Saa har vi vaeret i NZ i en uges tid, og vi har koert en stor del af sydoeen rundt. Derfor maa det ogsaa vaere tid til en lille opdatering herovre oestfra. Efter 4 landinger med fly, en tur med DSB, en overnatning paa hotel i Dubai og en episode med en ureglementeret steakknife i Bangkoks lufthavn, landede vi, omkring 44 timer efter vores farvel i Holstebro, i Christchurch New Zealand.

Fra lufthavnen fik vi vores lejede bil, som i mellemtiden var blevet aendret til en store klasse, nemlig en 8 personers bil, hvilket gjorde bagagen mere medgoerelig. Vi fyldte bagagerummet og trillede afsted i "Maja", som vi kalder hende. Foerste nat blev paa en rasteplads mellem Ashburton og Hinds, hvor "Maja" soergede for ly og varme. Maden blev en hurtig pastaret kokkereret paa trangiasaettet. Dagen efter koerte vi imod Lake Tekapo, som er en helt utrolig flot soe, med udsigt til nogle af New Zaelands mange bjerge. Her saa vi desuden en kirke, hvor altertavlen var et vindue ud til det flotte landskab. Videre gik turen gennem dale til soen Pukaki. Den var ogsaa ok.

I byen Omarama fik vi koebt et telt, liggeunderlag og stole, som altsammen skal vaere vores hjem paa det meste af vores ophold her i landet. Det var en flot tur fra Omarama til Cromwell. Bjerge, broer, haarnaalesving, faar, vand og faar igen, gjorde turen til en af de smukkeste vi hidtil har set. Undervejs gjorde vi hold for at faa middagsmad, hvor en episode med en ren faaborg leverpostej, gav en gevaldig omgang maveonde hos en tredjedel af besaetningen (Mr. Hansen).

I Cromwell, som er kendt for sine mange frugtplantager, fandt vi en hyggelig by hvor der blev handlet, hvorefter vi slog telt op i vandkanten af soen Dunstan. Her fik vi en semikold dukkert (Jens var sidste mand under). Efter badet fandt Martin sin trimmer frem (super fed ide: Vi tager da allesammen haaret). 0,5 mm og adskellige grin senere stod vi alle tre og lignede 3 nyudklaekkede gentlemen. Ikke alle var efterfoelgende lige tilfredse med resultatet (Kenneth), men det gror vel ud igen (forhaabentlig?????? - vi er begyndt at tage masser vitaminer, for at kickstarte processen - Kenneths ide).

Efter en nat hvor teltet haeldte lidt ned af bakke, vaagnede vi med ny energi, men stadigvaek ingen haar. Saa koerte vi til Nugget Point, hvor der blandt andet var udblik til saeler. "Maja" bevaegede os herefter videre langs kysten, hvor vi efter mange stop overnattede i Waikawa. Undervejs opdagede vi et vandfald, blaesehul, smaa bjergbyer samt flere faar (hvad sker der med alle de faar?) Desuden havde vi en naerdoeds oplevelse med en harsk sael der laa paa stranden. Martin og Kenneth loeb for livet staerk forfulgt af Mr. Hansen.

Fjerdedagen, og den bedste soevn hidtil, gjorde os klar paa ny. Turen gik forbi Curio Bay, en forstenet skov, og videre mod Milford Sound hvor vi overnattede ved Lake Gun. Her oplevede vi for foerste gang sandfluen. "Maja" var mere en glad for at holde fluerne ude for natten. Aftensmaden blev en hurtig suppe som ikke tog mere end 10 minutter alt i alt (vi er endnu ikke venner med fluerne).

Dagen efter koerte vi til Milford Sound. Milford Sound er en fjord omgivet af bjerge, vandfald og dyreliv. Milford Sound skal ses fra en baad, og turen boed bl.a. paa pingviner, delfiner og saeler.

Efterfoelgende er vi kommet til Queenstown hvor vi nu har vaeret i 3 dage. I Queenstown blev vi til rigtige maend da vi sprang 134 meters frit fald, med ikke andet end en elastik rundt om benene. Super fed fornemmelse at vaere vaegtloes i 8 sekunder. Om aftenen forkaelede vi os selv ved at tage ud og spise paa fiskerestaurant. Dagen efter boed paa afslapning og tid til at skrive dette indlaeg.

Fortsaettelse samt billeder foelger....

Ps. "Mindre haar giver ikke mindre ondt i hovedet".. Citat Jens.