Hej Alle

Saa kom jeg frem til Honduras og har haft en hel nat soevn paa et rigtig fint hotel. Rejsen herned gik rigtig godt, og jeg havde heldet med mig hele vejen. Jeg fulgtes med en pige fra min gruppe Nanna fra Koebenhavn til Miami, hvorefter jeg var alene resten af turen. Det var jeg ret nervoes for, men alt gik fint og efter vi havde vaeret igennem en MEGET grundig sikkerhedskontrol i Miami, var jeg paa egen haand.

Paa flyet mod Honduras moedte jeg to piger fra Holland. Det var meget rart ikke at vaere den eneste backpacker. I lufthavnen i San Pedro Sula stod min chauffoer klar til at hente mig og han tog straks min tunge rygsaek og viste mig vej ud til hans ramponerede bil. Da turen mod hotellet begyndte forstod jeg straks hvorfor den var saa ramponeret. De koerer fuldstaendig vanvittigt. Zik-zak mellem bilerne og syge overhalinger. Jeg ved ikke helt om det var en motorvej vi koerte paa, men farten passede til en motervej,. Pludselig klodsede han bremserne i, for midt paa vejen var der bump. Saa helt ned i fart, forsigtigt henover, og saa op i fuld fart igen, for derefter at goere det samme igen. Vi snakkede slet ikke paa turen. Han spurgte om jeg kunne spansk og eftersom at det kunne jeg ikke satte han i stedet hoejt engelsk musik paa. Langs vejen gik og cyklede folk og loeb tilmed ogsaa over motervejen . Saa dyttede min chauffoer blot og zik zakkede uden om menneskerne ogsaa.

Det hele ser meget fattigt og slidt ud, men det kan man bestemt ikke sige om mit Hotel. Og heller om ikke folkene her paa hotellet. Jeg er den eneste af skandinavisk udseende, men skiller mig mere ud pga at jeg ikke gaa rundt i hoeje haele, fint toej og med min Ipad i haanden. I stedet kommer jeg i med mine vandresandaler, min rygsaek og praktisk toej. haha. Synes det er ret vildt eftersom jeg er meget paapaselig med ikke at flash mine vaerdier, virker det som om gaesterne paa hotellet goer det helt omvendt.

Mit foerste lille problem da jeg kom herned, var at min mobil ikke virkede og havde lovet mor at skrive. Derfor panikkede jeg lidt indtil jeg fandt ud af at hotellet havde internet. Efter at have skrevet en mail, faldt jeg i soevn og naaede lige at sove to timer foer min tlf paa hotellet ringede. Blev noget overrasket over at hoere min mor i den anden ende, men ogsaa enormt glad. Efter at have lagt paa foelte jeg mig dog noget som Palle alene i verden, og maatte lige kigge paa mine billeder. I morges var jeg dog ved godt mod igen efter at have set min udsigt i dagslys og faeet morgenmad med friske annanas. Har taget taget nogle billeder som jeg lige proever at uploade. Beklager dog at de er lidt duggede, men mit vaerelse er et koeleskab, mens alt udenfor vaerelset er som en sauna. Det goer altsaa at linsen dugger.

Om en time koerer min chauffoer mig til lufthavnen hvor jeg skal moedes med min gruppe. Det glaeder jeg mig enormt meget til. Herefter koerer vores guide os til Tela, hvor vi skal bo et par dage. Jeg vil proeve at finde en Honduransk simkort og ellers holde jer opdateret her. Men jeg har det godt, og nyder mit lille eventyr. Maa indroemme at jeg er lidt stolt over at jeg kan rejse alene til Honduras selvom det er lidt fjollet.

Nu vil jeg smutte igen. Hvis nogle kunne skrive et snabel-a i en kommentar ville det vaerer skoent. Kan simpelthen ikke faa det frem paa det her tastatur, men saa kunne jeg jo kopiere det.

Ha det godt alle sammen.

Knus og kram Josefine