Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der kun en dag tilbage på Utila. Det er ufatteligt så stærkt tiden går. I onsdags havde vi vores første dyk. Det var kun på fire meter og en meget anderledes følelse det med at trække vejret under vand. Jeg fokuserede utrolig meget på at trække vejret hele tiden og følte først at jeg ikke fik nok luft og senere at jeg pustede meget mere ud end jeg trak ind. Men lige så snart vi lavede de forskellige øvelser, tænkte jeg jo ikke over det, og så var det fint. Torsdag skulle vi så ned på 8 meter. Jeg var noget nervøs da jeg hoppede fra båden og ud i vandet. Langsomt begyndte vi at dale ned, men jeg fik trykket lidt for meget på min bcd vest og "styrtede" bare mod buden mod uden at kunne nå at trykudligne, så det gjorde bare ondt i mine ører, men pludselig sagde det squeez og så var det egentlig okay. Faktisk så okay at jeg endte med at lave kolbøtter og andet sjovt nede på bunden. Dog var vi stadig på, for at træne, så heller ikke den dag så vi nogle specielle fisk.
Fredag gjaldt det så de 10-12 meter hvor vi skulle svømme mere end træne diverse tricks og sikkerhedsforanltninger. JEg var ret spændt på at om jeg kunne trykudligne. Det tog sin tid, men når den så endelig var der, så var det rigtig fedt at svømme rundt derned under vandet. Så da vi nåede til lørdag og de 18 meter, var jeg klar. Det var virkelig fedt at svømme så langt under havet og opleve en verden man aldrig har set før. Vi så en fisk og en masse koraler og havde en rigtig god tur. Er ret vild med de selvlysende blå fisk. Uheldigvis fik jeg problemer med mit venstre øre da vi skulle op igen. Det gjorde virkelig ondt, især efter anden dyk. Så på den måde var det en lidt ærgelig afslutning. Til gengæld var det den fedeste dag på båden. Vi var taget afsted allerede kl 8 lørdag morgen, så kl 11 sejlede vi ind for at få frokost og hente lidt rom og cola og så sejlede vi ud midt på vandet i det blå blå have med den hvide sandbund og mens solen skinnede fra en skyfri himmel, så bade vi, solede os, og festede på båden med god musik. Det var virkelig bare livet! Og festen fortsatte da vi kom hjem kl 4, godt stegte og i godt humør. Så vi forsatte festen videre ude i Utilas natteliv og kl 24 stilte min søde gruppe sig op og sang fødselsdagssang for mig. Jeg slap heldigvis for de 20 shots som jeg ellers var blevet truet med. Guskelov.
Dagen efter kl 9 blev jeg så vækket med fødselsdagssang igen, og så gik vi ned og fik rigtig lækker morgenmad. Det var så hyggeligt. Der var en del stykker der havde valgt at tage advancede dykkercertifikat, men jeg var ikke en af dem. Så gik ned for at skype med familien (DEJLIGT). Mens jeg skypede fik den gruppe der havde valgt at tage ud til gengæld lov til at svømme med delfiner, som de pludselig stødte på. Så snyd, men også mega fedt at de fik lov til at opleve det. Man kan da bare godt være lidt ærgelig over ikke at have været med. Til gengæld hyggede jeg med de andre piger som heller ikke var taget med, så vi spiste kage og drak milkshake. dagen sluttede af på en rigtig hyggelig italienssk restaurante hvor vi for en gang skyld fik maden samtidigt. :)
Mandag kørte vi øen rundt i en golfvogn. SÅ SJOVT. og i dag tog jeg mit fun dyk, hvilket jeg er rigtig glad for. Det var en rigtig god oplevelse , hvor vi svømmede i kæmpe stimer af blå fisk og bedst af alt: Vi så to skildpadder!
Nu er det BBQ fest, så jeg vil gøre mig klar. På torsdag rejser vi til Guatamala. Knus til jer alle :*
- comments
Mutti & co. Ha' så kom golfvognen alligvel ud at køre. ;-) Tossede dig - det er da lige fra den ene yderlighed til den anden. Tillykke med certifikatet. Utila er åbenbart stedet, hvor mange erhverver sig et (nu kender jeg pludselig tre.. er to på jobbet, da de hørte, hvor du er og begyndte at fortælle fortælle). Skulle anbefale dig en kendt sø i Guatamala - men du når nok ikke at se min kommentar inden I tager afsted, så god rejse til dig og dine rejsefæller til de nye oplevelser. Vulkan, Søen og en eller anden kendt markedsby skulle være værd at besøge. Vi var også super glade for vores korte snak søndag - men tomt bagefter. Og så kom hverdagen/mandagen og de sidste dage har bare været så travle, så inden vi får set os om, står du i stuen igen. Søde FIne - pas på dig selv og hinanden den næste uges tid i Guatamala - og på snarligt genhør. Knus alle os på gården /kæmpe knus og kram mor
mu ps skulle hilse fra Jakob og sige tak for at du tænkte på ham ... ;-) Du er nu hængt op på værelset.
mormor og morfar Hej søde . Det lyder som om du har haft en rigtig dejlig fødselsdag med fest og farver ,som og din søde gruppe omkring dig , som så jo også har fejret dig. Dejligt. Og stort til lykke med certifikatet, meget misundelig,men momse kommer nok aldrig ned på de dybder, bare jeg kan holde mig oven vande, så er det stort :-) :-) Rigtig god tur til Guatamala og vulkaner etc., nyd det og de sidste dage på dette fremmede sted på kloden.(Iøvrigt virkelige seje billeder du har taget.). Pas på dig selv og hinanden, og så glæder vi os vildt til at se dig --snart. Knus,kys, kram fra momse og mof
Sandie Hej søde Josefine :* Dejligt endnu en gang at komme ind på bloggen og læse nyt fra dig! Jeg er glad for at du havde en god fødselsdag, og tillykke med dit dykkercertifikatet - Sejt gået ;) Der er ingen tvivl om at du nyder livet, for sikke nogle gode billeder du har lagt på! Jeg savner dig herhjemme, men nyd rejsen i fulde drag :) Knus og kys Sandie
Solrødderne Hej Josefine. Tillykke med dit dykkercertifikat - fin fødselsdagsgave til sig selv. Det er der ikke mange der kan prale af. Og eventyret fortsætter i Guatemala læser jeg på bloggen - det glæder vi os også til at læse om. Kærlige knus fra Sanne & Co.