Saa er to uger i Triunfo overstaet. To uger hvor vi naermest kom ind i en hel lille hverdag, men hvor vi ogsaa oplevede ting som bestemt ikke hoerer til en dansk hverdag.

Vi startede jo med camping loerdag til soendag. OG det var virkelig et mygge-helved. Det var egentlig en rigtig hyggelig tur, og isaer turen paa floden om aftene var en speciel oplevelse. Vi startede med at slaa vores telte op, og kl 18 da det var blevet moerkt tog vi pandelampene paa og begav os ud i vores tandems-kajakker. Det var vigtigt at vi var stille, saa derfor delte vi os op i to grupper, hvor den ene gruppe tog hoejre side af floden og den anden to venstre siden ned af floden. Jeg var i kajak med Betina, og hun var virkelig en dygtig krokkedille-spotter. Maaske havde det ogsaa noget at goere med at hendes lygte var meget kraftigere end min :) Men i hvert fald inde imellem grene i vandet, lyste der pludselig et orange krokkedille oeje. Og saa pludselig var det vaak. Saa da mig og Betina foerste gang sejlede over en gren nede i vandet, fik vi et kaempe chok, fordi vi troede det var en krokkedille der svoemmede ind i os. haha :) Generelt laegger man meget mere maerke til alle lydene omkring en naar det er moerkt, og det er jo ikke ligefrem lyde vi kender fra DK. Vi endte nede i den ene ende af floden, hvor den snaevrede helt til og man maatte dukke sig for at komme ind mellem traerne. Vores guide fortalte at man kaldte passagen for: "Get in if you want, get out if you can." Vi kunne heldigvis godt komme ud og jeg endte med at se to krokkediller, mens Betina saa fire.

Naeste dag skulle vi saa paa en tur der skulle vise sig at vaere lidt af en fiasko (i hvert fald for mit vedkommende). Jeg toer godt indroemme at mig om min kajakmakker Nathalie var rimelig negative paa et tidspunkt. Det startede ellers fint. Vi skulle ud paa en lille kajaktur for at se aber, men foerst skulle ud paa havet for at komme hen til den her flod hvor aberne aabenbart bor langs med. Og der var altsaa sindssygt hoeje boelger ude paa havet. Vi fandt dog en taktik hvor vi dannede bagtrop og saa ellers bare skralede sange og saa gik det hele meget let. Probelmerne opstaar da vi kom ind paa floden. Nu skal vi jo vaere stille. Okay, fint nok. Vi sejler laengere og laengere ind, men vi ser ingen aber. Til gengaeld bliver floden smallere og smallere og pludeselig bliver vi angrebet af myg. Og jeg mener virkelig ANGREBET. Det var fuldstandig som naar man har set folk blive angrebet af bier, det her var bare myg. Mikkel fra vores gruppe havde en sort bluse paa, hvilket var en meget dum ide. Moerke overflader tiltraekker myg. Overalt paa den sad de smaa baester, saa han tog den af, hvilket afsloerede en ryg der var roed og boblede af smaa myggestik over det hele. Her kan man tale om en ryg der var et stort myggestik, saa voldsomt var det. Men saa gik vi alle jo lidt i panik, frstaet paa den maade at vi alle ville ud af den smalle flod. Saa vi skulle vende om. 9 kajak der alle desperat proever at vende paa en 4 meter bred flod, det giver kaos og ikke mindst larm. Saa hvis der havde vaeret nogle aber, saa var de i hvert fald skraemt vaek nu. Og pludselig var mig og Nathalie ikke bagtrop laengere, men vi padlede afsted i fuld fart oppe foran de andre. Vi ville bare ud! Ud paa havet. Selv blev begge min skulderblad fuldstandigt overdaekket med myggestik. Jeg havde nemlig redningsvest paa, som bogstavelig talt blev min redning fra flere myggestik. Som prikken på i'et saa var bølgerne blevet endnu højere på turen og hjem og da vi så kom tilbage var Nathalies kamera blevet stjålet fordi vores guide havde glemt at låse døren. Nederen. Ejeren af "campingpladsen" (det var nu bare en mark) satte en stor eftersøgning i gang, og senere på dagen blev kameraet fundet. Det viste sig at den familie, som også boede på grunden havde stjålet hendes kamera. Som straf blev sagde ejeren, at de blev forvist fra grunden. Ret hårdt, men synes også det er groft at de kan finde på det efter vi har købt kaffe af dem og sådan.

