jeg læste. Og med glædelig information om at alle eksaminer var bestået (YES!), tog vi på SushiClub og fejrede Jeppes ankomst! Efter en dejlig sen frokost, tog vi tilbage til hotellet, hvor resten af dagen stod på afslapning, da ingen af os havde sovet så meget om natten. Midt på eftermiddagen havde vi en aftale med en af mine venner (Victor) fra Buenos Aires, om at han skulle komme forbi og købe nogle dollars af os. Han skal til Brasilien og Europa i januar måned, men da han allerede har været ude at landet, og dermed hævet dollars, én gang i løbet af 2012, har han ikke mulighed for, på nogen som helst måde, at få dollars på lovlig vis, af bankerne i Argentina. Som jeg vidst har skrevet lidt om før, så er dollar situationen i Argentina helt ude i det blå! Man kan få vekslet sine dollars til en langt højere kurs på det sorte marked, end på det officielle marked (kurs 4,4 mod kurs 6), og selvfølgelig er prisen for at købe dollars også meget høj på det sorte marked (dollars kan købes til en kurs på ca. 6,4 trods den officielle kurs på ca. 4,4). Og da man normalt ikke kan få dollars udbetalt i Argentina (med mindre man tydeligt kan bevise at man skal bruge dem, da man skal ud af landet (og kun én gang i løbet af et år)), stod han med et mindre problem. Derfor havde Jeppe købt en masse dollars, som vi så kunne få nogle pesos for i stedet! Fantastisk byttehandel! Derudover ankom Jeppe til Buenos Aires med en rød, hævet, smertefuld og varm pegefinger - den var fuldstændig fyldt med betændelse. Så heldigvis hang det også sådan sammen at Victor er læge! Så han kunne også fortælle hvilket antibiotika der skulle til. Desværre havde han glemt recepten! Men (!) sådan noget bruger man åbenbart ikke for at få antibiotika i Argentina, da vi blot skulle gå op og sige navnet, og så kunne vi få så meget som vi nu havde lyst til at købe!

Så blev det fredag aften, og Jeppe skulle selvfølgelig hives med på mit fritidshjem, La Viruta, hvor hver fredag aften i 3 måneder har foregået! Vi mødtes med Charity, Sebastian og Kris kl. 21, og fik lidt mad, inden der startede undervisning kl. 23. Og så måtte jeg jo på begynder-holdet med Jeppe, da han jo selvfølgelig skulle prøve det! Han havde sagt at hvis jeg bestod alle eksamener, skulle han nok prøve - og ja, de blev jo bestået alle sammen! Og han synes da også at det var meget sjovt, men ikke noget han ville prøve igen! Så den passion må jeg have for mig selv :) Da nogle timer var gået, og kl. blev 4, måtte vi overgive os til trætheden og tage hjem i seng.

Vi vågnede lørdag midt på formiddagen, godt udhvilede, og desværre efter at hotellets morgenmad var sluttet. Så vi smuttede ned i chinoen (lille supermarked, ejet af kinesere, hvilke der er rigtig mange af i Buenos Aires), hvor vi handlede ind til nogle sandwich, hvorefter vi tog bussen ud til el Bosque de Palermo (Palermo skovene), og tog ind i en park der hedder Rosedal - en af de smukkeste parker i Buenos Aires. Her spiste vi frokost, og derefter sejlede vi en tur rundt i parkens store sø, i en vandcykel! Efter en hyggelig og afslappet dag i det dejlige vejr, tog vi hjem for at gøre os klar til at tage hjem til Charity og Sebastian til en hyggelig aften med store lækre bøffer og rødvin!

