Da vi nåede Brisbane, fik vi, igennem en vendinde hjemmefra, som har boet i Australien, husly hos en australsk fyr, som hedder Liam. Her fik vi mulighed for at fiske og svømme i den lokale flod, hvor vi også så vandfald og sprang fra klipper. Jens turde dog ikke. Han vil sikkert sige han sprang, men manden var aldrig tæt på. Men udspring fra klipper var dog barnemad for de to vikinger Martin og Kenneth. Liam havde tilfældigvis nogle slanger som kæledyr. Dem skulle vi da selvfølgelig prøve at holde (nogle krævede mere overtalelse end andre. Vi nævner ingen navne (Kenneth)).
Vi havde nogle rigtige fede og hyggelige dage hos Liam, hvor vi også mødte hans kammerat Andrew.

Efter et par stille dage, var vi klar til at give den gas i Movie World, hvor vi mødtes op med 4 danske piger (alle fra Holstebro gymnasium). Movie World er en forlystelsespark, som er bygget op omkring Warner Brothers figurer, som f.eks. Snurre Snup, Superman, Batman osv.
Legebarnet kom hurtig frem i os, og minderne om ens forbilleder som barn blev blot forstærket, da Movie World paraden gik igang. Her kom alle superheltene plus Snurre Snup og co. gående igennem parken og lavede et lille show. Det blev da også til en high-five eller to til både Batman og Scoopy Doo (Ja i hørte rigtig! Vi har givet Batman high-fives)!

Dagen efter tog vi sammen med pigerne i Wet and Wild, som er et kæmpe udendørs vandland (vi mente at et vandland ville være de bedste omgivelser at lære pigerne at kende i), med bølgebassin og massevis af vandrutschebaner! Rent slaraffenland for os tre jyske knægte (selv Jens, som ikke er den store fan af vand, var helt vild med parken).

Herefter skiltes vi med pigerne, der skulle længere nordpå, og vi var klar til at fortsætte vores rejse sydpå. Inden vi kunne det gik turen lige forbi Sea World, som er en form for zoologisk have for havdyr. Her så vi delfin-show samt pingviner og hajer for blot at nævne nogle. I Sea World havde de til vores store overraskelse også forlystelser. Man skulle tro, at vi efter to dage i forlystelsesparker var mættet af rutschebaner. Dette var dog ikke tilfældet!

Efter Sea World gik turen til Byron Bay, hvor vi skulle prøve at surfe.

Vi kunne hurtigt blive enige om, at surfing er fedt! Vi må dog indrømme, at det ikke er så nemt, som det ser ud. Vi lejede 3 surfboards og følte os hurtigt som David Hasselhof i Baywatch, da vi kom løbende på stranden med boardet. Dette ændrede sig dog hurtigt, da vi kom i vandet. Bare en simpel ting som at sidde på surfbrættet og vente på en bølge, var pludselig svært. Vi kom dog op og stå et par gange hver. Det er ikke sidste gang vi har surfet!

Næste stop på turen var Sydney. Vi glædede os meget til at se operahuset (dansk arkitekt og det hele), men der var en ting der, set fra vores side, var mere vigtigt at få set end operahuset. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi alle tre er store fans af Ringenes Herre og Hobitten. Derfor var vi også hurtige til at få bestilt billetter til Hobitten 2. At den så oven i købet skulle ses i iMax (verdens største biograf skærm), gjorde ikke vores begejstring mindre. Filmen skuffede ikke, og det samme må man sige om iMax. Selvom vi sad langt oppe i salen, var vores synsfelt ikke stor nok til, at vi kunne se fra ende til ende på den enorme biografskærm.
Fed oplevelse! Go'e popcorn!
Hertil skal det nævnes, at vi tog os den frihed at spise ude inden forestillingen. Vi endte på en fornem restaurant med udsigt over Darling Harbour, som er en yderst flot havn i Sydney. Derudover gjorde den franske servitrice, som ekspederede os, heller ikke ondt at se på. Hun nåede ikke to gange rundt om vores bord, før vi var klar til at bestille. Efter den udsøgte middag med de to gode udsigter, sluttede vi måltidet af med ualmindelig god is. Da vi opdagede boden med dansk H. C. Andersen is, kunne vi simpelthen ikke dy os!

