Profile
Blog
Photos
Videos
En smuk dag ved Puerto Madero, en fantastisk weekend i Córdoba, og en masse andet - jeg har det skøn
Buenos Aires, Argentina
Hola a todos :)
Espero todo bien en Dinamarca. Acá todo muy bien :)
Håber at alle i DK har det godt. Her går det i hvert fald rigtig godt :)
Sørme så, om der ikke allerede er gået over en måned siden at jeg tog af sted. Og ja - som altid er tiden jo et mærkeligt fænomen! Synes tiden er gået hurtigt - men alligevel føler jeg at jeg har boet her læææænge! Man føler sig hjemme - kender folk bedre og bedre, og ved hvem man gider snakke med, og hvem der ikke siger én så meget.
Siden sidst har alt egentlig været rimelig stille og roligt. Sidste weekend var for en gangs skyld ret stille. Vi var i byen torsdag, de fleste af os og fredag aften stod på hygge, sushi og kærlighedsfilm (The Notebook) i sofaen for mit og Marias vedkommende. Maria er en rigtig sød Mexicansk pige, som vi snakker rigtig meget med. Søndag (billeder, album: "En smuk søndag i Buenos Aires") var det rigtig godt vejr, så Kris og jeg tog til Reserva Ecológica (en stor park), hvor vi ville gå lidt rundt, og få lidt frisk luft efter så lang tid i sådan en storby. Desværre kunne vi ikke komme ind da vi kom derud til, så vi må være lidt tidligere på den en anden gang. I stedet gik vi så tilbage ind mod centrum, hvor vi gik rundt og kiggede ved Puerto Madero, det absolut dyreste og lækreste sted i Buenos Aires. Vi tog en masse billeder, men som aftenen nærmede sig, besluttede vi os for at tage hjemad. Og her fik vi os en mindre heldig afslutning på en eller rigtig fantastisk dag. Vi gik mod Plaza de Mayo, som er pladsen ved præsidentens hus mit i centrum, hvorfra vi ville tage bussen hjem. Kl. var omkring 18.30, og det var begyndt at bliver mørkt stille og roligt. Vi gik mod bussen da jeg pludselig kunne mærke noget som dryppede ned i håret på mig - sikkert noget vand oppe fra taget, tænkte jeg. Jeg tog min hånd op i håret for at mærke, og da jeg tog den tilbage, kunne jeg lugte at det var bestemt ikke vand - det STANK! Har aldrig lugtet den lugt før. Pludselig kommer der et par bagfra, som jo kunne se at vi havde det her hvide stads hele vejen ned ad ryggen, så de har papir og vand i tasken som de tilbyder os, så vi kan prøve at tørre hinandens rygge af - det var hele vejen ned ad begge vores rygge og bukser!! Vi siger tusinde tak for hjælpen, og bliver så enige om at tage en taxa hjem, da vi bare skal hjem og i bad! Og da Kris tager hånden ned i sin taske for at finde penge frem, er tasken åben, og hendes pung og kamera var væk. "Kamilla, de har taget mine ting", siger hun. Og det næste jeg sagde, var: "Kris, det var dem der hældte noget ned over os".. Selvfølgelig.. Vi hoppede i med begge ben! Fra nu af tager vi ALDRIG imod hjælp for nogen vi ikke kender!!
Derudover er skolen for alvor kommet i gang, og jeg er nu endt ud med at have følgende fag: Recursos Humanos (Human Resources, HR); Sociología (Sociologi); Literature, Art & Music in Spanish America; og Social Research Methodology. Er virkelig blevet glad for Human Resouces! Sociologi er indtil videre ret svært, især i og med at det foregår på spansk (hvilket HR også gør), og der indtil videre er ret meget historie i faget (hvor stammer det fra, mm.). I faget med Litteratur mm., som er på engelsk, har vi en vanvittig god lære. Har indtil videre kun haft én time i dette fag, som var en smule kedeligt, men med ham som lære, så skal det nok gå. Han er virkelig flink. I det sidste fag, som også er på engelsk, har vi en lærer som virkelig ikke er særlig god til engelsk. Hvilket godt kan gøre at det kan være lidt svært at følge med, da der er virkelig mange fagtermer!! Men ja - faget ender i hvert fald ud i at vi skal ud på forskellige tango steder og drikke lidt vin - rigtig komme ind i stemningen - og så analysere stedet og omgivelserne som vi befinder os i.. Ja, det lyder jo ikke helt dumt! Nu må vi se :)
Men valget af disse fag har vi fået det til at gå op med at have fri hver onsdag og fredag - hvilket giver mulighed for nogle dejlige forlængede weekendture.