Søndag skulle vi tidligt op, da vi skulle nå på marked inden turen gik til Rio de Janeiro om eftermiddagen. Desværre var vejret ikke helt med os! Det STOD ned i stænger! Men vi fandt paraplyerne frem, trodsede vejret, og gik en tur op og ned gennem markedet! Efter en Choripan (typisk argentinsk, bestående af en chorizo, som er en slags pølse, lavet på grillen og skåret over, indeni et hvidt flute - dertil chimichurry (argentinsk krydderi), tomater, løg osv.) til frokost, og afsked med Charity, Sebastian og Kris, skyndte vi os tilbage til hotellet for at hente vores ting, og så gik turen til lufthavnen! Og efter tre timer i lufthavnen, og 3 timer i fly, landede vi i Rio, hvor vejret ikke ligefrem viste sig fra sin bedste side, men da kl. var 22, håbede vi bare på at det ville være bedre dagen efter. Vi fandt hurtigt vores bagage og en taxa, og blev kørt til det hostel som Anna (min danske veninde) havde fundet til os. Og pludselig kørte vi altså på nogle MEGET små veje, og ikke engang chaufføren virkede til at vide hvor vi var henne - i hvert fald vidste han ikke hvor vi skulle hen, og måtte spørge om vej flere gange. Og da ingen af os forstod hinanden, kunne vi ikke gøre så meget andet end at følge med, og håbe på at han ikke bortførte os. Til sidst endte vi da også foran en dør, på en MEGET mørk vej, med besked fra chaufføren om at "nu er vi her"! HVAD??? Det lignede absolut ikke et hostel, men dørklokken havde heldigvis det rigtige navn på, og det viste sig også at den var god nok! Og det var et rigtig hyggeligt hostel! Eneste minus: med 30-40 grader både dag og nat, savnede vi et klimaanlæg!

Mandag morgen vågnede vi og fik morgenmad, og fik en masse information af ejeren af vores hostel. Vi havde snakket om at vi gerne ville en tur ud i en af Rio's godt 700 favelas (En favela er et område/lokalsamfund som består af en masse små bitte "huse", bygget ovenpå og klods op af hinanden). Vi tog ud til den favela som hedder Santa Marta, hvor vi kunne få en guidet tur igennem området. Det var en helt fantastisk tur, men også lidt hård da det tog som skulle fragte os op til toppen ikke kørte, grundet fest for togets arbejdere, så det blev til ikke mindre en ca. 800 trin op (og selvfølgelig også ned igen). Det var utroligt at se hvordan de havde valgt at bosætte sig. Først troede vi at de var utroligt fattige, men det fandt vi ud af at de ikke var. De havde faktisk mere eller mindre normalt job, til normale lønninger. Man kan vælge enten at leje eller eje et hus i en favela. Vores guide boede i et af de pænere huse og gav omkring 1400 kr. pr. måned. Denne pris inkluderer vand og internet. Strøm skal man selv betale for. Den farvela vi var ude i var en af de mere kendte favelas, hvor flere kendte mennesker har været en tur forbi. Bl.a. Michael Jackson, som har lavet klip til en video derude, og Madonna, samt andre som har doneret penge til samfundet. Der var selvfølgelig også dem som ikke havde mange penge at gøre godt med, og man skulle da også passe lidt på derude for der var nogle som kunne være hurtige at tage noget fra ens lomme eller taske. Bl.a. rendte der en lille dreng efter os på et tidspunkt som var meget interesseret i hvad Jeppe havde på sig, det nærmeste han kom Jeppe var hans vandflaske som han havde i baglommen. Dog tror jeg mere at han var nysgerrig end direkte "tyv" - men man ved aldrig.
I en favela har de alt hvad de har brug for. De har kiosker, små købmænd, frisører, kirker (hele 11 slags, hvoraf 2 var evangeliske og 9 var katolske), 2 skoler, og endda et jobcenter både til jobs i og udenfor favelaen. Det kunne være jobs på skoler eller som tour guide (som dog kræver at man har uddannelse), eller jobs som maler eller altmuligmand i favelaen.
Da vi til sidst var nået ned igen, godt trætte i benene, sagde vi farvel til vores guide for en fantastisk lærerig tur, og så stod den på lækker frokost, og så tilbage til vores hostel.

Vores hostel lå i det kvarter i Rio som hedder Santa Teresa, og til dem der kender lidt til Rio, så ved de også at denne bydel nemmest nås på gåben, ved at gå op at de berømte gule trapper. Disse gule trapper ses i forskellige film og musikvideoer, og er meget karakteristisk med sin udsmykning. Den er pyntet med fliser med billeder fra hele verden. Af danske fliser som vi kunne finde, var der bl.a. den lille havfrue, en med skriften "God Jul", en med Bornholm, og en med skriften "Vaer saa god". Denne trappe fik vi talt til 213 trin, og med ca. 3 gange oppe og nede af den dagligt, kunne det godt mærkes i benene.