Frivilligt arbejde 16-28 okt

Men efter camping ankom vi til Triunfo de la Cruz hvor vi vores frivillige arbejde skulle forgår. Her boede vi nærmest på stranden. Og ja, det er virkelig idyllerisk og fedt, men man tænker slet ikke over meget sand, der også følger med. Vi havde konstant sand over det hele. På gulvet, i tøjet og i vores senge. Ellers var det fedt. Især når vi vores fritid kunne boltre os i det lækre vand og sole os på stranden. Onsdag i den første uge, skiftede vejret dog ret markant, og vi blev hentet tidligt fra børnehavnen fordi der var en orkan på vej. Det var i hvert fald hvad vi fik at vide. Vi blev ret nervøse, og tænkte åh nej, tagene på vores huse var jo lavet af palmer. Men må indrømme at den der orkan var ret fesen. En almindlig stormvejrsdag hjemme i DK er altså vildere end det vind vi havde. Til gengæld fortsatte det dårlige vejr (her taler jeg om regn og lidt køligere vejr) helt frem til søndag. Hvilket var ret nederen. Både fordi vores projekt med at bygge tag på den nye børnehavne blev forsinket, emn også fordi jeg slet ikke har tøj med til dårligt vejr.

Selve det frivillige arbejde i børnehaverne var ret hårdt. Vi havde to børnehaver. Den store hvor børnen var 4-7 år. Den var rimelig godt stillet med fine bøger og legetøje. Og så var der den lille børnehave. Lidt af et hul, men børne i alle aldre, primært lidt yngre end i den store og et hus og ting i meget dårligere i kvalitet. Men det var ikke kun faciliteterne der var forskel på. Også børnene. Børnene i den lille børnehave var meget mere opmærksomhedssøgende og krævende end i den store. Man blev virkelig udmattet af at være i den lille. Det er tydligt at børnene her er meget overladt til sig selv og når vi om morgene kom gående, så kom børnene løbende i mod os og tog fat i vores hænder eller lagde hånden på vores skuldre. Og så legede vi ellers bare med dem. Det blev til boggie woggie, lille hund der er nogen der har taget dit kødben, bjørnen sover og banke banke bøf. Desuden var pigerne helt vilde med at flette vores hår. De fleste i landsbyen er sorte, så vores hår er jo helt anderledes end deres. Nogle af dem var virklige dygtige til det, mens andre hev flere totter ud. Av.

Jeg tabte vist lidt mit hjerte til to drenge. Især Willman. 4 år og så nuser. Om morgene kom han løbende forbi alle de andre og kastede sig i armene på mig. Vi fik leget meget superman og fjollet rundt. En anden dreng var Kenneth også meget nuttet og kunne ikke helt snakke endnu. Har vist fanget nogle ret gode billeder af dem. Bl.a. det af Willman som i kan se her.

Utila

I dag ankom vi så til utila. En dag forsinket fordi vejret i går var forfærdeligt. Vi havde været oppe og river raftet hvilket var helt vanvittigt sjovt. Det SKAL jeg prøve igen. Pga. det voldsomme regnvejr, så var floden jo også endnu værre, eller nærmere endnu sjovere. Efter at have trænet de grundlæggende teknikker såsom forward, backwards, left backwards og get down osv. så sejlede vi bare afsted igennem vandmasserne. Det var så sjovt.

Nårh men i dag stod vi op kl 6, fordi vi skulle have at vide om færgene kunne sejle til Utila. Vi var så bange for ikke at komme afsted, men kl. 7 lød der et jublebrøl, da færgen valgt at sejle ud kun for vores skyld. Til gengæld betød det også at det var den mest ubehagelig sejltur jeg nogensinde har haft. Samtlige passagere blev søsyge, og en sejltur der normalt tager 1 time tog pludselig 2½ fordi den ene motor ikke virkede, bølgerne var kæmpe, og da vi var tyve minutter fra land, valgte den sidste motor så også at gå i stykker. Jeg var virkelig lykkelig da jeg igen havde fast grund under fødderne, og havde klaret turen uden brug af pose .

Utila er mega nice og i morgen starter dykkerkurset så. Glæder mig, men er også lidt nervøs. Nu vil jeg stoppe. Har virkelig skrevet meget, men som i nok kan fornemme har jeg gjort det over flere dage ;) Pas på jer i DK.