Og sådan en tur havde Kris og jeg allerede i denne weekend. ENDELIG kom jeg en tur til Córdoba. Vi tog af sted med bussen torsdag aften, og var dér fredag morgen, hvor vi tog en taxa direkte ud til Cuca, min argentinske mor. SÅ skønt at se hende igen. Efter lidt morgenmad og lidt afslapning, gik Kris og jeg ind til centrum, hvor vi gik ind på et par museer, og ind i et par kirker, og ellers bare rundt og kigge og være lidt kulturelle for en gangs skyld. Om aftenen var vi alene hjemme, da Cuca skulle til fødselsdag, så vi fik lidt mad, og gik for første gang i rigtig lang tid, i seng før midnat! SKØNT! Og virkelig rart at kunne sove tungt, da der var noget mere stille dér, end der er her hvor vi bor i BA. Dejligt med en god nattesøvn. Lørdag var vi også rundt i byen - vi startede ud hjemmefra, hvor vi efter meget kort tid, fik følgeskab af en lille hjemløs hund. Og det skar noget så dybt i Kris' hundehjerte at se den sådan følge med. Efter 20 min, hvor den stoppede når vi stoppede, og gik når vi gik, kom vi forbi en dyrehandler. Og her købte hun lidt mad som hun ville give den! Dog var den væk, da vi kom ud igen… Så maden fik den aldrig. Spørgsmålet er også om den overhovedet ville kunne tåle det, når den normalt ikke får andet end det som den finder på gaden…
Vi gik videre ind mod byen, og vejret var intet mindre end fantastisk - så vi satte os bed Paseo del Buen Pastor og nød solen i 1½ time ca. På et tidspunkt gik Kris på toilette på en café, og da hun kommer tilbage siger hun "Jeg har gjort noget dumt!!" - "Hvad dog?" - "Jeg har købt os kager!!" Ja, ikke så smart for figuren, men de smagte nu godt.
Vi skulle lige til at gå derfra, da vi pludselig hører en råbe "Hola chicas" (hej piger), hvor efter vi vender os om, og det var SÅ mærkeligt. Sidste søndag, da vi var på Puerto Madero og gå, fik vi to fyre til at tage et billede af os - og så var det sørme én af dem som stod der i Córdoba og sagde hej til os.. Verden er altså lille!!! Der er 7-800 km mellem de to byer. Og ud af de 8 millioner som bor i Buenos Aries centrum, samt en masse turister, så var det netop HAM som tog det billede af os! SJOVT!
Efter at have gået rundt i et stykke tid igen, tog vi på marked - simpelthen det HYGGELIGSTE marked! Det starter ved 18-tiden, og fortsætter indtil ved 22-23 tiden, hver lørdag og søndag, og alle tingene er virkelig lækre kvalitetsting, og alle folk er søde og venlige. Meget mere stille end markederne i BA.
Søndag havde Cuca inviteret sine døtre Noelia og Veronica på frokost, sådan så jeg også kunne nå at mødes med dem. Og Noelia har netop for 3 mdr. siden fået en lille søn, som jeg også nåede at møde :) Rigtig hyggelig dag med dem. Efterfølgende tog vi med Vero ind til byen, hvor hun hver søndag går hen til en bestemt plads - her blev der for et års tid siden startet en tradition, hvor folk kommer hver søndag fra ved 18-tiden, og så bliver der sat salsa på et anlæg, og folk kommer og danser, hygger og drikker mate! Det var virkelig hyggeligt. Dog havde vi ikke så lang tid, da vi skulle tilbage til Cuca og spise, inden vi måtte mod terminalen, og tage bussen hjem igen. Men det var simpelthen SÅDAN en dejlig weekend. Nu er det ikke kun mig som er forelsket i Córdoba - også Kris har fået et godt øje til den by! Der kommer et album med billeder fra Córdoba, også :)
I går var det været helligdag, så lige en dag til at slappe af, inden skolen starter igen i dag tirsdag - dog kun to skoledage i denne uge. Men også en masse læsning. Her til morgen startede jeg dagen med en gang yoga, da jeg har fået mig meldt ind i et fitness center med både svømmehal, vand aerobic, sportcycle (spinning), yoga, træningsmaskiner og meget andet. Så nu skal jeg i gang!! :) Efter en så usund weekend som denne, så skal der bruges nogle timer i fitness for at få forbrændt det hele! Vanvittig mange små alfajores, andre kager, desserter osv…
Puh ha - det blev alligevel til en del. Tak til dem som er med helt hertil! Nyd nu vejret lidt derhjemme for mig - her i BA er vejret virkelig (!) kedeligt! Det regner og er overskyet - og varmt kan man ikke ligefrem kalde det. Glæder mig godt nok til at det bliver sommer!
Slut for denne gang!
Chau! Un beso.
- comments
Birthe Damsgaard Hej Kamilla Så dejligt at læse om din tur og høre du har det godt. Jeg besøgte din mor forleden eftermiddag, og vi hyggede os hjemme i jeres have for vejret i DK har meldt på sommer her den sidste uge med 30 gr. Stine fiser rundt i Singapore og er ik så heldig som dig med fri fre. Hun vill jo også gerne kunne rejse rundt i forlængede weekender. Men det går ellers fint med hende derude. Vi planlægger at tage afsted og besøge hende til jul. Hører jo, at du får fam. på besøg til efterårsferien. SKØNT!
Kamilla Hej Birthe - dejligt at høre at du læser med herinde :) Og dejligt at høre at det går godt med Stine også. Nej, det er jo desværre ikke altid det lige passer med de dage man gerne vil have fri, når der er nogle fag man gerne vil have eller lign. Det lyder da rigtig dejligt med en tur dertil :) Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at familien kommer herover til, til oktober. Og ja - har godt hørt lidt om den danske sommer! - må indrømme at det er svært ikke at være misundelig, når vi render rundt herovre i kulden. Nu er det dog heldigvis begyndt at blive lidt varmere. Heldigvis :)