Da vi kom hjem til vores hostel i løbet af eftermiddagen, ventede Anna og Jonas på os (Anna er min veninde fra CBS og Jonas er hendes mand). Dem skulle vi bo med de næste par dage i Rio. Første fællestur gik til stranden (Copacabana), for at nyde varmen og vandet. På stranden var der kæmpe bølger (2-4 meter) og dem skulle os piger ikke nyde noget af, men drengene sprang gladelig rundt i dem, hvilket også resulteret i at de bagefter kunne tømme sine næser for en masse saltvand som på en eller anden måde havde taget turen derind. Efter lidt afslapning tog vi hjem (og passerede trappen endnu en gang), for at gøre os klar til at tage ned i byen endnu en gang og få lidt god mad og rødvin, for det kan vi jo godt lide. Og hvad er da bedre efter et godt og tungt måltid, end af gå 213 trin opad igen? Ja, jeg kunne finde på MANGE ting, men vi skulle jo hjem! Og sengene var længe ventede efter dagens ca. 3000 trappetrin, samt almindelig gang!

Tirsdag morgen stod vi op for at spise lidt morgenmad, hvorefter vi tog ud på en lille tur for at se den store Jesus figur (Cristo Redentor) der står oppe på bjerget af Corcovado. Der var rigtig smuk natur og udsigten deroppe fra ud over Rio, var intet mindre end fantastisk. Da vi havde set ham var det igen tid til en tur på Copacabana, for at blive kølet lidt af. De 3 dage var det ca. 35-40 grader om dagen, og om natten havde vi mellem 25 og 30 grader (hvilket er utroligt meget når man ikke har klimaanlæg, men kun en fane i loftet til at blæse den varme luft rundt i rummet). Om aftenen tog vi igen ud for at få noget lækker mad. Brasilien (Rio i hvert fald) er meget kendt for deres BBQ-restauranter. Vi googlede os frem til en god en, og tog derhen. Det viste sig at det var et ret fint (og lidt dyrt) sted, men da vi havde sat os, synes vi ikke at vi kunne gå igen - og det fortrød vi heller ikke at vi ikke gjorde. Det var FANTASTISK mad, og der var en grund til at det var den højest ratede BBQ restaurant i Rio. Vi startede med at fylde tallerknerne med Sushi, og derefter kunne vi ellers hente al den tilbehør vi havde lyst til, mens tjenerne gik rundt med alverdens kød på spyd, som man kunne sige ja eller nej til - alt efter hvad man lige havde lyst til! Det mest specielle må dog siges at være kyllingehjerter! Ikke lige noget for mig, men Jeppe var ikke lige så meget imod det. Og så måtte vi ellers endnu engang op ad de lange trapper - denne gang med endnu mere fyldte maver end nogensinde før!

Og så måtte vi ellers i gang med at pakke, og prøve at falde i søvn trods varmen, da vækkeuret ringede kl. 3.30 næste morgen. Vi skulle nemlig videre med bussen fra Rio til Ilha Grande kl. 5 fra terminalen. Vi tog bussen til Mangaratiba hvor vi ankom til kl. 7, og kl. 8 tog vi en færge til øen Ilha Grande (som betyder "stor ø"), hvor vi var ca. halvanden time senere. Efter stort set intet morgenmad var jeg ved at gå godt kold da vi kom frem, så vi fik heldigvis lov til at købe os til lidt morgenmad på hotellet. Dette hotel har nok den bedste beliggenhed vi nogensinde har oplevet. Vi sad med udsigt ud over hele havnen og når man gik ud fra terrassen, gik man direkte ned på sandet/stranden. Det var intet mindre end fantastisk. Efter hurtigt at have smidt vores ting på værelset, og pakket strandtasken, tog vi med en båd, for at komme til stranden Lopes Mendes, som efter sigende skulle være en af Brasiliens smukkeste strande. Vi stod af båden, hvorfra vi skulle gå igennem lidt jungle, inden vi kom til stranden. Og ja - den var smuk. En lang hvid strand, krystalklart vand og det hvideste sand vi nogensinde har set. Og så var det helt ekstremt varmt, på trods af at det var overskyet. Så efter et par timer tog vi gåturen tilbage til stranden hvorfra vi skulle af sted med båden, og mens vi ventede, satte vi os ud på en lille bar, som lå på en tømmerflåde i vandet, hvor man blev sejlet ud til i en lille robåd, for at få en af Brasiliens kendte drinks: Caipirinha! Og så med robåden tilbage til stranden, og med en båd tilbage til byen igen. Resten af dagen stod på afslapning, inden en lækker middag, bestående af lækker fisk og hvidvin, på hotellets restaurant. Anna og Jonas, som havde været der i 14 dage, havde fortalt os at restauranten på vores hotel var en af de bedste fiskerestauranter på øen, og det havde de helt sikkert ret i. Efter en dag på denne ø, var ingen af os i tvivl. Dette er en paradis-ø! Det er noget af den smukkeste natur vi nogensinde har set.