Dagen efter gensynet med hobittens univers, tog vi på sightseeing, hvor vi blandt andet så operahuset og harbour bridge. Begge dele imponerede os, og man forstår hurtigt hvorfor folk bliver forelsket i Sydney, da den indeholder rigtig mange gode ting. En ting vi dog synes er et minus ved byen, er dens overflod af asiatere. Hvor New Zealand har alt for mange får, har Sydney alt for mange asiatere. Dette gør sig også gældende udenfor byens chinatown.

Efter Sydney drog vi indad i landet. Vi tog til Blue Mountains, som er et flot område med klippesider og et enormt uberørt område med skov. Her tog vi en spadseretur og så flere vandfald. Ved et af vandfaldende var en flok igang med at rapelle ned. Vi så på hinanden og kunne se i hinandens figurative talebobler, at vi tænkte det samme "bare vent Asien!"

Efter Blue Mountains tog vi ned til Kosciuszko National Park. Turen dertil havde lige et stop i australiens hovedstad Canberra. Her spiste vi middagsmad i en af byens parker. Selvom Canberra er den 8. største by i Australien er den valgt som hovedstad, fordi man ikke kunne blive enige om det enten skulle være Sydney eller Melbourne. Man valgte derfor Canberra som ligger mellem de to storbyer. I nationalparken, som om vinteren er et populært skiresort, tog vi ud på en længere gåtur. En af de lokale fortalte os om den sagnomspundne "abemand", som er at finde i området. Da hun begyndte at fortælle os om dengang hun, en lettere tåget dag, som den absolut eneste på bjerget, skimtede abemanden, som er på størrelse med et træ, tænkte vi, at vi hellere måtte komme afsted! Vi så desværre ikke skyggen af myten, men til gengæld bød turen os på Blue Lake og et utroligt smukt syn ud over flotte bjerge.

Så blev det pludselig mandag den tredje februar klokken 10:30 om formiddagen og Super Bowl i amerikansk fodbold blev fløjtet igang. Vi sad tilrette på en pub i Albury, en mindre by på grænsen til staten Victoria. Her så vi hvordan Seattle Seahawks spillede Denver Broncos ud af banen. Det er en årlig event, vi plejer at stå op om natten derhjemme for at se.

Man knytter hurtigt nye bånd når man er ude at rejse. Kærligheden kan også findes på den anden side af jordkloden. Det må vi alle 3 erkende. Selvom det ikke var planen at vi skulle blive forelskede på vores tur er dette blevet et faktum. Derfor var afskeden med det fjerde rejsemedlem heller ikke nem, og Kenneth og Martin sværger på at de kunne høre Jens græde den sidste nat i vores elskede Marianne.

Efter den triste afsked gemmer der sig dog også en smule nyvunden frihed. Aldrig mere skal vi lede efter gratis parkeringspladser i byerne ligesom at bad og toiletfaciliteter i fremtiden vil være en realitet ved alle vores midlertidige hjem (badet er én ting, men natten kan til gengæld være lang hvis der er overtryk i rørene)

De sidste dage blev brugt på hostel i Melbourne. Hvor vi fik lidt tid til at se nærmere på vores næste eventyr, Asien.

Australien har på mange måder været et fedt kapitel. Med omkring 11000-12000 kilometer tilbagelagt, har vi fået en lille fornemmelse af hvor varieret en natur det enorme land byder på. Ud over naturen er vi blevet meget overraskede over hvor venlig den almene Australier har vist sig at være. De har en accept og en vis nysgerrighed til turister som gør at de ikke er ræd for at starte en samtale.
Australien har derfor fået et helt klart "ja-tak" herfra og kæmpe vinger bagud! Næste stop Malaysia.

Citat:
" Allergic to sunscreen!!?? That sucks Dude!"
(Guide til Martin, efter forklaringen om at Martin var blevet allergisk overfor solcreme).