Torsdag morgen stod vi op i god tid, for at få noget ud af dagen. Vi spiste en lækker morgenmad, og nød den smukke udsigt, og fik derefter bestilt en heldagstur. Og der var tale om en snorkel-tur. Vi havde talt om at vi ville ud og dykke, med dette er desværre ikke muligt på øen, uden certifikat, så vi tog på denne tur i stedet. Og det var en fantastisk tur. Vi var ca. 10 med en lille speedbåd, og vi startede med at sejle til den modsatte side af øen, hvor der er en grøn lagune som vi var ude og snorkle i. Og jeg indrømmer blankt - jeg fik et chok da jeg kom ned i vandet med masken på! - der var jo akvariefisk over det hele. Det var helt fantastisk. Ud over den grønne lagune var vi i den blå lagune, på kærlighedsstranden, og ved 4 andre steder. I alt 7 stop i den klareste blå/grønne vand, og udover akvariefisk, så vi også en masse søpindsvin, en søpølse, og 3-4 kæmpe søstjerner på størrelse med en stor tallerken. Det var en fantastisk oplevelse og da vi kom hjem, var vi godt brugte efter en dag i og på vandet. Så da vi kom hjem stod den på afslapning i et par timer, inden vi gjorde os klar til at finde noget aftensmad. Inden maden skulle vi dog lige en tur forbi et sted som vi var blevet anbefalet af Anna og Jonas. Nemlig et sted ved en bro, hvor der er krabber! KÆMPE krabber! Og der var mange! Derefter skulle vi have lidt mad, så vi fandt en lille hyggeligt sted med live-musik, hvor vi fik lidt pasta. Og desværre tror jeg at vi valgte et sted der var lidt for tæt på krabberne. I hvert fald fik Jeppe lige pludselig et MEGET mærkeligt ansigtsudtryk, hvorefter han begyndte at grine, og sige at jeg ikke skulle kigge bagud (hvor det umiddelbart kun burde kunne være en væg!). Og hvad mon der så kravlede rundt bagved mig? Jo, sørme så - en krabbe! Den kravlede heldigvis om bag en reol, og vi så ikke mere til den, så med benene oppe under bordet, fik vi spist færdig, og sluttede aftenen med en drink på vores eget hotel, inden vi gik i seng.

Fredag morgen tog vi tidligt af sted for at gå på en dejlig lang hike, som førte os ud i den varme og fugtige jungle. Dette var endnu en tur som vi var anbefalet af Anna og Jonas (det er godt at have nogle kilder til de gode oplevelser (Tak Anna og Jonas)). Vi startede omkring kl. 10.30, fik købt en masse vand, og iklædt vores vandrestøvler startede vi vores tur ind i junglen. Og med 30-35 grader blev det en meget varm tur, og meget af turen gik opad. Efter ca. 1½ time nåede vi så det vandfald som vi havde gået efter. Og det var smukt! Intet mindre! Og efter at være blevet godt varme, var det også skønt at blive skyllet igennem i det kølige friske vand! Og derefter gik turen videre, ca. 30 min mere, og vi kom endelig til stranden! En SMUK strand. Og her havde vi så forventet at kunne købe noget frokost - ved stort set alle strande stod der nemlig nogle små boder. Det eneste vi dog kunne købe her, var deres meget populære açai som er noget frossen frugt med müesli og chokoladesauce på toppen. Og det var virkelig lækkert. Og imponerende nok - på en lille strand som denne, tog den lille bod imod visa-kort, hvilket er lidt sjovt at tænke på, da flere supermarkeder og apoteker i Argentina ikke kan tage imod internationale kort. Det viser tydeligt af Brasilien er længere fremme!

Vi gik rundt om nogle sten (endnu engang anbefalet af Anna og Jonas (hvad havde vi dog gjort uden jer?)), og fandt den fineste lille "private" strand! Der var så hyggeligt, og næsten ingen kom forbi. Så vi nød solen, det dejligt klare vand, kiggede på de smukke fisk, og nød den fantastiske udsigt som der var. PA-RA-DIS! Og efter nogle timer tog vi så en båd tilbage til byen. Det der nu virkede som en rigtig god idé, viste sig senere at være en ikke så god idé. Vi satte os nemlig på strand-baren ved siden af hotellet, for at få en Caipirinha. Bare en enkelt. Og puh - det var da vidst også mere end rigeligt, for de var nemlig virkelig stærke! Vi gik i hvert fald godt snalrede derfra, mod næste gode idé! PANDEKAGER! Og selvfølgelig med masser af fyld! (Hej igen, Anna og Jonas' anbefaling). Så da vi kom tilbage på hotellet, var vi propmætte, halvsnalrede og trætte, hvilket resulterede i 3 timers søvn! Smart, når nu vi havde forestillet os en rigtig lækker middag på vores sidste aften i paradis! Da vi vågnede ved 21-tiden, måtte vi hellere gøre os klar til at få lidt mad - og vi fik da også en lækker fisk til aften. Men en afsluttende drink blev det IKKE til! I stedet gik vi direkte tilbage i seng.

Lørdag morgen, stod den på afsked med denne paradis-ø, og vores tur gik mod Iguazu. Det vil sige - den gik LANGSOMT mod Iguazu. Vi havde købt en speed connection fra Ilha Grande til Rio, som vi troede stod på en speedbåd til fastlandet, og derefter en minibus med comfort-sæder, aircondition og DVD! Der var intet af det! Vi startede i en stor fiskerbåd, hvorefter vi gik over i en gammel smadret Ford transit, med små gamle udslidte sæder hvor Jeppe knapt nok kunne sidde med sine lange ben. Og aircondition bestod af åbne vinduer. Da vi kom til lufthavnen i Rio (hvor vi heldigvis blev kørt lige til), var jeg fuldstændig gennemblæst, efter to timer med 30 graders luft, direkte ind i ansigtet, og vi var begge to godt trætte i kroppen efter turen. SÅ…. Næste skridt på programmet var 3 timers ventetid i en lufthavn! Fantastisk. Og så gik turen med fly mod Foz do Iguacu, som er byen på den brasilianske side. Det eneste der nu var tilbage af turen, var transporten fra den brasilianske side til den argentinske side. Og det burde jo ikke være det der skulle være et problem. For ikke at bruge for mange penge på det, ville vi tage bussen i stedet for en taxa, og det lød også til at være ganske nemt. Vi tog bussen ved lufthavnen, og skulle skifte ved et hotel, til en bus mod "Puerto Iguazu". NEMT! - troede vi. Vi kom da med nr. to bus, men havde bare ikke lige fået at vide at vi skulle af ved grænsen, og at bussen IKKE ville vente på os, da vi skulle stemples ud af Brasilien. Vi skulle derfor vente endnu 45 minutter på næste bus, for at stå af ved den Argentinske grænse, for at få stempel til at komme ind i Argentina - og så vente yderligere 45 minutter på næste bus til centrum af byen, for at slutte med en taxa til hotellet. Da min krop langsomt begyndte at forvandle sig til et influenza-symptoms-helvede, og mørket begyndte at falde på, droppede vi resten af denne forfærdelige grænse-krydsning, og fik de brasilianske migrations-mennesker til at bestille os en taxa, så vi kom noget hurtigere til hotellet, hvor Kris ventede på os (til dem der ikke har læst mine (Kamillas) tidligere indlæg, så er Kris min veninde som jeg har boet sammen med i Buenos Aires, og som jeg læser med på CBS - hende skal vi rejse lidt med hernede). Og efter lidt snak og sandwich gik vi tidligt i seng. Og så stod det på vandfald!!!

Vi stod tidligt op og fik morgenmad, inden vi tog ud til den argentinske side af Iguazu vandfaldet - dette er i hele sin sammenhæng verdens største vandfald! Trods influenza-følelser dagen før, havde jeg det fint, og besluttede at sådan en heldagstur kunne jeg sagtens klare - også selvom jeg tog turen for nogle år siden! Jeg skulle jo ikke gå glip af sådan en tur. Så vi fik købt indgang, samt billet til en Great Adventure-tur, bestående af jeep-tur i junglen og bådtur på floden, til senere på eftermiddagen. Og så startede influenza-symptomerne igen! FEDT! De fulgte med det meste af dagen, men vi fik da alligevel set det hele, og så snart vi var i gang med noget var det heller ikke så galt. Vi startede med at gå ud til toppen af det fald der hedder "Garganta del Diablo" (Djævlens hals), hvorfra bruset fra vandfaldet er enormt! Derefter fik vi lidt frokost, og under frokosten fik vi besøg af næsebjørne og leguaner, som tittede frem fra junglen. Vi gik ned hvor vores tur skulle starte, og kom op i kæmpe jeepen, men plads til 30 personer, og kørte så 6 km igennem junglen! En vild tur med mulighed for at se aber, edderkopper og pumaer. Det blev dog kun til edderkopper på denne tur, og derudover en masse smukke sommerfugle - men de var over det hele, og havde intet imod at sætte sig på en, og følge med.
Så kom vi ombord på båden, og lynhurtigt sejlede vi 6 km op ad floden. Og pludselig dukkede vandfaldene op foran os! Og det var et smukt syn! Vi startede med at sejle tæt på for at tage billeder, og blev derefter bedt om at lægge alle vores ting i vandtætte poser, for så at sejle endnu tættere på faldene. Så tæt så man følte man var inde under dem, og vi blev fuldstændig gennemblødte. Efter vi var færdige gik vi mod udgangen af parken, og på denne tur så vi pludselig en masse næsebjørne, og derudover en enkelt abe. Denne abe var dog ikke alene! Pludselig var vi nemlig omringet af små aber som svang sig i træerne lige henover hovederne på os. Det var helt vildt! Fantastisk afslutning på en smuk dag! Og så tog vi tilbage til hotellet, og vores lillejuleaften stod på en hurtig tur i poolen, efterfulgt af sandwich på værelset, og godt trætte som vi var, faldt vi ret tidligt i søvn.

Og så stod vi ellers tidligt op igen dagen efter. Glædelig jul! Kl. er 7.00! Så er det op! Julestemning? Nej, ikke rigtigt. Vi fik noget morgenmad, og fik så kontaktet et sted som vi havde set dagen før, hvor man kunne ride på heste. Så der tog vi ud! Og så var der ellers hesteridning i junglen. Helt vildt! Ifølge vores guide, så var der både tigere og pumaer i junglen, dog var det længe siden han havde set dem. Og selvfølgelig aber, sommerfugle, edderkopper osv. Og vi red forbi en sø hvor der var folk der vaskede tøj og badede, hvor han også sagde at der var en krokodille. Og så kom vi også en tur forbi en indianerlandsby, hvor guiden inviterede til juleaften med indianerdans og det hele. Vi havde dog allerede planer for aftenen.

Efter 1½ times ridning, tog vi hjem til hotellet, hvor vi brugte det meste af juleaftensdag ved poolen og med afslapning på hotellet. Og fra kl. 20.00 var der "Gran Cena Show de la Nochebuena" (Stort juleaftens middags show), som stod på lækker buffet og lækker rødvin ad libitum! Der var endda and på bordet, dog ikke som vi kender den fra det danske julebord! Derudover: kød, salat, tapas, andet tilbehør, desserter, slik osv.! Vi gik absolut ikke sultne derfra! Fra omkring kl. 21. var der live-musik. Det bestod af tre mænd som spillede argentinsk pop/folklore/cumbia/zamba osv. Der var nærmest ikke den argentinske genre som de ikke kunne spille! De var vanvittigt gode, og som aftenen skred frem blev de mere og mere livlige, og musikken mere og mere festlig. Da kl. var lidt i midnat blev der delt champagne ud, og kl. midnat blev der talt ned fra 10, og skålet med champagne! Ligesom nytårsaften - meget mærkeligt! Men så blev der altså ønsket glædelig jul! Omkring kl. 1.30 var festen slut, og vi gik i seng.

Og så kunne vi ellers sove længe dagen efter - så dejligt udhvilede gik vi ned til morgenmad, og det meste af første juledag stod på afslapning og pool! Om aftenen tog Kris af sted, da hun skulle med bussen tilbage til Buenos Aires, og vi tog ud at spise på en hyggelig restaurant inde i byen.

Og så blev det anden juledag. Vores store rejsedag! Vi startede tidligt med at få pakket vores ting, og tog taxa til den brasilianske side - det med busserne skulle vi ikke ud i igen! Vi tog så flyet fra Foz do Iguacu til São Paolo, og det er så her vi sidder nu! Vi har i alt ca. 8 timer i denne lufthavn, inden vi kl. 22.45 skal videre med flyet til Buenos Aires. Der skal vi lande lidt efter midnat, og så skal vi ud til den anden lufthavn, hvor vi skal mødes med Kris igen, og hvorfra vi kl. 5.55 i morgen tidlig skal flyve til næste destination på vores rejse: Puerto Madryn! Og det bliver så herfra vi fortsætter i næste blogindlæg!

Til jer der stadig er med - tak fordi I følger med i hvad vi laver omme på den anden side!

Glædelig jul og godt nytår!

Varme hilsener fra Kamilla og Jeppe :)

ps. Send flere penge!! ;)